16. november 2009

Har du saboteret en DF-plakat i dag?

Til enhver valgkamp hører valgplakater – og hærværk mod dem fra Dansk Folkeparti.

Valgplakat for Morten Messerscmidt, DF-kandidat til Europaparlamentet 2009.

Hver gang Dansk Folkeparti har stillet op til folketings- eller kommunalvalg, har partiet været mål for sabotage fra antiracister og andet godtfolk. Tusindvis af plakater bliver landet over revet ned, malet over eller dekoreret af borgere, der ikke gider se på partiets fremmedfjendske og usolidariske propaganda.

Nogle gange har der imidlertid også været iværksat større og mere koordinerede initiativer for at irritere og sabotere Dansk Folkepartis kampagne. Her er et par eksempler fra tidligere valgkampe, som kan tjene til inspiration.

Kommunalvalget 2005:

I forbindelse med kommunalvalget i 2005 udførte ”Reelt Valg” en koordineret kampagne mod Dansk Folkeparti over hele landet. Med fire falske DF-plakater satte gruppen fokus på partiets racistiske udlændingepolitik, støtten til revselsesretten og deres støtte til nedskæringer på ældreområdet og sikkert arbejdsmiljø. Alt sammen baseret på uddrag fra partiets usolidariske politik og praksis, og layoutet så det lignede partiets officielle plakater.

”Vi er aktivister i alle landsdele i en gruppe stiftet til lejligheden. Vi repræsenterer et bredt spektre til venstre for midten, men fælles er ønsket om færre stemmer til Dansk Folkeparti. Af samme grund har vi valgt at prioritere de områder, hvor partiet står stærkest, så på Nørrebro i København og lignende steder hænger der ikke så mange,” sagde en talsperson fra Reelt Valgt til nyhedsportalen Modkraft om aktionen.

Som sædvanlig var chikanen ikke populær hos pianisterne.

”Vi har før oplevet, at nogen har tegnet hagekors på vores plakater, men vi har aldrig oplevet, at det er så groft som nu,” sagde en af partiets jyske kandidater om kampagnen mod dem.

Aktivisterne blev meldt til politiet, men aldrig fanget.

Folketingsvalget 2007:

Op til Folketingsvalget i november 2007 blev befolkningen, på hjemmeside danskfolkekunst.dk (ikke aktiv i dag) opfordret til at indsende billeder af Dansk Folkeparti-plakater, der har været udsat for opfriskning på forskellig vis. Selvom indehaveren af siden ikke vil anspore til noget ulovligt, så tager mange den kreative udfordring op og går i krig med partiets plakater.

Se eksempler i YouTube-videoen her

Efter et indlæg på Modkrafts debatforum opstår der samtidig en ny trend. En anonym debattør påpeger, at Dansk Folkepartis igangværende kampagne ”Frisk pust over landet” med et simpelt pennestrøg kan ændres til ”Frisk pest over landet.” De sorte tuscher kommer efterfølgende flittigt i brug landet over.

Europaparlamentsvalget 2009:

Plakater med Dansk Folkepartis Tivoli-heiler og spidskandidat Morten Messerschmidt udsættes for så omfattende hærværk, at partiet blev nødt til at få trykt et stort antal nye valgplakater. Over hele landet var plakaterne blevet dekoreret med hagekors, Hitlerskæg og andre tilføjelser til partiets layout.

"Vi er utrolig ærgerlige over det. Jeg har netop været i kontakt med et par lokalformænd, som i weekenden hængte et par hundrede plakater op. Nu er de stort set alle sammen enten ødelagt eller revet ned igen,” fortalte en irriteret pressechef blandt andet til Fyns Stiftsstidende.

Kommunalvalget 2009?

Kender du til kampagner eller tilfældig hærværk mod DF-plakater, så tag gerne et billede og send det til os på kontakt@projektantifa.dk. Kommer der nogle sjove billeder, så bringer vi dem gerne.