25. maj 2012

Hamborg næste lørdag: Ingen fremtid for nazister!

En af årets største nazimarcher i Tyskland finder sted næste lørdag i Hamburg. Projekt Antifa giver dig baggrunden for marchen.

Lørdag den 2. juni vil nazister under parolen ”Dag for den tyske fremtid – vores signal imod overindvandring”, marchere i Hamborg. Antifascister har indkaldt til demonstration og blokade – demonstrationen starter kl 9.30 på Gerhardt-Hauptmann Platz, pladsen lige ved Hovedbanegården.

Nazisterne har prøvet at få godkendt en otte timers march i Hamborgs bymidte og bydelen Altona. Dette er blevet afvist af myndighederne, fordi modstanden i disse bydele vil være for stor. I stedet vil de demonstrere i bydelen Wandsbek, som ikke ligger langt fra Hamborgs bymidte. Wandsbek har desuden været udsat for nazimarcher flere gange før i tiden. Nazisterne har proklameret at de vil blive over tusind deltagere.

Siden 2009 har nazister hvert år forsøgt at markere sig i juni med ”en dag for den tyske fremtid”. Officielt bliver marchen organiseret af initiativet ”Fremtid frem for overindvandring”, der er en gruppering over flere regioner, der samler både frie kammeratskabsgrupper og NPD-sympatisører fra hele Nordtyskland. Flere af organisatorerne har i årtier været nøglepersoner i det nordtyske nazimiljø.

De nynazistiske grupperinger rundt omkring i Hamborg, er tæt forbundet. Dette ses tydeligt når man kigger nærmere på hvem der står bag marchen. Anmelderen Thorsten Schuster, er medlem af NPD i Hamborg. Den nuværende formand for NPD-Hamborg Torben Klebe, spillede en vigtig rolle i opbygningen af det militante netværk Blood & Honour i området. Hans stedfortræder i den Hamborgske NPD, Thomas ’Steiner’ Wulff, er en af de ideologiske ophavsmænd til konceptet bag de frie kammeratskabsgrupper. Han var også anmelder af den første ”dag for den tyske fremtids-march” i 2009, i Pinneberg.

Den 5. maj samledes over 3000 mennesker til en festival imod nazimarchen. Mobiliseringen af de antifascistiske aktiviteter er i fuld gang og der mobiliseres bredt overalt i Tyskland.

Et bredt initiativ med 200 forskellige organisationer og gruppers støtte, indkalder til demonstration og blokade, bl.a. fagforeninger, migrantiske initiativer, antifascistiske grupper, autonome grupper, bydelsinitiativer, studenterpolitiske organisationer og fodboldfanklubber fra St. Pauli og HSV. Foreløbig liste over initiativer der støtter op. Initiativet læner sig op ad ”Dresden Nazifrei”, der organiserede de store masseblokader i Dresden, i februar. På denne baggrund har de besluttet et blokadekodeks, svarende til det i Dresden.

Det lyder:

- Vi bruger civil ulydighed imod nazimarchen.

- Fra vores side vil der ikke ske en eskalation.

- Vores masseblokader er menneskeblokader.

- Vi er solidariske med alle der deler vores mål, at forhindre nazimarchen.

Autonome og antifascistiske grupper i Hamborg har indkaldt til modaktiviteter på dagen. I et opråb skriver de blandt andet:

”Modstanden mod de store nazimarcher i Dresden og i Hamborg i 2008, har vist at det er succesfuldt at handle solidarisk og engageret. At benytte et koncept hvor vi solidarisk står side om side fra masseblokader til direkte aktioner, som det blev i Dresden i februar, vil gentage sig i Hamborg. Vi er fast besluttede på at forhindre nazimarchen!”

”Vi vil gøre nazimarchen i Hamborg den 2. juni til en fiasko! Vi opfordrer alle til at protestere og vise modstand, ligegyldigt med hvilke midler der vælges. Vi er solidariske med alle, der deler vores mål om at forhindre nazimarchen. Ingen fremtid for nazister – Angrib racistiske tilstande!”

Der forventes antifascister fra hele Tyskland og nabolandene. Fra flere byer rejser folk med busser, og i Berlin findes en fællesafgang med toget. Det står klart allerede nu, at den antifascistiske mobilisering vil blive en af de største i mange år, i Nordtyskland.

Der findes direkte togforbindelse fra København og Århus til Hamborg Hovedbanegård. Eurolines har også busser til Hamborg.

Mere info om de antifascistiske aktiviteter:

Info om marchen: Kein tag der Deutschen Zukunft

Bred antifacistiske sammenslutning i Hamborg

Hvis du mangler en soveplads, så kan du kontakte dem her: cchamburg.blogsport.eu