25. maj 2014

Forsøg på samling af højrefløjen i EU

Over hele Europa står nationalistiske partier til fremgang ved dagens Europaparlamentsvalg. Flere af partierne forsøger at samles i en europæisk nationalistisk alliance, men interne uenigheder kommer snadsynligvis til at begrænse deres politiske indflydelse.

Front National, Frihedspartierne og SD

Franske Front National (FN), med Marine Le Pen som leder, er sammen med Gert Wilders og Frihedspartiet i Holland (PVV) samt det østrigske Frihedsparti (FPÖ), drivkræfterne bag forsøget på at skabe en parlamentsgruppe af EU-skeptiske, nationalistiske højrefløjspartier. Gruppen, de ønsker at danne i parlamentet, skal vokse fra medlemmerne af den nationalistiske europæiske alliance (European Alliance for Freedom - EAF). I efteråret 2013 sluttede Marine Le Pen (FN) og Franz Obermayr (FPÖ) sig officielt til alliancen ved en pressekonference. Her offentliggjorde de ligeledes deres intention om at danne en nationalistisk samling i EU og opfordrede ved samme lejlighed andre europæiske nationalistiske og højrepopulistiske partier til at gå til EU-parlamentsvalget for EAF. Hvis det lykkes at danne gruppen, vil den blive brugt som platform for en immigrationsfjendtlig og stærkt EU-kritisk linje, i tråd med den politik de nuværende individuelle medlemmer repræsentere.

Kort før Le Pens pressekonference i efteråret, var hun til møde med Sverige Demokraterna i Stockholm. her diskuterede de muligheden for, at SD skulle tilslutte sig den nationalistiske EU-gruppe. I skrivende stund består bestyrelsen af Franz Obermayr (FPÖ), Marine Le Pen (FN), Philip Claeys (Vlaams Belang), Sharon Ellul Bonici (uafhængig, Malta), Kent Ekeroth (SD) og Andreas Mölzer (FPÖ). Gert Wilders og PVV har offentligt bakket projektet op ved flere lejligheder, så selvom PVV ikke fremgår som medlem på EAFs hjemmeside, er det tydeligt at Wilders og PVV bakker op om, og ønsker at være en del af projektet.

Splittelser i EUs højre-nationale partier

Gert Wilders har offentligt tilskyndet Dansk Folkeparti (DF) til at blive en del af alliancen, hvilket DF dog har afvist ved flere lejligheder. Også det engelske UKIP (UK Indepedence Party) har været budt op til dans af Le Pen og Wilders, men har indtil videre afvist et potentielt samarbejde. Dog har det tidligere UKIP medlem Gedfrey Bloom været associeret med EAF. DF begrunder deres afstandtagen til EAF med politiske uenigheder, bl.a. med at Front National har en anti-semitisk og homofobisk politik. Når DF afviser et europæisk samarbejde med de ovennævnte partier, på trods af de åbenlyse politiske ligheder, fx med SD, er det et udemærket billede på de splittelser, der er mellem de nationalistiske og højrepopulistiske partier. Det, partierne har til fælles, er en stærk EU-kritisk linje, et ønske om at styrke deres respektive nationalstaters suverænitet samt et meget negativt syn på flygtninge og immigranter. Partierne kan til gengæld ikke finde fælles fodslag når det fx kommer tilspørgsmålet om Israel-Palæstina, og i om de primært er anti-muslimer eller om de også er anti-semitiske. For nogle af partierne på den yderste højrefløj, som fx DF, er det en klar strategi at lægge afstand til en nationalistisk samling som EAF, da de på den måde signalerer at de er mere moderate. Samtidig er der mere umiddelbar politisk indflydelse at hente for et parti, hvis de kan blive medlem af en af de større og mere velfunderede grupper i EU-parlamentet.

Uvished om mulighed for at danne gruppe

Den manglende opbakning fra flere partier, betyder at EAF ikke kan være sikker på at kunne danne en gruppe i EU-parlamentet efter valget. En gruppe kan kun godkendes hvis den har minimum 25 medlemmer, og mindst 7 nationaliteter er repræsenteret. For EAF og gruppens associerede partier betyder det, at de som minimum mangler en nationalitet for at kunne gennemføre gruppedannelsen, hvis de nuværende støtter i øvrigt også får valgt nok repræsentanter ind i parlamentet. I skrivende stund foreligger kun resultaterne fra Holland, hvor PVV og Gert Wilders har fået betydeligt færre stemmer end forventet, omend de dog stadig er det tredje største parti for Holland i EU. Om samme tendens vil gøre sig gældende for de øvrige lande vil vise sig i løbet af aftenen.

Der er en del usikkerhed forbundet med hvorvidt EAF vil se dagens lys som gruppe i EU-parlamentet. Så, på trods af at muligheden for en ny nationalistisk gruppe i parlamentet har fået en del medieomtale, virker det ikke sandsynligt at det bliver nogen stor gruppe, hvis den overhovedet kan opfylde de formelle krav for at dannes. Uanset om det lykkes Le Pen og Co. at danne en nationalistisk gruppe, vil vi, at dømme efter meningsmålingerne, se en fremgang i antallet af europaparlamentsmedlemmer, der hører til på den yderste højrefløj. Denne medlemsfremgang ses ikke blot i EU-parlamentet, men også i flere af medlemslandene. Tiden må vise i hvilken grad resultaterne fra weekendens valg vil have indflydelse på EU-politikken. Men sikkert er at de partier, der bliver repræsenteret i EU får en stor pose penge ud af deres kandidaturer, som vil blive brugt på at forsøge at mangfoldiggøre deres mørke budskaber både i parlamentet og lokalt.