12. oktober 2011

Foredrag med Charlotte Johannsen i Svendborg

Tirsdag den 22. november slår Antiracistisk Netværk Svendborg og Projekt Antifa dørene op for foredrag med forfatteren Charlotte Johannsen - denne gang i Svendborg.

De seneste måneder har der været øget fokus på den ekstreme højrefløj i ind- og udland. I den forbindelse er det lykkedes at få forfatterinden Charlotte Johannsen til at komme og holde foredrag i Svendborg. Her vil hun fortælle om sin otte måneder lange infiltration af det højreekstreme miljø i Århus.

I den periode kom hun tæt på centrale personer fra blandt andet hooligangruppen White Pride og Vederfølner, grupper der begge har vist sig at have relationer til det hemmelige nationalkonservative netværk ORG, ligesom hun fik tætte forhold til medlemmerne af den officielt apolitiske fangruppe Nysir og ungdomsgruppen Barndommen.

Foredraget løber af stablen hos Metal Sydfyn, Brogade 7-9 i Svendborg (se på kort), tirsdag den 22. november klokken 19.30. Dørene åbner klokken 19.00 og der er gratis entré.

Facebook-event