21. juni 2015

Folketingsvalget 2015: Top 3 gode og dårlige ting ved valgresultatet

Uanset om man stemte ved valget eller ej får dets udfald konsekvenser, som man ikke kan overse. Men er det hele rent lort? Og hvad betyder Dansk Folkepartis valgsejr for kampen imod fascisme?

Her bringer vi tre nedslag, hhv. gode og dårlige følger af valget. I skrivende stund er der endnu ikke dannet regering, men det står klart at blå blok har vundet og at Lars Løkke Rasmussen, der er upopulær selv i egne rækker, kun bliver statsminister med hjælp fra vennerne i Liberal Alliance og – Dansk Folkeparti.

De konservative skal heller ikke glemmes, men partiet fik et elendigt valg, og vil nok højst få en rolle som kastebold mellem de øvrige partier i et regeringssamarbejde.

De GODE ting – top 3:

1. Venstrefløjen kan regruppere sig

Den parlamentariske venstrefløj kommer i opposition og får tid til at styrkes indadtil. Det bliver lettere for Enhedslisten at fremføre en social kritik af en regering, man ikke ser sig nødt til at samarbejde med samtidig. Det samme kan man sige om fagbevægelsen.

Hvad angår den udenomsparlamentariske venstrefløj, så er der ingen nye muligheder i at Danmark nu får den mest højreorienterede regering siden besættelsestiden. Er man optimistisk anlagt, kan man jo dog sige, at nu er et godt tidspunkt at sætte sig sine egne politiske mål og få gang i aktivismen (der bliver brug for det).

2. Dansk Folkeparti må nu stå til ansvar (hvis de går i regering)

Dansk Folkeparti kommer nu til at stå til ansvar for deres usammenhængende politik, hvis de ender med at gå i regering. Under VKO-regeringen kunne de nøjes med at stemme for de populære forslag og stille sig kritisk over for de upopulære. Om det er muligt, som det næststørste parti, at nøjes med at agere støtteparti endnu engang er usikkert. Det kan koste troværdighed, men det kan også være svært for partispidserne at sige nej til en karrieremulighed som ministre.

Dansk Folkeparti har i tiden op til 2015-valget profileret sig som et socialt parti, og har lagt sig til venstre for socialdemokraterne i spørgsmål om velfærd, dagpenge og social dumping. Det er formentlig en stor del af opskriften på deres store fremgang.

I mange år har partiet reelt deltaget i nedskæringspolitikken. Det var Kristian Thulesen Dahl som opfandt dagpengereformen, som halverede dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Og der er også en grund til at Dansk Folkeparti har peget på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, frem for Helle Thorning. Partiets brogede historie taget i betragtning, klinger de sociale løfter meget hult.

Hvis velfærden og sikringen af arbejdsmarkedet virkelig var hjerteblod for Dansk Folkeparti, kunne de stå fast på disse krav over for de andre borgerlige. Uden Dansk Folkepartis opbakning kan en borgerlig regering ikke skaffe sig flertal. Mette Frederiksen skal dog næppe forvente nogen opringning fra Thulesen Dahl. Deres primære mål er stramninger i udlændingepolitikken, herunder stop for flygtninge, og det mål kan lettest indfries i en rent højreorienteret regering.

Det er muligt at Dansk Folkeparti går nogenlunde samme skæbne i møde som søsterpartiet i Norge, Fremskrittspartiet, som har mistet en stor del af sin opbakning. Rollen som protestparti er alt andet lige mere taknemmelig end den som regeringsparti, hvor man må stå på mål for den politik man gennemfører.

3. Ikke mere valgflæsk

Okay, hvis man skal nævne en tredje god ting så er det, at der ikke er folketingsvalg igen lige foreløbig. Kampen skal vindes i hverdagen.

De DÅRLIGE ting – top 3:

1. Højredrejning – endnu mere højredrejning

Med al sandsynlighed bliver den nye regerings politik en blanding af neoliberal nedskæringspolitik og racistisk udlændingepolitik. Der er uenigheder blandt de borgerlige partier, men ønsker de magten må de indgå kompromisser. Liberal Alliance og Venstre vil have det sidste ord mht. økonomien, mens Dansk Folkeparti kan stille som ultimatum at deres udlændingepolitik gennemføres. Begge parter vil med al sandsynlighed være villige til at ofre sig for at få deres mærkesager igennem, og de sidder i en god magtposition – selv hvis de ikke skulle gå i regering med Venstre.

På det økonomiske område kan man først og fremmest regne med at den nye regering vil angribe a-kasserne, kontanthjælpssystemet, retten til faglige aktioner m.m.

Når det bliver forbundet med endnu større usikkerhed at miste sit job, bliver man som lønmodtager mere ubeskyttet over for sin arbejdsgiver. Samtidig vil blå blok tillade at firmaer importerer underbetalt arbejdskraft, ligesom nedskæringerne på fx sygehusområdet nok vil fortsætte for at finansiere en lavere skat til de rigeste. Med andre ord: Du får dårligere løn og vilkår, mens virksomhederne og de rige får højere profit og mere magt.

Og så er der jo flygtninge- og indvandrerområdet... Suk!

Disse mennesker der i forvejen tilhører samfundets svageste, vil rammes særligt hårdt af nedskæringspolitikken, foruden de forskellige former for tvang som højrefløjen ønsker.

Et par uddrag om flygtninge og asyl fra Dansk Folkepartis arbejdsprogram:

a. Automatisk afvisning af asylsøgere der er rejst til Danmark gennem andre sikre lande, fx Tyrkiet, Grækenland, Italien, Frankrig og Tyskland, uden at søge asyl dér først. Flygtninge skal søge asyl i det første sikre land de kommer til, for at Danmark skal modtage så få som muligt.

b. Asylansøgere skal hjemsendes til lande hvor der stadig er krig, hvis der opstår fred i en del af landet. Afviste asylansøgere skal udvises straks, og kan ind til da anbringes i et lukket udrejsecenter af politiet (læs: et fængsel).

c. Opholdstilladelser skal kunne inddrages til enhver tid, lige meget hvor længe man har boet i Danmark, hvor man i dag kan opnå permanent opholdstilladelse efter 7 år

d. Konventionsstridigt stop for familiesammenføring af flygtninge – retten til familiens enhed – med mindre den herboende lever op til kravene i 24-års reglen (som man vil stramme). Bl.a. skal en herboende ægtefælle kunne stille 100.000 kr. i sikkerhed og betale 10.000 kr. for selve ansøgningen.

e. Konventionsstridigt stop for kvoteflygtninge, der ikke vurderes at have integrationspotentiale. Resten skal genbosættes uden for Danmark. Uledsagede flygtningebørn anbringes på et lukket flygtningebørnehjem og hjemsendes når de fylder 18 år.

Det ser i øvrigt også sort ud for klimaet. Venstre mener som altid, at der skal sprøjtes mere i landbruget. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti benægter simpelthen at forurening skulle være medvirkende til klodens ophedning. Dermed er de både på kant med videnskaben, FN og almindelig sund fornuft.

2. Det bliver ikke bedre lige foreløbig, hvad angår racismen

Nu er ballet åbnet, og ved næste valg vil Socialdemokraterne gøre alt hvad de kan for at danne regering med Dansk Folkeparti, ligesom også SF og selv Enhedslisten er villige til at samarbejde omkring velfærden.

En alliance med Dansk Folkeparti kan være den eneste måde at skaffe sig et sikkert flertal, selv hvis partiet får en vælgerlussing for brudte løfter omkring dagpenge og velfærd. Dansk Folkeparti vil i så fald atter kunne sælge sin opbakning til højeste pris, hvilket kort sagt betyder mere racisme.

3. Åbning til højre for Dansk Folkeparti?

Ja, du læste rigtigt. Dansk Folkepartis sejr var en sejr for racismen. Ikke mindst fordi det er lykkedes partiet at blive mainstream og tilmed regeringsduelige. Et skulderklap til den afstumpede udlændingepolitik, partiets hjørnesten, fra de andre partier.

Samtidig er det som sagt sandsynligt at Dansk Folkeparti må bøje sig ganske lagt på andre politiske områder, for at få gennemført sine mærkesager, i samarbejde med Venstre og Liberal Alliance. Det åbner spillebanen for endnu mere rabiate kræfter, der ind til videre har fremstået for fanatiske. Tankerne falder på Danskernes Parti der gør et stort nummer ud af at appellere til skuffede DF-vælgere.

I en situation hvor det at ville smide alle ikke-vestlige udlændinge ud af Danmark ikke så pokkers fjernt fra, hvad landets næststørste parti står for, er spillebanen faktisk åbnet for nynazisterne i Danskernes Parti.

Vejen til Folketinget er stadig lang, men i både Sverige og Tyskland har man set lignende nazipartier opnå byrådspladser. Det scenarie virker ikke længere så urealistisk i Danmark.

Fra disse positioner forsøger nynazisterne at fremprovokere en konflikt med ‘de fremmede’ og venstrefløjen. En konflikt som de regner med vil udvikle sig til en ‘racekrig’, som de selv forventer at vinde. Langt ude? Ja! – men husk på at vi taler om landet hvor Dansk Folkeparti lige har scoret 21,1 % af stemmerne.

På de sociale medier græmmer folk sig – forståeligt – ved tanken om de næste fire år. Der er dog ingen grund til at vente til næste valgkamp med at forsøge at vende udviklingen. Højrefløjens angreb mod fællesskabet og etniske mindretal må stoppes af os selv – befolkningen og de folkelige bevægelser – hvis et solidarisk alternativ skal have en chance.

Projekt Antifa-redaktionen, 21. juni 2015