17. juli 2014

Flere teltlejre udsat for vandalisering i Stockholm

I weekenden blev tre lejre med EU-migranter vandaliseret. Selv en parkeringsplads blev angrebet med flere ituskårne dæk som resultat.
- Meget tyder på, at det her er organiseret, siger et medlem af den frivillige forening Hem – för hemlösa EU-migranter (Hjem – for hjemløse EU-migranter, red.)

Et af de ramte teltlejre i det sydlige Stockholm

I løbet af lørdagen og søndagen blev tre teltlejre i det sydlige Stockholm stort set ødelagt. Selv en parkeringsplads, hvor EU-migranter har biler og campingvogne parkeret, blev vandaliseret. Den frivillige forening Hem – för hemlösa EU-migranter var hurtigt på plads ved en af lejrene, hvor flertallet af teltene var blevet skåret op med kniv.

- Om lørdagen var jeg selv ved en af lejrene. Der var en meget oprørt stemning blandt de som bor der og de var rigtig bange efter det, der var sket. Det her er personer, som er meget fredelige, men som tilfældigvis er fattige. Lige pludselig bliver deres hjem ødelagt og de bliver selvfølgelig bange for hvad, der kan ske med dem, fortæller et aktivt medlem af foreningen, som gerne vil være anonym.

Hen fortæller, at foreningen ikke vil afsløre hvor de vandaliserede lejre ligger eller hvor de (foreningen, red.) har været på besøg.
- Der findes allerede en meget stor trussel mod de her lejre og disse personer. Vi vil ikke have at der sker dem noget, f.eks. at fogeden kommer og smider folk som bor her ud, eller at flere voldelige personer kommer og ødelægger flere ting for de mennesker, der bor her, fortæller hen.

Foreningen arbejder med at hjælpe med forsyninger til hjemløse EU-migranter. Da de besøgte et af de vandaliserede lejre, uddelte de nye telte som beboerne kunne sove i.

- Det er derfor vi findes, for at kunne give de her personer tag over hovedet, mad og vand. Det er det vigtigste at kunne hjælpe med, siger hen.

”Kortsigtet løsning”

Talspersonen for foreningen, som Dagens ETC har været i kontakt med mener, at det primært er de frivillige foreninger og organisationer, som hjælper de udsatte migranter.

Det eneste de sociale myndigheder gør at er at give dem en enkeltrejse tilbage til "hjemlandet". Det er en meget kortsigtet løsning. Ofte tager de tilbage og bor et stykke tid, for derefter at komme tilbage til Sverige. I øvrigt får de ingen hjælp fra de sociale myndigheder, det er primært frivillige kræfter, som stiller op for de her mennesker, siger hen.

Ved en af weekendens vandaliseringer, var der beboere i lejren, som kunne jage hærværkspersonen, som var bevæbnet med to knive, væk. Ifølge oplysninger er de tre andre lejre, der er blevet angrebet i weekenden, blevet udsat for samme type hærværk, hvor telte, samt bildæk ved en af lejrene, er blevet skåret op.

- Vi har fået et signalement fra de personer, der jagede hærværkspersonen væk. Der var tale om en bevæbnet, ikke-emigrant, der vandaliserede lejren. Weekendens hændelser, hvor flere lejre er blevet angrebet i løbet af en kort periode, tyder på, at det er organiseret, mener medlemmet af foreningen Hem – för hemlösa EU-migranter.

Hændelsen er politianmeldt. Dagen ETC har forsøgt at kontakte politiet uden resultat.

Oversat fra svensk af Projekt Antifa – læs den oprindelige artikel på Dagens ETC.