22. december 2010

English Defence League hacket

I midten af december blev den højreekstremistiske gruppe English Defence League (EDL) hacket af pro-palæstinensiske hackere, i protest mod EDLs anti-muslimske og pro-israelske holdninger.

Hackerne, der kalder sig "Mujahideen Hacking Unit", har erstattet EDL’s hjemmesider med forskellige budskaber mod den israelske besættelse af Palæstina.

Hackerne har også fået adgang til EDL’s netbutiks kundekartotek og lagt dette på nettet til fri download. Listen indeholder ifølge engelsk Indymedia navne, adresser og e-mail adresser på ca. 350 kunder hos EDL’s webshop. På listen er flere kendte BNP-medlemmer, nynazister og fodboldhooligans.

Det er ikke mere end to år siden at det samme skete for det britiske fascistparti British National Party. Det skabte dengang en del offentlig ballade da det blev afsløret af flere af medlemmerne henholdsvis var soldater, politibetjente og pædofilidømte.

Læs mere på engelsk Indymedia