8. november 2010

Endnu et nazi-overfald i Århus

Natten mellem lørdag blev fire unge antiracister overfaldet af seks White Pride-medlemmer i det centrale Århus. Det er det fjerde overfald siden sommerferien.

Overfaldet skete ved 03-tiden natten mellem lørdag og søndag, da de fire kom gående igennem Graven, efter at have været på værtshus i Mejlgade. Da de når cafeen Lecoq passerer de en gruppe på seks White Pride-folk.

Straks derefter råber nynazisterne "Ha ha ha - antifa!", og angriber de fire unge. En 18-årig dreng og en 17-årig pige bliver fanget og herefter slået og sparket, mens to andre slipper væk. De to overfaldne blødte efterfølgnede fra næse og mund.

Overfaldet er det fjerde siden juli.

ARN Århus har ikke indkaldt til en selvstændig manifestation mod nazivold, da de imorgen tirsdag arrangerer fakkeldemonstration i forbindelse med Krystalnatten. Det er klokken 16.30 tirsdag på Rådhuspladsen i Århus.

Se mere om Krystalnats-demonstrationerne her