14. februar 2011

Dresden: Protester imod nazimarch

1300 højreekstremister og nynazister marcherede i går igennem Dresden. Anledningen var årsdagen for de allieredes bombardement af byen den 13. februar 1945.

Siden tidlig morgen havde politiet spærret området omkring marchens rute af. Dette afholdt dog ikke antifascister i at komme tæt på marchen. Det lykkedes en fysisk blokade på flere hundrede antifascister at afspærre nazisterens rute, hvilket førte til at politiet følte sig tvunget til at forkorte marchen. Demoruten blev derfor kun halvt så lang som nazisternes oprindelige rute.

En talsperson fra Dresden Nazifrei er godt tilfreds med dagens forløb. ”Over 3500 mennesker prøvede aktivt at komme i nærheden af marchen og blokere den. Og så blev ruten betydeligt kortere end nazisterne havde planlagt. Det er en succes!”

Modstand på flere planer

Albrecht Shröter, der er socialdemokratisk borgmester i den nærliggende by Jena, er chokeret over Dresden kommunes håndtering af dagen. De antifascistiske aktioner og demonstrationer blev som foregående år mødt med forbud og begrænsninger. ”Det er chokerende hvor lidt Dresdens politikere har lært af fortiden. De ansvarlige i byen burde understøtte moddemonstrationerne.” Schröter har taget weekenden fri, arrangeret to busser med moddemonstranter og deltog selv aktivt i blokaderne af marchen.

Om formiddagen dannede 15.000 mennesker, en 3,5 kilometer lang menneskekæde for at ”beskytte” byen imod nazisterne. Dette skete på opfordring fra Dresdens politikere. Det mindesarrangement der af flere politikere og offerorganisationer var arrangeret om morgenen endte ikke overraskende med at tiltrække en broget flok. Side om side med politikere fra blandt andet CDU, deltog over 20 nazister i arrangementet uden at blive smidt væk eller bedt om at gå.

19.02.2011

Både for antifascisterne og nazisterne ligger hovedfokus på lørdag den 19. Februar. Her afholder nazisterne deres vigtigste march og derfor har antifascister også valgt at mobilisere størst til denne dag. Målet er at antifascisterne gentager succesen fra sidste år og får stoppet nazisternes march.

Se tidligere omtale om Dresden på Projektantifa her og her

Besøg initiativet Dresden Nazifreis hjemmeside(Tysk)