26. januar 2011

Dresden-marchen nærmer sig

Som man kunne læse i vores interview i sidste uge, rykker datoen for den største nazimarch i Europa tættere på.

Da vi ved at der er en del folk fra Danmark som gerne vil deltage i protesterne mod marchen, giver vi et overblik over, hvad der sker dernede, samt hvad man kan forvente i år. Derudover uddyber vi, hvorfor marchen har så stor betydning for nazisterne.

Efter en smule forvirring omkring naziernes præcise march-dato, er der kommer større klarhed nu:

13. februar 2011

Den 13. februar er selve årsdagen for luftangrebet mod Dresden under Anden Verdenskrig. Klokken 11 om formiddagen afholdes en officiel mindehøjtidelighed på Heidefriedhof. Man skal regne med, at nazierne dukker op til dette arrangement, dog ikke talstærkt (omkring 60-80 stk.). Langt størstedelen er lokale fra området. Derudover forventes det, at højtstående repræsentanter fra NPD dukker op.

Få timer senere, klokken 16, er der blevet indkaldt til den ”traditionelle” nazi-manfestation; et fakkeloptog. Her forventes 1000-2000 deltagere. Det er hovedsageligt miljøet omkring ”Freie Kameradschaften” som mobiliserer til marchen. Ruten for marchen er ikke kendt nu, men det forventes at den ikke får lov at gå i indre by. Også antifascister mobiliserer til march på dagen for at protestere og forsøge at stoppe marchen. Mange antifascister har meldt ud, at de vil deltage, men fokus ligger, som for nazisterne, en uge senere.

19. februar 2011

Efter en smule forvirring er det nu klart, at nazierne vil lægge deres hovedfokus på denne dato, og mobilisere i hele landet, samt udlandet. I modsætning til fakkeloptoget bliver der mobiliseret fra alle forskellige grupperinger fra det ekstreme højre. Sidste år forsøgte omkring 6000 højreekstreme at deltage i marchen, der dog som bekendt, blev stoppet inden den overhovedet kunne få i gang.

Antifascistiske modaktiviteter

Den antifascistiske alliance ”Nazifrei-Dresden stellt sich quer” gør et stort arbejde for at mobilisere så mange som muligt til protesterne. De har produceret og uddelt 50.000 plakater, mange tusinde klistermærker og over 100.000 eksemplarer af en lille avis omhandlende marchen og modstanden. Udover det, bliver der afholdt mere end 50 mobiliseringsoplæg i hele Tyskland. Protesterne har civil ulydighed som aktionsgrundlag, som går ud på, at det er vores ret og pligt at stoppe marchen, også selvom vi bliver nødt til at bryde love. Civil ulydighed betyder derudover det samme som herhjemme, nemlig at vold og tilsigtede personskader ikke er en del af konceptet, men det er okay at lave sit-downs, presse sig igennem politikæder og nægte at flytte sig, selvom politiet forlanger det.

Sidste år blev blandt andet en stor succes, fordi man formåede at give plads til alle mulige forskellige typer modstand mod marchen. Det gjorde situationen uoverskuelig for politiet, og det var svært for dem at vurdere hvor farlig situationen var. Det førte til, at politiet ikke så sig i stand til kunne garantere at marchen kunne gennemføres, hvilket betød den blev aflyst.

Antifascisterne i Dresden går ud fra, at denne succes har en stor mobiliseringseffekt i sig selv, og at antallet af deltagere i protesterne bliver endnu større i år.

Marchens betydning

Marchen i Dresden er blevet til den største og mest betydningsfulde march for nazister i hele Europa. Dog er det ikke kun størrelsen som gør, at marchen betyder så meget.

Denne march giver nazisterne mulighed for politisk agitation, en mulighed de ellers sjældent har. Først og fremmest forsøger de at udnytte historien, ved at gøre de mange tusinde der døde under bombeangrebet mod Dresden til martyrer for den nationalsocialistiske ideologi (læs historien bag angrebet). Nazisterne kalder angrebet ”Bombenholocaust”, og dette er blot et af eksemplerne på at de forsøger at sidestille ofrene for angrebet med ofrene som blev tortureret og dræbt i KZ-lejrene.

Bedre bliver det ikke af, at politikere og repræsentanter mange år i træk har afholdt mindehøjtideligheder, der lægger hovedfokus på ofrene for angrebet. Tysklands skyld i krigen bliver ikke nægtet, men når man afholder disse mindehøjtideligheder på denne måde, giver man nazisterne mulighed for at vise at deres og det offentliges holdning ikke ligger langt fra hinanden, og at de uden problemer kan mindes ofrene sammen.

At få tilknytning til en offentlig diskurs og debat på den måde er meget attraktivt for nazisterne, da de ellers ofte befinder sig i en isoleret position. Dette er en vigtig årsag til, at mange fra højrefløjen prioriterer deltagelse i marchen.

En anden vigtig faktor er, at næsten alle grupperinger på den ekstreme højrefløj deltager i marchen. Det vil sige, at den ellers meget splittede højreekstreme bevægelse får en fornemmelse af styrke og sammenhold. Freie Kameradschaften, Autonome Nationalisten, skinheads, NPD, DVU, JLO, Burschenschaften, veteraner og gamle SS-folk, intellektuelle og bare almindelige højreorienterede personer samles den dag og glemmer deres skænderier og splittelser.

Disse tre faktorer; relativisering af nationalsocialismen, tilknytning til den offentlige debat og enighed i stedet for splittelse, gør marchen så betydningsfuld og har bidraget til at antallet af deltagere er steget op til de 6.000, og så er størrelsen i sig selv en stor attraktion. Nazisterne er vant til at marchere med få kammerater igennem gaderne. At være så mange er en unik oplevelse og meget tiltrækkende. Nazisterne kommer, får fornemmelsen af at de er mange og en stærkt og enig bevægelse. Dresden-marchen medvirker til, at nazisterne vender hjem med en god følelse og energi til nye aktiviteter hjemme.