5. februar 2013

Drabsforsøg på Lars Hedegaard

Formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, blev i dag forsøgt likvideret med pistolskud.

Ifølge de foreløbige meldinger foregav en gerningsmand at være et postbud, som skulle aflevere en pakke. Da Hedegaard tog imod pakken blev han forsøgt skudt, men undgik projektilet og slap med livet i behold.

Politiet har ikke fundet gerningsmanden, men han beskrives af Københavns Politi som en 25-30-årig "udenlandsk" mand. Fra flere kanter bliver der spekuleret i at drabsforsøget kunne være politisk motiveret.

Lars Hedegaard er i medierne blevet kendt som ’islamkritiker’ og formand for den racistiske forening Trykkefrihedsselskabet, der bl.a. har bånd til højregrupperne SIAD og Den danske forening.

Der er grund til at være bekymret over hændelsen. Drabsforsøget er i sig selv uacceptabelt, uanset hvilke motiver der måtte ligge bag, men det er også en gave til højrefløjen.

Skulle det vise sig at gerningsmanden faktisk er udlænding eller indvandrer, måske endda muslim, så vil højrefløjen uden tvivl udnytte chancen til at angribe alle muslimer, som latente antidemokrater. Skingre stemmer vil male fjendebilleder og fascistiske grupper vil forsøge at mobilisere på gadeplan.

Drabsforsøget på Lars Hedegaard kan blive startskuddet på en ny højreoffensiv, som den i kølvandet på tegningkrisen.

Læs mere:

Hedegaard troede, at gerningsmand var postbud

Politikere er forfærdede: Nu må vi stå sammen