10. april 2012

Breivik erklæret tilregnelig

En ny undersøgelse foretaget af psykologerne Terje Toerrissen og Agnar Aspaas, konkluderer at massemorderen Anders Behring Breivik ikke var psykotisk under massakren sidste sommer.

Anders Behring Breivik, her fotograferet i planlægningsfasen op til terrorangrebet og det politiske massemord på Utøya.

Dermed kommer de to psykologer til et andet resultat af den første undersøgelse, som konstaterede at Breivik lider af paranoid skizofreni. Hvis dette var tilfældet ville Breivik ikke kunne straffes med en fængselsdom, men derimod blive dømt til en behandlingsdom og psykriatrisk indlæggelse. Den første undersøgelse og dens resultat fik meget opmærksomhed både i Norge og resten af verden.

Mange ofre og og pårørende følte og føler, at det vil være en kæmpe uretfærdighed, hvis Breivik ikke kunne straffes med fængsel. Og presset på de norske myndigheder blev til sidst så stor at en undersøgelse til blev iværksat.

Også politisk vil resultatet have betydning. Borgerlige røster har afvist, at samfundet bør forholde sig til baggrunden for Breiviks forbrydelser, idet de har affejet ham som et sindssygt individ. Når sygdom udelukkes bør det være oplagt for alle, at der var tale om et politisk angreb og at samfundet bør forholde sig til det som sådan.

Resultatet har været ventet med spænding og ængstelse og er meget interessant i forhold til at retssagen mod Breivik, som går i gang i midt april. En retssag, der ligsom Breiviks forbrydelser, vil være uden sidestykke i norsk retshistorie.