29. juni 2011

Berlin: Brandangreb mod venstreorienterede tilholdssteder

I alt fem venstreorienterede tilholdssteder blev natten til mandag den 27 juni udsat for forsøg på ildspåsættelse. Alt peger på at nazister står bag.

Antifaschistische Linke Berlins (ALB) butik, de gamle squats ”Tommy Weissbecker Haus”, ”Tuntenhaus” og ”Banditto Rosso” i Lottumstrasse samt Red Stuff blev alle angrebet. Desuden blev der sat ild til ”Anton Schmaus”-huset tilhørende den socialistiske ungdom kendt som ”die Falken”.

I ”Tuntenhaus” og huset i Lottumstrasse slukkede beboere ilden, men i ”Tommy Weissbecker Haus” gik det mere heftigt for sig. To biler foran huset blev sat i brand, så flammerne nåede hele vejen op til første sal. En beboer kom let til skade da han prøvede at slukke ilden. Angrebet mod ”Red Stuff” mislykkedes og flammerne slukkede af sig selv. Die Falkens hus blev slemt skadet af angrebet. Heldigvis var huset tomt – natten inden overnattede en gruppe børn i huset.

Alt peger på nazistisk hævnaktion

Fællesnævner for alle stederne foruden deres tilknytning til den radikale venstrefløj er, at de bliver nævnt på den nazistiske hjemmeside ”Nationaler Widerstand Berlin”. I lørdags blev en mail forfattet af ukendte nazister sendt rundt med indholdet: ”Stop terroren fra venstrefløjen! Deres tilholdssteder kan findes på hjemmesiden for den berlinske modstand (Nationaler Widerstand Berlin, red.)”. ”Stop terroren fra venstrefløjen” er en henvisning til tre overfald begået med korte mellemrum mod tre personer fra det nazistiske parti Nationaldemokratische Partei Deutschlands (NPD), begået af antifascister.

Overfaldene fandt sted i bydelen Neukölln i det sydlige Berlin. At der over lang tid var en række episoder med højreekstrem hærværk, trusler og overfald bliver selvfølgelig ikke nævnt. Hverken medierne eller det ekstreme højre fremstiller brandattentaterne som hævn for overfaldene.

Det er ikke første gang at nazister i Berlin prøver at sætte ild til venstrefløjens tilholdssteder. Det nye er omfanget og graden af organisering. De angrebne huse ligger forholdsvis langt fra hinanden (Neukölln, Kreuzberg og Prenzlauer Berg), så det står klart at det var en koordineret aktion af flere nazister. Tidsforskellen mellem de to brande i Prenzlauer Berg (kl. 03.00 og kl. 07.00) kan være en henvisning til at der her er tale om de samme gerningsmænd.

Nazisterne har uden tvivl måtte være klar over, at de satte menneskeliv på spil under angrebene. Det siger sig selv i forhold til husprojekterne/kollektiverne, men også butikken ”Red Stuff” ligger i underetagen af et almindeligt rækkehus.

Nazisternes taktik ændret

Nazimiljøet i Berlin har forandret sig i de senere år, ligesom deres angreb. I 90’erne var volden typisk rettet mod udlændinge, og i mindre grad mod punkere, homoseksuelle og handicappede. Siden dengang har nazisternes valg af ofre i høj grad forandret sig. Hovedmålet er i dag antifa-miljøet. Det er klart at udlændinge, homoseksuelle mv. stadig bliver udsat for nazivold, men ikke i samme omfang som tidligere. Voldsepisoderne i Berlin bekræfter denne ændring. Brandattentatet i oktober 2010 og en bølge af hærværk, nazistisk graffiti, trusler og enkelte overgreb i Neukölln har fundet sted det sidste år.

Nazisterne forsøg på at få en fod ind i bydele og områder som traditionelt har tilhørt den radikale venstrefløj er også nyt. Bydelen Nordneukölln er et godt eksempel på dette. I denne bydel bor ikke alene mange migranter. En stor gruppe antifascister er bosat her, ligesom mange af antifascisternes projekter er beliggende i denne bydel.

Endnu et eksempel er Kreuzberg. Denne bydel har i mange år været centrum for venstreorienteret aktivitet, og et ”No Go”-område for nazister. At nazisterne begynder at bevæge sig ind i denne bydel er helt nyt. Deres march-forsøg i maj som skulle gå gennem Kreuzberg understreger deres store anstrengelser for at trænge ind i bydelen. På trods af nazisternes, og politiets, hemmeligholdelse af marchen lykkedes det alligevel at mobilisere 500 antifascister som formåede at stoppe den.

Der er ikke noget tvivl om at denne omfang af hærværk, marchforsøg, vold, graden af organisering og risikoen for at mennesker mister livet er en ny grad af nazivold i Berlin.

En bjørnetjeneste

På den lysere side viser stederne som bliver angrebet noget andet. Samtlige steder er meget kendte og at finde deres adresser er en smal sag. Det vil sige at der ikke nødvendigvis er et godt anti-antifa arbejde bag. Husene som blev angrebet har desuden meget forskellige politiske fokus, og har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre. Omfanget af angrebene har derfor ramt mange mennesker som ikke er aktive antifascister. På denne måde har nazisterne gjort sig selv en bjørnetjeneste: Selvfølgelig lykkedes det at få meget opmærksomhed omkring attentaterne og måske skræmme enkelte væk, men i langt de fleste tilfælde er folk rystede, vrede og får derfra viljen til at gøre noget og vise modstand mod nazisterne.

Allerede dagen efter brandangrebene, den 28. juni, samlede en demonstration 2500 antifascister under parolen "Mod naziterror - forsvar de venstreorienterede strukturer!". Læs mere om demonstrationen hos antifa.de (tysk).