27. september 2012

Berlin: 2.500 kristne fundamentalister marcherede imod abort

I lørdags samledes 2.500 kristne for at vise deres modstand mod abort. En meget mindre flok moddemonstranter forsøgte at spolere den kristne march ved at gå med i marchen. Projekt Antifa var med.

Den årligt tilbagevendende ”March für das Leben” (Livets march) var i år overvældende stor. Flere end 2.500 kristne højreorienterede dukkede op fra hele Tyskland og Polen.

En årsag til at marchen blev så stor kan være at kristne fundamentalister i år kunne få rabat på togturen til Berlin. Deutsche Bahn (det der svarer til DSB i Tyskland) og arrangørerne havde i fællesskab sørget for et tilbud, således at man kunne ringe til Deutsche Bahn og sige ordet Lebensschutz (Retten til liv) og derved få et nedslag i prisen på togbilletten.

Det vides ikke hvor mange af fundamentalisterne der benyttede sig af tilbuddet.

Efter at have stået stille i 2 timer og hørt på kristen live-musik og historier fra forskellige kristne kvinder der fortalte om deres vækkelse til Gud, eller hvad de opfattede som børnemord, begyndte marchen at gå mod en Katedral hvor der som afslutning på marchen skulle være gudstjeneste.

Mens marchen stod stille var der rig mulighed for moddemostranter for at bevæge sig ind i den kristne forsamling i små grupper. Flere aktivister viste allerede fra start deres modstand mod de kristne, ved at råbe og forstyrre talerne. Flere havde skilte og bannere med som blendede ind imellem de kristnes skilte og gjorde budskabet i marchen noget mere forvirrende.

Ligesom de andre år, var selve marchen planlagt som en sørgemarch, hvor deltagerne bærende på hvide trækors, viser deres sorg over de ufødte børn. Da marchen begyndte at gå blev disse trækors således igen uddelt til deltagerne, deriblandt de venstreorienterede aktivister, der stadig infiltrerede marchen uden at bekende kulør.

De to forrige år har moddemonstranternes koncept været at forsøge at smide korsene i floden Spree, når marchen passerede denne. I år havde de kristne arrangører af marchen valgt at omlægge ruten, så de undgik Spree.

Undervejs i marchen blev moddemonstranterne der cirka talte 80 personer, mere og mere højtråbende. Flere vendte korsene på hovedet hvilket, ikke overraskende provokerede de kristne helt vildt, som forsøgte at vriste korsene fra aktivisterne. I flere omgange kom det til nogle komiske sammenstød med venstreorienterede der forsøgte at gøre alt hvad de kunne for at virke ukristelige, og kristne der korsede sig og nynnede mærkværdige melodier mens de bar på skilte med søde børneansigter.

På trods af moddemonstranternes tydelige undertal, lykkedes det i høj grad at forstyrre marchen og gøre budskabet for forbipasserende yderst forvirrende. Da marchen var en sørgemarch, hvor det var meningen at de kristne stiltiende skulle marchere og sørge blev udtrykket en enorm menneskemængde med store hvide trækors, råbende ”Kein Gott, kein Staat, kein Patriarchat” (ingen gud, ingen stat, intet patriarkat).

Udover de kristne fundamentalisters modstand mod abort, rettede moddemonstranterne deres skyts mod katolicismens homofobiske og patriarkalske menneskesyn og hvordan deres missioneren af deres moralske anti-præventionspolitik i især afrikanske lande, gør dem medskyldige i udbredelsen af AIDS.