14. maj 2012

Athen: Politi og fascister angriber immigranter og anarkister

Endnu en gang står fascistiske gadebøller i Grækenland under politiets beskyttelse under angreb på minoritetsgrupper.

Den 9. maj, kun få dage efter valget i Grækenland hvor fascistiske partier som Gyldent Daggry (Golden Dawn) fik massiv fremgang, gik fascister og politi i aktion sammen. Helt åbenlyst samarbejdede politi og fascister fra netop Gyldent Daggry om et angreb på immigrante gadehandlere foran Athens Skole for Økonomi og Handel (ASOEE), og på anarkister der stillede sig i vejen i solidaritet. Aktionen skete for at håndhæve en nul-tolerance politik, der skal sikre et "rent Athen". En fascistisk mærkesag som netop Gyldent Daggry slår sig an på, men som også støttes af flere "socialistiske" ministre.

Det er ikke første gang at det græske politi samarbejder mere eller mindre åbent med fascistiske grupperinger. I videoen kan man blandt andet se medlemmer af gruppen "Grækenland tilhører grækerne" svinge rundt med køller og kaste med sten, mens politiet blot står og ser passivt til.

Video