28. december 2009

Året der gik

2009 går på hæld, og Projekt Antifa ser tilbage på nogle af de hændelser og tendenser, der satte sit præg på kampen mod racismen og fascismen.

2009 bliver næppe et år, nazisterne i Skandinavien husker tilbage på med glæde.

Fascismens højborg i Danmark, den jyske hovedstad Århus, har igen i år været i søgelyset, omend langtfra i samme grad som i 2008. En række fængselsdomme, presseopmærksomhed og intern ballade har efterladt White Pride svækket, hvilket blandt andet gav udslag i eksklusionen af det toneangivende medlem Anders Gunge Dall i sommers. Den fascistiske gadevold er dog stadig en fast bestanddel i Århus’ natteliv. I august blev en ung antiracist overfaldet af fascister, hvilket der fra Antiracistisk Netværk blev reageret hurtigt på. Halvandet døgn efter overfaldet demonstrerede over 100 antiracister på gerningstedet. Den stærke manifestation er på mange måder et udtryk for, at den antifascistiske bevægelse i Århus står stærkere end tidligere.

Samtidig er de to vigtigste orgainsationer på byens højrefløj, White Pride og Vederfølner, i krise. Færre og færre deltager ved Vederfølners politiske arrangementer, og nazimiljøet i Århus har pt. kun byens natte- og værtshusliv som fælles samlingssted. Det kommende år vil formentlig vise, om lederkrisen i White Pride er permanent, og om Vederfølner vil acceptere at være isoleret som en slags ungdomsgruppe for Den Danske Forening.

Fesen fest for Flemming Muff


På Sjælland har Danmarks Nationale Front (DNF) de sidste to års tid forsøgte at vinde fodfæste som arvtager efter Dansk Front. Det er dog gået alt andet end godt for dem. Københavnske antifascister har gentagne gange sat magt bag parolen "ingen fascister i vores gader". Samtidig lider organisationen under mangel på ledelse, blandt andet fordi to af de mest markante ledere i Dansk Front-tiden henholdsvis er uønsket (Julius Børgesen) eller hoppet af (Thomas Peter Runge Jensen).

DNF prøvede dog i foråret på sin første og eneste reelle koordinerede — men ganske korte — kampagne til støtte for Flemming Muff. Blood & Honour-lederen blev i august 2008 fængslet, med henblik på udlevering til retsforfølgelse i Tyskland. Kampagnen bestod blandt andet i en mislykket koncert på Fyn, hvor ruderne i koncertlokalet natten inden var blevet knust. Kun 50 personer deltog. Ugen forinden forsøgte medlemmer af DNF og Blood & Honour, at lave en demonstration foran arresten i Helsingør hvor Muff og hans kumpan, tyskeren Stephan Gunther sad. En svensk delegation af nazister blev dog stoppet af fremmødte antifascister, allerede inden de nåede frem til demonstrationen. De 10-15 fremmødte nazidemonstranter fik travlt med at komme hjem herefter. Alt i alt var kampagnen for de fængslede nazister ikke nogen succes. Flemming Muff er dog foreløbig tilbage i Danmark, løsladt mod kaution, og afventer sin retssag.

Udover den halvhjertede kampagne var DNF’erne til adskillige nazi-arrangementer i Tyskland og Sverige, ligesom seks af dem deltog i SIADs demonstration på Christiansborg Slotsplads. Efter demonstrationen måtte tre transitter med kampklædt politi ledsage dem i sikkerhed, belært af tidligere erfaringer.

Nazi-betjent afsløret


Martin Kaslers (Junikredsen) stikirenddreng, politimanden Peter Ulrik Jensen, blev i det forløbne år både i by- og landsret idømt 30 dages betinget fængsel for misbrug af politiets databaser. Betjent Jensen havde misbrugt sin stilling til at opbygge et suspekt arkiv over unge, han mente havde tilknytning til venstrefløjen. Redox satte efter retssagen fokus på netværket omkring Junikredsen, en artikel du kan læse her. Siden hen er Junikredsens primære informationskilde, stikker og tidligere bz-aktivist Lars Agerbak, stået frem som talsmand for Danmarks Nationale Front i et interview på P4.

Stikkeren Lars Agerbak, tidligere bz’er, nu talsmand for nazi-gruppen DNF.

Junikredsen var dog ikke den eneste blog der fik uønsket opmærksomhed i 2009. Kim Møller fra Uriasposten og Steen Raaschou fra Snaphanen måtte i sommers forlade Nørrebro i al hast, da en gruppe antifascister afbrød en foto-seance på Nørrebro. Siden da har de været særdeles forsigtige med at vise sig i København. Steen Raaschou har til gengæld været indblandet i den seneste tids ballade om Lars Hedegaard, noget Redox blandt andet har nævnt her.

Jonni på fremmarch


Et af de få steder på den yderste højrefløj hvor 2009 ikke fremstår som en total fiasko er hos DNSB. Aktivitetsmængden er øget, og gruppen har desuden fået en del presseopmærksomhed, blandt andet på grund af kommunalvalget og den unge nazist Daniel Carlsens strækmarch i Livgarden. DNSB har vundet mange nye, unge medlemmer det seneste år, og har ved flere lejligheder samlet 50-60 deltagere til arrangementer i naziborgen i Greve. Samtidig blev det skandaleramte husorkester Daneskjold erstattet af det akustiske projekt Skjoldungerne og Daneskjold-afløseren Ravnebanner, efter en pædofilisag. 2009 bød ligesom sidste år ikke på nogen Hess-march fra DNSB’s side, efter den massive fiasko i Kolding 2007.

At DNSB er værd at holde et vågent øje med er dog klart, og der er ingen tvivl om, at nazipartiet lige pt. står som den stærkeste landsdækkende organisation på den ekstreme højrefløj.

Svensk kaos


Tidligt på foråret begyndte antifascister i 6. juni-initiativet at mobilisere til antifascistisk modstand i Stockholm, i forventning om at den samlede svenske nazibevægelse igen ville gå på gaden på den såkaldte ’Nationaldag’. Der blev afholdt en større støttefest i Folkets Hus, og der var generelt en stemning af, at nu skulle den march virkelig stoppes. På en eller anden måde lykkedes det dog de vigtigste svenske nazigrupper at ende i krig med hinanden, og de endte derfor med at aflyse marchen. Dette til trods for, at marchen de seneste to-tre år har overtaget rollen som det vigtigste samlingspunkt, efter at Salem-marchen er blevet mindre og mindre. Og apropos Salem, så var 2009 det første år hvor danske antifascister ikke mobiliserede til Stockholm, da nazidemoen belejligt nok for Info14 & Co. lå midt i COP15 og klimaprotesterne. Salemmarchen blev dog — igen igen — en fiasko rent deltagermæssigt, og landede på det rekordlave 450 personer. Også den forventede 30. november-march i Lund udeblev, efter at DNF og deres svenske venner 30. november 2008 var blevet stenet ud af Lund af godt tusinde vrede antifascister.

»Achtung, Achtung, hier spricht die Polizei!«

Også sydpå er der sket ting og sager i 2009: I marts var antifascister fra hele Danmark i Lübeck for at bakke op om protesterne mod en årlig nazimarch. Sammen med kammerater fra blandt andet AFA Helsingborg deltog danske antifascister i en blokade ved centralstationen, der desværre ikke kunne modstå den massive politi-indsats, og det lykkedes nazisterne at gennemføre deres march. I september skulle turen så gå til Neumünster, hvor nazihytten Club 88 arrangerede sin årlige fødselsdag. Nazifødselsdagen blev dog skubbet en uge, ganske kort tid inden den oprindelige dato, hvorfor AFA aflyste deres bustur.

Antifascistisk blokade i Lübeck i marts 2009.

Projekt Antifa gik i luften


10. august gik Projekt Antifa i luften. Målet var at skabe en nyheds- og baggrundsside for den antifascistiske bevægelse herhjemme. Siden lanceringen har vi haft en jævn strøm af nyhedsartikler og en lang række baggrundstekster, om blandt andet antifascistisk strategi og taktik, historie og analyse, samt kultur. Samtidig har vi på ganske kort tid fået mere end 600 venner på Facebook.

Farvel til en kæmpe

En af årets sidste, og mest triste, hændelser var, da vi 23. november mistede Martin Lindblom til kræften. Som medstifter af Antifascistisk Aktion, og aktiv i mange andre antifascistiske sammenhænge, har han været en central person for hele bevægelsen, og både politisk og personligt er vi blevet en loyal ven fattigere. Til Martins og vores andres glæde, er den antifascistiske bevægelse stærk og har vokset sig endnu stærkere i det forgangne år.

Martins kammerat og ven gennem mange år, Rene Karpantschof, skrev efterfølgende nogle rørende mindeord. Også AFA skrev en nekrolog, over en af bevægelsens største.

Smæk på fra årsskiftet

Vi har naturligvis ingen krystalkugle, men der tegner sig allerede en rød tråd mht. hvad 2010 vil bringe. Den antifascistiske bevægelse i Århus har allerede meldt klart ud, at missionen er at stoppe White Pride og sørge for, at de fascistiske hooligans’ mobiliseringsgrundlag bliver fjernet. Samtidig byder DNSB’s vækst på åbenlyse udfordringer, blandt andet fordi de — i modsætning til de resterende højreekstreme grupper — rent faktisk har aktive afdelinger i adskillige landsdele. I samme åndedrag bør det nævnes, at føreren himself, Jonni Hansen, skal i retten den 13. april i Roskilde, en retssag hvis oprindelige afholdelse tilbage i december blev aflyst af politiet, af hensyn til nazisternes sikkerhed.

Resten af fascisterne, uanset om de kalder sig SIAD, DNF eller Vederfølner, er enten isolerede fra resten af højrefløjen, eller præget af inaktivitet. Trods dette gælder det som altid om at holde øjne og ører åbne, så fascisterne kan stoppes når de prøver at indtage gaderne.