15. juli 2013

Antimuslimsk demonstration i Göteborg blev en fiasko

Swedish Defence League samlede søndag den 14. juli kun 15 personer til en antimuslimsk demonstration i Göteborg. En moddemonstration samlede omkring 300 antiracister, der bag hegn og politikæde forsøgte at overdøve antimuslimerne.

Swedish Defence League (SDL) havde indkaldt til demonstration under parolen ”Nej til muslimsk indvandring”. De fik støtte fra Polen og Norge, men formåede alligevel kun at samle 15 demonstranter på en plads i det centrale Göteborg. Her spillede de hård rock fra deres lydanlæg mens de fotograferede de fremmødte moddemonstranter inden deres talere gik på.

En moddemonstration, arrangeret af et bredt initiativ af venstreorienterede, antiracistiske og religiøse grupper og partier, samledes umiddelbart før den antimuslimske demonstration kun 50 meter derfra. Taler og politisk musik strømmede ud af deres højtalere, og da SDL startede deres manifestation blev de vendt med pladsen og brugt til at råbe politiske slagord. Omkring 300 antiracistiske moddemonstranter stod bag politikæden og de tre rækker af hegn der skulle beskytte de fremmødte fascister.

Moddemonstrationen gjorde det svært for SDL at gennemføre deres arrangement og sikrede at ingen forbipasserende kunne høre deres budskab eller fik lyst til at deltage. De var hurtigt færdige og forlod pladsen i forskellige retninger. En gruppe på omkring 10 antifascister blev kort herefter tilbageholdt i en parkeringskælder af et stort opbud af civilbetjente. Antifascisterne havde forsøgt at komme gennem sidegaderne, om bag politiet og frem til nogle af de fascister der forlod området.

Da de var blevet visiteret og registreret fik de lov til at gå igen, hvorefter de ved et tilfælde stødte sammen med tre fascister kun få minutter efter. Fascisterne søgte tilflugt bag en polititransport og gruppen af antifascister blev præventivt anholdt da de forsøgte at forlade området. De blev alle løsladt senere uden sigtelser.

De tre fascister ses her på flugt