1 marts 2015

Antifascistisk succes mod Pegida i England

Pegida i England, forsøgte at demonstrere lørdag i den nordengelske by Newcastle, dog uden succes, fordi moddemonstranterne fra det antiracistiske initiativ Newcastle United samlede langt flere mennesker end dem.

Der var på forhånd en del spænding om, hvor mange folk, den nystartede aflægger af den islamofobiske pegidabevægelse kunne mobilisere til deres første demonstration i England og om hvorvidt Pegida kunne lukke det tomrum English Defence League (EDL) forlod efter sig på den yderste højrefløj i England.

Pegidas ideologiske ståsted, islamofobi og racisme såvel som organisering med en masse links til egentlige nazister og fascister ligner i høj grad EDL’s.

Og efter, EDL’s pludselige og næsten totale kollaps i efteråret 2013, da lederen Tommy Robinson og hans fætter og højre hånd Kevin Carroll forlod organisationen, har den militante racistiske og fascistiske scene været uden et samlingspunkt på gaden.

Pegida UK-demonstration totalt overskygget af moddemo

Samtidig med at Pegidas demonstration samlede cirka 400, der blev pakket tæt ind af talstærkt politi, samlede det antiracistiske initiativ, Newcastle United, 3000 mennesker til moddemonstration mod racisme og had omkring 100 meter væk.

Da EDL var på sit højdepunkt kunne de samle 1000-4000 rabiate nationalister, racister, egentlige militante fascister og så en masse racistiske hooligans til demonstrationer, der næsten altid endte i hærværk, vold og gadekampe med politiet.

Gruppen af fremmødte til gårsdagens Pegida-demonstration i det centrale Newcastle var hovedsgaligt folk, der lige så godt kunne have deltaget i en EDL-demonstration.

Der var en stor overvægt af hvide, aggressive mænd og EDL slagord prægede da også demonstrationen. Et andet EDL-karakteristika var blandingen af både islamofobiske og racistiske symboler, direkte fascistiske symboler, såsom flag fra den britiske, fascistiske organisation National Front (NF) det nazistiske, græske parti Golden Dawn side om side med israelske flag og så en masse engelske og britiske symboler og flag.

Pegida UK demonstrationen var dog væsentligt mindre end EDL’s ofte har været og var meget mindre end moddemonstrationen lidt oppe ad gaden.

Læs artiklen »Newcastle Pegida rally: RECAP on first UK protest by anti-Islam movement∫ hos Mirror

De to grupper blev adskilt af et stort politiopbud og dagen forløb stort set roligt, bortset fra enkelte gange, hvor der opstod ballade, da frustrede Pegida-demostranter forsøgte at bryde gennem politilinjerne for at nå over til moddemonstrationen.

Den antifascistiske moddemonstrationen samlede folk fra mange og vidt forskellige sociale og politiske initiativer og grupper, religiøse samfund, fagforeninger og partier m.fl. ligesom forskellige kulturpersoner og kendte sportsfolk støttede op om Newcastle United og modstanden mod Pegida.

Læs artiklen »Far-right Pegida eclipsed by its opponents at first UK demo« hos The Guardian

I morgen mandag vil Pegida DK igen demonstrere i København, helt ligesom de forrige gange indkalder København For Mangfoldighed til demo mod racisme og for mangfoldighed se mere på Facebook.