5. januar 2012

Antifascistisk modstand i Lübeck

Lørdag den 31. marts har tyske nynazister indkaldt til den årlige march igennem Lübeck i Nordtyskland. Igen i år arrangerer AFA bustur til moddemonstrationerne.

Antifascistiske aktivister ved blokaderne i Lübeck i 2011.

- Af resourcemæssige årsager har vi skullet vælge om vi ville sende busser til Dresden her i februar eller Lübeck i marts, og valget er faldet på Lübeck. Det skyldes primært, at den antifascistiske mobilisering til Dresden er markant større end Lübeck, hvorfor vi kan gøre en større forskel ved at køre til Lübeck, fortæller Camilla fra Antifascistisk Aktion til Projekt Antifa. Hun fortsætter:

- Den gode stil fra de seneste års blokader i netop Lübeck og Dresden skal fastholdes, så nazisterne ikke får marcheret en eneste meter.

Der er endnu ikke offentliggjort konkrete planer for den antifascistiske modstand i Lübeck, men så snart det kommer, kan de naturligvis findes på Projekt Antifa.

Busturen koster 150 kroner og der er afgang fredag den 30. marts klokken 24.00 fra Blågårds Plads. Hjemkomsten forventes at være sent lørdag aften. Turen er rusmiddelfri. Der er tilmelding på afa@antifa.dk (send fuldt navn og telefonnummer).

AFA afholder infomøde på VerdensKulturCentret, det tidligere Nørre Allé Medborgerhus, på Nørre Allé 7 på Nørrebro. Det sker mandag den 26. marts klokken 18.00. Her vil der også være mulighed for tilmelding.

Vil du gerne hjælpe med at opreklamere den antifascistiske modstand i Lübeck? Så inviter dine facebookvenner til nedestående events.

Facebookevent for busturen

Facebookevent for infomødet