6. maj 2010
Share
Antifascister løsladt
De to antifascister der siden 1. marts og 16. april har siddet varetægtsfængslet, blev i formiddags løsladt fra Vestre Fængsel.
Sigtelserne for overtrædelse af straffelovens paragraffer om vold, hacking og terror er fortsat opretholdt.
Venner og familie tog imod de to antifascister ved løsladelsen og det forlyder, at de er ved godt mod.
Forude venter endnu en retssag, som kan blive afgørende for hele den danske venstrefløj, pga. terrorsigtelserne, som er et groft angreb på retten til at lave legitimt politisk arbejde.
Projekt Antifa følger sagen og vil rapportere om det videre forløb.