17. november 2011

Antifascister er voldelige revolvermænd

PET har begået en ny rapport, der analyserer og vurderer "politisk ekstremisme" i Danmark og udlandet. Her er en kommentar til PET-rapportens forvirrede behandling af den antifascistiske bevægelse.

Ifølge PET arbejder venstrefløjen på at anskaffe sig skydevåben, ligesom de frygter at man vil begynde at lave brevbomber - til trods for at der ikke forefindes et eneste eksempel på at nogle af delene skulle være sket. Billedet stammer - skuffende nok - fra en ransagning i rockermiljøet.

Skal man tro rapporten, er den antifascistiske bevægelse ledende i "det venstreekstremistiske miljø", der muligvis har til hensigt at begå bombeterror og målrettet arbejder på at anskaffe sig våben. Endvidere hævdes det at konfrontationer mellem de politiske yderfløje er blevet optrappet.

Man må flere gange ryste på hovedet, når man læser de 28 offentliggjorte sider af rapporten, som kan hentes via PETs hjemmeside.

Gennem rapporten bruges det fortærskede ekstremismebegreb flittigt, med det følge at læseren præsenteres for en suspekt højre- og venstrefløj, der fremstår nogenlunde lige slemme. PET definerer ekstremisme således:

"Det kendetegnende ved militant ekstremisme er anvendelse af voldelige og udemokratiske metoder med henblik på at opnå politiske, ideologiske eller religiøse formål." (s. 7)

De såkaldte venstreekstremister er umiddelbart en forholdsvis bred sammensætning af kommunister/socialister og anarkister, ligesom bl.a. klimaaktivister og dyreretsaktivister nævnes (s. 8).

Her er ser vi på et par af de mest iøjnefaldende (og udokumenterede) punkter i rapporten vedr. venstrefløjen, der er ude af trit med virkeligheden.

1. Venstreekstremisterne er voldelige

PET skriver igen og igen, at de såkaldte venstreekstremister er voldelige. Man hævder at venstreekstreme aktiviteter er rettet mod virksomheder, statsinstitutioner og det højreekstremistiske miljø.

Det kniber imidlertid gevaldigt med at forklare, hvad det er for en vold der udøves mod disse mål, pånær sidstnævnte, hvilket vi vender tilbage til. Hvad er det for virksomheder og statsinstitutioner der har været udsat for vold? Lever skattesvindlerne i McDonald’s og Nestlé under et voldeligt pres fra revolutionære partisaner i Danmark? Gør de racistiske embedsmænd i Udlændingeservice?

I så fald er det gået Projekt Antifa og den samlede danske dagspresses næse forbi.

PET indrømmer dog i en sidebemærkning, at det ikke er alle venstreekstremisterne der er voldelige:

"Der findes dog også venstreekstremistiske grupper, der er imod anvendelsen af vold, og som foretrækker ikke-voldelige handlinger." (s. 8)

Men hov – hvorfor skal ekstremismebegrebet så i spil? Hvis kendetegnet for "ekstremisme" netop er anvendelse af vold og udemokratiske metoder, burde PET indse at her så bare er tale om almindelige borgere. Den stigmatiserende sprogbrug virker her lettere paranoid.

Samtidig må det understreges at sanseløs individuel vold - med eller uden våben - har aldrig været, og bliver aldrig, en del af kampen for et socialistisk samfund.

2. Konfrontationerne mellem højre- og venstreekstremister optrappes

"Der har været en optrapning i konfrontationerne mellem højre- og venstreekstremistiske miljøer, hvor man i stigende grad har haft fokus på at gennemføre voldelige aktioner rettet mod hinanden." (s. 9)

Også her savner man dokumentation, samt en forklaring på, hvilken periode der sammenlignes med. Optrapning siden hvornår? Projekt Antifa erfarer at antallet af konfrontationer mellem venstrefløj og fascister/racister er faldet markant siden 2007, hvor Dansk Front blev opløst.

Før da var der et boom i aktiviteter og antal medlemmer i den danske fascistbevægelse, som følge af den såkaldte Muhammedkrise. Det medførte både mere racistisk vold og udfald mod venstrefløjen, hvilket omvendt indebar selvforsvar overfor disse angreb. At gøre selvforsvar til vold er en logik der vist kun hører hjemme i PETs univers.

Her i 2011 står fascisterne meget mere splittet, som PET-rapporten også bemærker. Der er fortsat mange voldelige overfald mod især unge venstreorienterede i Århus’ natteliv, men fænomenet er langt fra nyt.

3. Venstreekstremisterne arbejder målrettet på at anskaffe våben

I forbindelse med konfrontationer med højrefløjen, skulle venstrefløjen angiveligt arbejde målrettet på "at anskaffe våben som led i disse konfrontationer" (s. 9). Det er ikke første gang PET lufter denne påstand. Det skete også i deres årsberetning for 2008-2010 (s. 57).

Senere i rapporten finder man et helt afsnit om våben, der omhandler muligheden for at mindske borgeres adgang til skydevåben. Så man må antage, at det netop er skydevåben der er i fokus. Det ville jo selvfølgelig heller ikke kræve meget "målrettet arbejde", at bygge en boomerang eller en slangebøsse.

Det er kendt at fascistiske organisationer og enkeltpersoner ligger inde med skydevåben. Det er dels underbygget af deres egne udsagn til pressen, samt af adskillige våbenfund i forbindelse med politiransagninger. Men hvor er venstrefløjens våben? Hvornår er der blevet fundet eller anvendt våben i forbindelse med "venstreekstreme" aktiviteter?

Der er ikke noget at finde, hverken i rapporten eller i dagspressen, der underbygger PETs påstand. Man skulle tro at der bare var ét tilfælde, hvis personer har arbejdet målrettet siden 2008 på at anskaffe disse fantasivåben.

Rapporten rummer flere punkter, som bør kritiseres, men vi vil ikke gå yderligere i lag med PETs påstande her. I stedet vil vi opfordre til at man selv læser rapporten, som alt andet lige er et interessant indblik i, hvordan PET slår antiracister og klimademonstranter i hartkorn med fascistiske attentatmænd.