24. august 2010

Antifascist frifundet i Kolding

I sidste uge blev den sidste retssag efter Hess-marchen i Kolding i 2007 afsluttet. Den endte med en frifindelse til den antifascist, der som den eneste var sigtet for overtrædelse af §134a.

Hvad var du sigtet for?

Jeg var sigtet for overtrædelse af §134a (Deltagere i slagsmål eller i anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted straffes, såfremt de har handlet efter aftale eller flere i forening, med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, red.). Min sigtelse går på at have kastet med sten og flasker foran voldanlægget til politistationen i Kolding samt at have råbt "fucking pansersvin" og "nazisvin" efter politiet og den lille gruppe nazister.

Hvordan forløb din anholdelese?

Ved anoldelsen og den efterfølgende ventetid ved politistationen var jeg anholdt på samme vilkår som alle de andre. Da dem jeg blev anholdt sammen med fik et papir med en bøde på og fik at vide at de var løsladt blev jeg sendt til en del af politistationen hvor jeg skulle hente min taske. Før jeg kunne få denne skulle jeg både oplyse de sidste fire cifre af mit personnummer samt mit telefonnummer. Da jeg spurgte ind til hvorfor han skulle have disse oplysninger blev politimanden så sur at han med det samme sagde, at jeg havde været flabet og skulle i detention med det samme. Jeg sagde at det mente jeg ikke selv, men så skulle han da nok få oplysningerne, men han var ikke til at snakke med. Jeg skulle smide min trøje og sko. Da jeg kom ind i detentionen var der et stykke papir med mine rettigheder på. Jeg læste sedlen og mindes at der stod noget med et telefonopkald. Da jeg bankede på celledøren var der en ung politimand der åbnede døren, jeg forklarede ham at jeg havde brug for at lave det telefonopkald og pegede på sedlen hvor det stod. Han kiggede på sedlen og sagde: "Det tror jeg ikke du skal regne med" hvorefter han tog sedlen ud af hånden på mig og lukkede døren i, mens han at han grinte. I de efterfølgende timer fik jeg ikke lov til at komme i kontakt med nogle samt heller ikke at komme på toilet, uanset hvor meget jeg bankede på døren.

Alle andre der blev anholdt i Kolding blev jo sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Hvorfor blev du ikke også det?

Man kan undre sig over at jeg ikke fik samme sigtelse som alle andre anholdte den dag. Dette skyldes efter min mening bestemt detentionsforløbet. Jeg mener at det først er her at politiet beslutter sig for at jeg skal sigtes for §134a, da jeg stiller spørgsmål til en betjents opførsel, da jeg skal have udleveret min taske. Der var en del anholdte ved denne demonstration, da politiet havde fået besked på at anholde alle der ’kunne se autonome ud’. De fleste af de anholdte blev sigtet for ordensbekendtgørelsens § 3 - hvoraf næsten alle efterfølgende blev frikendt.

Hvordan forløb retssagen?

Det tog 5 timer i retten. Selve sagen var dybt forældet, da der var gået lidt over tre år siden selve demonstrationen. Der var både fordele og ulemper ved at vente i 3 år på at få sin sag for. Fordelen er umiddelbart at sagen mod mig virker forældet og den eventuelle straf forhåbentligt ville blive nedsat. Ulempen er den lange ventetid og uvisheden om udfaldet. Samt mange af de mindre detaljer som for eksempel at politiet konstant prøver at finde en, når de skal forkynde sagen. I mit tilfælde var jeg eftersøgt flere gange, da tidspunktet for retssagen blev ændret to gange. Både min familie og min daværende kæreste blev da også kontaktet af politiet både ved telefonopkald og hjemmebesøg, da de skulle oplyse mig om at jeg var sigtet i sagen og tidspunkt for retsmødet.

Hvilke beviser havde anklagemyndigheden?

Der var et politividne der afgav forklaring. Han var 100% sikker på at han havde set mig med sten og flasker i hænderne og at de ved senere anholdelse af mig var sikker på at det var mig der var den person han havde set. Han kunne dog ikke genkende mig dagen i retten 3 år efter. Han var det eneste vidne mod mig. Der blev kørt meget på en grøn t-shirt jeg havde i min taske da jeg blev anholdt. Den havde jeg haft på dagen inden, men politiets udsagn var at de kunne genkende netop mig i demonstrationen pga. den kropsbeklædning.

Selve sagen mod mig virkede heldigvis rimelig svag når alt kom til alt. Det hænger sammen med at anklageren skulle bevise at det netop var mig og ikke nogen af de 100 til 200 andre der havde kastet med sten og flasker samt råbt diverse ting til politiet. Jeg ved dog ikke hvad udfaldet ville have været uden min forsvarers gode arbejde.

Hvad var strafkravet fra anklagemyndigheden?

Anklageren krævede mig idømt 30 til 60 dages fængsel. Heldigvis blev jeg pure frikendt.

Projekt Antifa ønsker den århusianske antifascist et stort tillykke med frifindelsen.