26. september 2012

Antifascisme i Tjekkiet

Torsdag den 27. september (OBS!: Tidspunkt ændret igen!) og fredag den 28. september vil tjekkiske antifascister holde oplæg i henholdsvis København og Malmø.

I uge 39 får Projekt Antifa besøg af antifascister fra Tjekkiet. I den forbindelse vil de fortælle om situationen i deres land.

Landet har i mange år haft problemer med et aktivt og militant nazi-miljø, som fx Blood & Honour og Autonome Nationalister, der har haft gode internationale forbindelser- især til Tyskland. I oplægget vil den historiske og aktuelle situation for antifascister i Tjekkiet, blive berørt og de vil give et overblik over ny-nazistiske grupperinger og miljøer. Desuden vil de fortælle om situationen med landets Romaer og de massive voldelige demonstrationer og mord, der har været mod denne befolkningsgruppe.

Oplægget vil blive på engelsk.

Det løber af stablen:

D.27 september 2012 kl. 19 i Bumzen, Baldersgade. Døre og cafe åbner kl. 18.

Oplægget vil også blive holdt fredagen efter, D.28 september 2012 i Malmø kl. 19 på Café Revolt - Nobelvägen 17.