10. januar 2012

Alle gode gange tre

Vi bringer her initiativet Dresden Nazifrei’s indkaldelse til at blokere nazimarchen i Dresden 2012.

Blokér Dresden 2012 - Vi blokerer indtil Nazimarchen er historie.

De sidste to år er der sket noget, som mange ville sige var umuligt: Det er lykkedes os at blokere nazimarschen i Dresden. For flere tusinde nazister var det umuligt at nå deres mål, en kæmpe demonstration hvor de igen ville vise deres menneskefjendtlige ideologi.

Med marchen i februar har nazisterne de seneste år mindet bombarderingen af Dresden i februar 1945 og dermed forsøgt, at gøre myten om at Dresden var ”den uskyldige by”, til et legitimt synspunkt. Ikke alene på baggrund af dette, men også fordi myndighederne i Dresden og den lokale befolkning har vendt ryggen ti,l og ikke stået sammen, har marchen udviklet sig til en af de vigtigste datoer for de europæiske nazier med op imod 7000 deltagere. Men de 2 sidste år, er det gået ned af bakke for nazierne. Det er der en god grund til. I 2010 stod over 12.000 mennesker sammen og viste nazierne at de ikke er velkomne i Dresden, og i 2011 var det 20.000 mennesker der med en blokade forhindrede nazisterne i at marchere.

Vi er imod enhver form for historisk revisionisme. Gamle som nye nazister, skal ikke på nogen måde have mulighed for, at retfærdiggøre den tyske historie og nazi-forbrydelserne under 2.verdenskrig. Derfor laver vi den 13. februar 2012, en byvandring i Dresden, hvor vi går i ”fodsporene” på naziforbryderne for at minde om Dresdens rolle under 2.verdenskrig.

”At sige hvad man gør, og gøre, hvad man har sagt” – det er det motto der har præget vore aktioner igennem de sidste par år. Og det bliver det ved med! Vores mål er og bliver, at stoppe og forhindre nazimarschen igennem masseblokader! Vores mål er ikke en konfrontation med politiet. Vi er fast besluttede på at blokere nazimarschen og der vil ikke udgå en eskalation fra vores side. Vi er solidariske med alle, der deler vores mål, nemlig at forhindre nazisterne i at marchere i Dresden.

”Vores forskellighed er vores styrke” – det har de sidste år vist, og det holder vi fast i! Med et stort og bredt netværk bestående af Antifa-grupper, lokale initiativer og aktionsgrupper, fagforeninger, partier og ungdomsforbund, religiøse grupper og talrige andre organisationer og enkeltpersoner har vi gjort det tydeligt: at blokere er legitimt og hvad der sker i Dresden berører os alle!

Igennem de sidste måneder, har tyske antifascister været udsat for en stærk statslig repression. Overvågning, politisk begrundede anklager og ulovlige husransagninger stopper os ikke. Vi vil ikke lade udenforståendes forsøg på at splitte os lykkes. Civil ulydighed er vores ret og vores blokader af nazimarschen er legitime! Vi lader os ikke stoppe! Når vi protesterer til februar i Dresden, protesterer vi også imod den tyske stats forsøg på at underminere retten til forsamlingsfrihed og mod overvågningssamfundet. Det seneste år har vist, at der er foregået en uhensigtsmæssig og overdreven overvågning af deltagerne i blokaderne. Dermed trues retssikkerheden for den enkelte borger. Vi vender os stærkt imod denne udvikling. Vi står sammen imod alle forsøg på at indskrænke vores borgelige rettigheder.

Også i 2012 vil vi blokere nazimarschen i Dresden. Den tyske terrorcelles mord gennem det seneste årti, viser endnu engang, hvor vigtig det er at vi står sammen og handler antifascistisk imod dette. I flere år er nazistiske overfald, våbenfund og angreb blevet bagatelliseret. Det er slut nu!

Vi giver ikke nazisterne en eneste meter på gaden. Vi blokerer dem i Dresden: Farverigt og højlydt, kreativt og bestemt!

Aldrig mere fascisme! Aldrig mere krig!

Dresden Nazifrei