6. september 2013

Aktivist fra Blitz stukket ned af to nazister

To nazister angreb her til eftermiddag Oslo-fristedet Blitz. En aktivist fra Blitz blev stukket med en kniv af nazisterne, inden de blev jagtet væk af aktivister.

Blitz skriver på sin hjemmeside, at to nazister dukkede op ved huset lidt efter kl. fire og begyndt at heile og råbe landforrædere. Herefter løb de to nazister ind af hoveddøren på Blitz og stak en aktivist fra huset med en kniv.

Derefter blev de to, jaget væk fra huset af en gruppe Blitz-aktivister. Flere norske netmedier skriver (se links under artiklen), at gruppen af Blitz-aktivister løb de to flygtende nazister op, og at der opstod et stort slagsmål hvor nazisterne fik bank. Vidner har delvist filmet episoden som kan ses her og her.

Den knivstukne aktivist og de to nazister er blevet kørt på hospitalet til behandling for deres skader. Kampklædt politi, var ifølge samme netmedier, hurtigt til stede og pågreb de to nazister. Oslos Politi meddeler da også, at de kort efter kl. 16 stoppede et masseslagsmål med op til 15 deltagere, hvor både kniv- og slagvåben blev anvendt og at de har anholdt de to nazister, som de siger, er gamle kendinge fra volds og narkomiljøet. Det vides endnu ikke hvad tilstand den overfaldne ”Blitzer”, eller de to nazister er i. Der er endnu heller ikke noget om hvorvidt overfaldet var spontant og offeret for knivstikkeriet var tilfældigt. Vi følger naturligvis op på sagen når vi ved mere.

Læs mere: (norsk) Dagbladet VG