10. november 2011

AFA lancerer kampagne op til tyveårsdag for bombemord

Næste år er det 20 år siden, at en bombe myrdede socialisten Henrik Christensen i IS’ lokaler på Nørrebro i København. I den forbindelse arrangerer Antifascistisk Aktion demonstration.

På kampagnens hjemmeside, 16marts.dk, kan man læse en længere historiske gennemgang af de faktuelle forhold omkring mordet, ligesom man kan læse om den meget politiserede efterforskning, der aldrig førte til tiltaler.

Du kan også læse en længere tekst, der udgør demonstrationens politiske grundlag. Teksten handler blandt andet om hvorfor fascismen er systematisk vold, og hvorfor antifascisme er selvforsvar.

Demonstrationen løber af stablen fredag den 16. marts klokken 17.00 fra Blågårds Plads.

Besøg kampagnesiden 16marts.dk