26. september 2012

AFA Ireland fylder 21

I starten af oktober fejrer AFA Irland sin 21 års fødselsdag. Sammen med andre antifascister er det lykkedes dem at holde de nazistiske bevægelser nede.

I weekenden den 5.-7. oktober afholder AFA Ireland en weekend fuld af fede events i Dublin for at markere deres fødselsdag og sætte fokus på den aktuelle antifascistiske kamp.

De har annonceret en weekend med reception for medlemmer og internationale gæster, fest og koncert, guidet bytur i Dublin med samt en offentlig debat om "fremtiden for militant antifascisme i Europa" med deltagelse af aktivister fra England, Danmark, Sverige, Grækenland, Italien og Polen. De varsler også lanceringen af et historisk skrift om "det yderste højre og den antifascistiske modstand fra 1945 til i dag".

AFA Irelands aktiviteter er mangeartede: fra aktioner hvor de fjerner racistiske stikkers og graffiti eller husstandsomdeler materiale i områder, hvor der har været højreradikal aktivitet, til støttearrangementer og koncerter. De er også meget involveret i antifascistiske fodboldaktiviteter og udgiver magasinet No Quarters. De er ret bredt funderet på venstrefløjen, hvilket de selv pointerer som en af sine store styrker og en af grundene til at de har kunnet oppebære en stabil styrke gennem 21 år.

I oktober 2009 skete en af de vigtigste begivenheder i nyere tids antifascistiske historie i Irland. Det lykkedes med succes AFA at afbryde en fødselsdagsfejring for David Kalo, en tjekkisk nazileder, som dengang boede i Dublin. Op mod 80 højreekstremister fra Tjekkiet, Slovakiet og Polen havde planer om at rejse til en bed and breakfast i Kerry til en koncert med en række nazibands fra bl.a. Tjekkiet og Slovakiet. AFA kontaktede medierne og ejerne af den Bed & Breakfast hvor arrangementet skulle holdes, hvilket resulterede i en aflysning af arrangementet. Størstedelen af deltagerne besluttede at ikke rejse til Irland. Dem der gjorde det alligevel blev mødt af en gruppe antifascister ved ankomsten til Dublin.

Den begrænsede vækst på det yderste højre kan tilskrives den konsekvente antifascistiske modstand fra bl.a. AFA. Gang efter gang er højrefløjsaktiviteter blevet mødt af succesfulde modaktioner.

I 1990’erne blev nynazister fra Dublin, med tilknytning til Blood & Honour, der prøvede at opstarte en hooligangruppe, gentagne gange drevet væk fra gaden af det nyligt dannede AFA.

Mere info om arrangementet og AFA Irland på Facebook