31. december 2012

2012: Intet nyt på hjemmefronten

Så gik der endnu et år, hvor den hjemlige fascistbevægelse i høj grad stod i stampe. I Århus fortsætter White Prides vold i nattelivet, men mange andre fascistiske grupper har været igennem endnu et år uden fremgang.

2012 blev et år præget af tyveårs-dage og retsager mod fascistiske terrorister og mordere i vores nabolande. Året blev også præget af den stadig stigende fascistiske trussel i både Syd- og Østeuropa, og så var det også i år at ikonet over dem alle på den danske højrefløj, Pia Kjærsgaard, overlod roret til Dansk Folkepartis kronprins.

I denne artikel sætter vi fokus på den antifascistiske og antiracistiske kamp herhjemme, i næste artikel ser vi på situationen i udlandet.

Den 6. marts blokerede et sted mellem 150-200 antifascister indgangene til Venstres Ungdoms (VU) lokaler ved Nørreport Station i København. Årsagen var, at den unge nazileder Daniel Carlsen fra Danskernes Parti skulle debattere med VUérne. Kun særdeles brutal fremfærd fra politiets side gjorde det muligt for Daniel Carlsen at komme ind til arrangementet. Både før og under mødet lød der højlydte antifascistiske råb fra gaden udenfor VU´s lokaler.

Ti dage senere, 16. marts, foregik en helt anden type antifascistisk manifestation. På Blågård Plads, under parolen Stop den fascistiske terror, samledes over 1000 antifascister for at markere det bombemord, der i 1992 dræbte den unge familiefar, socialist og aktive antiracist Henrik Christensen på Internationale Socialisters hovedkontor i Søllerødgade. Det var en bevæget og stærk manifestation, hvor Henrik Christensens minde blev æret og fascismens alvor blev kraftigt understreget.

I ugen op til den 16. marts havde filmen "Bombemordet i Søllerødgade" af Produktionskollektivet Opbrud premiere. Filmen trak fulde huse ved flere gratis visninger og er siden hen blevet set lige over 2.600 gange på nettet. Opbrud har i øvrigt premiere på en ny film om nazivolden i Århus den 9. februar.

Filmen kan ses her: http://vimeo.com/38269746

Antifascistisk Aktion, AFA, fyldte 20 år i år. AFA blev oprettet som reaktion på det førnævnte bombemord på Henrik Christensen i marts 1992 og har gennem årene været en særdeles aktiv kraft i kampen mod fascisme og fremmedhad i Danmark og resten af Norden. I forbindelse med deres jubilæum har AFA netop udgivet en ny bog ”At knuse fascismen”, ligesom et fyldt Ungdomshus i maj fejrede jubilæet.

Læs anmeldelse hos Modkraft her og Arbejderen her. Du kan bestille bogen hos Revoshop.

Forårets absolut største antifascistiske manifestation var dog hverken demonstrationen den 16. marts eller den traditionsrige Antifascistisk 1. maj. Den 31. marts lagde Århus nemlig gader til 5.000 menneskers protest mod den racistiske og islamofobiske gruppe English Defence League (EDL) og deres danske satellit DDL’s anti-muslimske demonstration. Den antifascistiske demonstration arrangeret af Århus for Mangfoldighed, blev den største af sin slags på dansk grund siden 1992. Til trods for uenighed og diskussioner om strategier i modstanden mod EDL op til og efter, må dagen siges at være en ubetinget succes. Denne succes skyldtes både de mange lokale og tilrejsende antifascister fra hele DK, Norge og Sverige. Det skyldtes dog også i høj grad EDL og DDL’s uduelighed. Det lykkedes ikke EDL og deres allierede at samle mere end 170 til deres højtprofilerede manifestation, som skulle være starten på en European Defence League-kampagne.

DDL har i det hele taget haft et elendigt år.

1. maj blev en lille flok DDL’ere, der havde planlagt at holde 1. maj i Kongens Have i København, mødt af flere grupper af antifascister, der ville blokere deres projekt. Politiet, der var mødt særdeles talstærkt op valgte dog at køre DDL’erne væk, inden det kom til sammenstød mellem antifascisterne og den lille flok racister fra DDL, hvoraf flere heilede, da de blev ført bort.

Den 11. juni lancerede gruppen pludseligt en serie af bebudede demonstrationer i den lille Vestjyske by Thyborøn. Demonstrationen skulle både hverve nye DDL’ere, men var også det første officielle samarbejde med SIAD (Stop Islamiseringen af Danmark). Demonstrationen var dog langt fra nogen succes. Lokale og enkelte tilrejsende fra andre steder i Jylland så skeptiske til fra sidelinien og de 17 personer, der dukkede op til DDL og SIAD´s anti-muslimske demonstration blev af det lokale politi henvist til et øde område udenfor bykernen.

De øvrige demonstrationer DDL havde bebudet blev desuden aldrig til afholdt. Den 30. juni angreb en flok DDL’ere en antifascistisk blokade på Odense Banegård. Blokaden, der var vendt mod Danskernes Parti sommerarrangement, svarede dog resolut igen og fik jagtet flokken af fascister væk, men blev stoppet af politiet, da der var ti meter mellem de to grupper. DDL’erne og deres venner blev straks anholdt og kørt væk af politiet.

I midten af oktober trådte DDL´s leder, Kasper Mortensen, så tilbage. Kasper Mortensen efterlader sig en Defence League, der indtil nu ikke er kommet rigtig på vingerne. Det er også blevet meddelt, at DDL har opgivet at drive sine klubhuse.

Det eneste sted, hvor fascisterne har domineret på gadeplan har – som sædvanligt – været i Århus. En ny generation har taget over i White Pride og gennem 2012 fortsat hvor den gamle generation slap, nemlig med hyppige overfald på både venstreorienterede og tilfældige forbipasserende, især i det århusianske natteliv.

Til gengæld har der også været positive tendenser i Århus. Byens venstreradikale miljø har fået en åben bogcafe ved navn Regnbuen, der har til huse på Trøjborg Beboerhus. Her har der i løbet af 2012 været en række møder, koncerter og arrangementer.

I september stod Projekt Antifa sammen med en række århusianske antifascister bag konferencen ÅRHUS2012. Her mødtes et godt stykke over 100 antifascister fra hele landet til en weekend med foredrag og masser af diskussion om forskellige aspekter af det antifascistiske arbejde.

Der kom to meget konkrete initiativer ud af konferencen. Det første var en genoplivning af ARN Århus, der siden bl.a. har stået bag en demonstration i Århus på Krystalnatten. Det andet var lanceringen af det københavnske netværk PSA – Praktisk Solidaritet Aarhus.

Netværket fungerer som en praktisk resourcebank for det antifascistiske arbejde i Århus. Det betyder, at PSA hjælper århusianske projekter med fx kontakt til grafikere, bands, foredragsholdere og meget andet. I modsætning til hvad det er blevet hævdet, så er netværket ikke en københavnsk ledelse af det antifascistiske arbejde i Århus. Projektet er lige det omvendt: en masse københavnske antifascister, der stiller deres arbejdskraft, resourcer, erfaringer og kontakter til rådighed for initiativer, der udspringer af den århusianske bevægelse.

På Sjælland har hverken DNSB eller DNF (Danmarks Nationale Front) har været særligt synlige i år.

Bortset fra en episode den 2. juni, hvor et par nynazister fra DNF angreb en gruppe sultestrejkende asylansøgere på Christiansborgs Slotsplads og derefter blev jagtet bort af de sultestrejkende og nogle aktivister, har DNF ikke gjort meget væsen af sig.

Det måske mest bemærkelsesværdige på den danske naziscene i 2012 er Danskernes Parti og Daniel Carlsens nye projekt med at forfølge parlamentarismen. Den unge fører-spire, der brød med DNSB og startede sit eget parti, prøver nu at kopiere Svenskernes Parti i Sverige og deres strategi med at mainstreame det absolut yderste højre. Ved at tage toppen af den direkte nazisme, prøver Danskernes parti at samle så mange racistiske, nationalistiske og fremmedfjendske stemmer til næste års kommunalvalg. På denne måde håber partiet at få en byrådsplads eller to og dermed en helt ny platform at arbejde på. Daniel Carlsen, der indtil for ganske nyligt flagede med hagekors og har domme for bl.a. vold i bagagen, forsøger nu at vinde politisk legitimitet ved bl.a at deltage i debatter med VU og KU.

På den asylpolitiske scene satte kampagnen Out of the Camps i maj måned spot på de uacceptable og umenneskelige forhold det danske asylsystem byder mennesker. Asylansøgerne sidder ofte i årevis i lejre rundt om i Danmark under kummerlige forhold. Kampagnen, der var søsat af folk både med og uden statsborgerskab forsøgte bl.a gennem demonstrationer og manifestationer at råbe de danske politikere op. SSFR-regeringen støttet af Enhedslisten fortsatte dog i 2012 med at skuffe på det asylpolitiske område. Det er blevet til ganske få forbedringer siden regeringskiftet, men i det store hele er situationen for flygtninge og indvandrer i Danmark uændret efter VKO.

Dansk Folkepartis (DF) ubestridte leder gennem 17 år, Pia Kjærgaard, meddelte den 7. august, at hun ville overlade formandsposten i DF til kronprinsen Kristian Thulesen Dahl. Politisk betyder skiftet ikke de store ændringer. Kristian Thulesen Dahl har været en del af partiets absolutte top siden 1995, hvor han sammen med Pia Kjærsgaard og et par andre skabte Dansk Folkeparti på ruinerne af Fremskridtspartiet. Pia Kjærsgaard og inderkredsen omkring hende har siden midten af 1980’érne haft som projekt at bringe nationalisme og racisme helt ind midten af dansk politik. I årene under VKO-flertallet var Pia Kjærsgaard en af landets mest magtfulde politikere. Pia Kjærsgaards store styrker var dels hendes store retoriske evner, hvor hun med en blanding af offerrolle, nationalisme, modstand mod EU og racisme vendt mod især muslimer nåede store dele af det danske vælgerkorps, også uden for det traditionelle yderste højre. Hendes anden store styrke var et helt stramt topstyret parti med en lille kerne af meget dedikerede og yderst kompetente politikere og partifolk omkring sig. Om Thulesen Dahl kan matche Pia Kjærsgaards vælgertække og føre partiet gennem det generationsskifte partiet er i gang med, må fremtiden vise - vi håber det ikke!