3. marts 2012

Kronik: Regeringen og Enhedslisten blåstempler højrepopulisme

Efter regeringen og Enhedslistens trafikaftale med Dansk Folkeparti har en tyskfødt antifascist skrevet denne kommentar om venstrefløjens legitimering af Dansk Folkeparti.

Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har ikke fundet en modgift mod den massive højredrejning som har fundet sted i Danmark de sidste 20 år. I stedet for at stå ved ved deres egen værdier og holdninger, har de igennem årene givet Dansk Folkeparti lov til at sætte deres fodaftryk på mange vigtige politiske områder.

Da Dansk Folkeparti blev dannet i 1995 stod det helt klart hvad deres mærkesag ville blive: indvandring og integration. Som den svenske professor, Jens Rydren, påpeger skete der nogle år tidligere en forskydelse af interesseområder i den danske politik.

Økonomiske emner som arbejdsløshed og skattepolitik mistede befolkningen og politikernes opmærksomhed. I stedet blev sociale emner som kriminalitet, vold, kulturelle forskelle og moral de centrale og bestemmende emner i politik og medier.

Alle disse emner koblede DF sammen med integrationsspørsmålet. Mogens Camre sagde »Danskerne nærer ikke et personligt had til den enkelte flygtning, men de ønsker ikke de fremmede kulturer i Danmark, ganske enkelt fordi de - fra de undertrykte, tilhyllede kvinder, over de høje fødselstal til knivdrabene -ikke hører vor tid og vort land til.« (Politiken, 21.4.1998).

Camre sætter en sammenhang mellem forskellige problemer og indvandring. Problemstillingen er kompleks, svaret er enkelt. Det er indvandrernes skyld. Og faktisk siger Camre også ret konkret hvad DF mener om integration. Den kan ikke lykkes. Kulturforskellene er for store. Dermed er en vellykket integration ikke et mål for DF, da det i deres øjne ikke er muligt.

Men den her tekst drejer sig ikke om hvordan DF har været med til at forandre politiken og stemningen i Danmark. Det som skal siges er, hvor meget den parlamentariske venstrefløj har også sine andel i det. Den politiske reaktion fra venstrefløjen har ikke været som man burde forvente. En tydelig distancering til DFs politik og retorik, og et overbevisende modsvar, som sætter en stopklods for højrefløjen og deres menneskefjendtlige politik.

Men nej, det gik i en anden retning. Stemningen har siden midten af halvfemserne været præget af frygt for at miste vælgerstemmer til højrefløjen eller de borgerlige midterpartier. Derfor har man prøver det som mange, især socialdemokratiske, partier i Europa har prøver. Og alle har fejltet.

Man går med på de højrepopulistiske partiers agenda. Det er dem som angiver tonen og bestemmer i hvilken retning politiken udvikler sig. Venstrefløjen halser bagefter. Man forsøgte at følge med denne bølge og trak dermed mod højre til en politisk position der allerede var optaget af andre partier. Konsekvensen er egentligt let at forudse.

Kommunikationen af klassisk venstrefløjspolitik er blev meget utydelig og ustabil. Antallet af de nyvundne vælgere er meget begrænset. Ja, det lykkede at holde nogle i partiet, som ellers måske ville været smuttet til et parti til højre fra Socialdemokraterne, men hvad er med dem som er blevet skuffet af Socialdemokratiet og SF? De forlod partiet og smuttede til partier hvor de følte sig mere hjemme. Og i mange arbejdere og pensionisters tilfælde er det Dansk Folkeparti.

Venstreorienterede mennesker søgte til gengæld mod venstrefløjen. Folk smuttede fra S til SF. Og efter SFs katastrofeopførsel i valgkampen i 2011 tabte de mange vælger til Enhedslisten, der fik store fremskridt.

Men nu, hvad nu? Nu er der sket noget som selv de største pessimister ikke havde forudset. Regeringen, med støtte fra Enhedslisten, indgår et samarbejde med Dansk Folkeparti. Det er kun et lille sammenarbejde, det er helt rigtigt. Men samarbejde er samarbejde, og signalværdien er markant: Dansk Folkeparti er et parti som man gerne vil samarbejde med. Et parti der hører hjemme o vores demokratiske samfund. DF og deres menneskefjendtlige værdier er ikke en grund til at fravælge partiet som samarbejdspartner. Ergo; Dansk Folkeparti og alt hvad de har i bagagen er gode nok.

Faktisk er det lidt lige meget at dette forlig blev til noget. Faktum er at regeringen og Enhedslisten har overvejet et samarbejde med dem, og dermed godkende deres ideologi. Og nej, der bliver ikke sagt, at regeringen og Enhedslisten er enige i DFs politik og støtter den. Men der bliver heller ikke sagt at DFs politik er menneskefjendtlig og konsekvent skal afvises.

Man har lyst til at kaste op, men man må give Søren Pind fra Venstre ret, når han i TV-Avisen den 2. marts siger, at han er glad over at alt det brok fra venstrefløjen over at De Konservative og Liberal Alliance har samarbejdet med Dansk Folkeparti endelig ophører nu, fordi venstrefløjen har bevist at man godt kan samarbejde med DF.

Dansk Folkeparti og den politiske midte er hovedansvarlige for den markante højredrejning i Danmark. Men samtidig må venstrefløjen se sig selv i spejlet og blive klar over, at de også har et stort ansvar for det, der er sket. At skubbe skylden over på andre er let, og nogen gange rigtigt. Men nu er det på tide at venstrefløjen bliver klar over hvad deres rolle i udviklingen er. En passiv, nogle gang sågar aktiv rolle, som har givet masser af plads til udviklingen af den politiske højrefløj. Med den erkendelse følger også et ansvar for det der sker eller ikke sker.

Kronikken er skrevet af Tobias Alm, en tyskfødt antifascist bosat i Danmark.