30. juni 2010

Kronik: Ekstremismedebat

Foreningen Demos skrev denne kronik i forbindelse med terror-fængslingen af en ung antifascist den 28. februar i år. Kronikken har tidligere været bragt på Demos’ hjemmeside.

Efter anholdelsen af en person fra det antifascistiske miljø for påstået registrering af og overfald på politiske modstandere er der på ny sat skub i ekstremismedebatten. Der sættes ukritisk lighedstegn ved de politiske metoder som unge, der definerer sig som fascister eller racister bruger, og de metoder, som unge anvender, der modarbejder de xenofobiske og homofobiske tendenser, som fascismen er udtryk for.

Debatten afspejler den forestilling, at der ganske simpelt er tale om ekstremer, og at de er ét fedt blot med forskellige fortegn.

Denne fremstilling er ikke kun misvisende, men hvad værre er, den flytter fokus fra den stigende racisme og udlændingefjendtlige og antimuslimske retorik og politik, som opleves i Danmark og resten af Europa.

Debatten er udtryk for et skævvredet billede af den politiske virkelighed, hvor dokumentation og kortlægning af højreekstremistiske aktiviteter er en vigtig del af det antifascistiske og antiracistiske arbejde.

Hvor kommer volden fra?

Inden for de seneste 20-25 år er fascistiske grupper, som bekender sig til de klassiske nationalsocialistiske ideer, vokset frem både nationalt som internationalt. I Tyskland har der været utallige grupper, som i tidens løb er blevet forbudt i henhold til tysk lovgivning, f.eks. Freiheitliche Deutsche Arbeiterpartei, Nationalistische Front og Hamburger Sturm. Nationaldemokratische Partei Deutschlands er stadig aktiv og sidder i nogle delstatsparlamenter.

Fra Sverige kan vi nævne National Socialistisk Front, Svenska Motståndsrörelsen og tidligere Vitt Ariskt Motstånd, og fra Norge er der Norges Nasjonal Sosialistiske Bevegelse og Den Norske Modstandsbevegelse.

England har et stærkt naziparti, British National Party og det tidligere meget aktive Combat 18, som bl.a. havde en afdeling i Danmark. Danmarks Nationalsocialististiske Bevægelse har i sin nuværende form eksisteret siden 1991 og spillede i midten af 1990’erne sammen med NS 88 en vigtig rolle i det internationale fascistiske netværk. Danmark var distributionsland for nazistisk litteratur og musik og lagde gader til flere marcher til minde om Hitler-stedfortræderen og krigsforbryderen, Rudolf Hess med deltagelse af bl.a. oven nævnte nazigrupper. Også Blood & Honour skal nævnes som international nazimusik- bevægelse, hvis omdrejningspunkt for distribution var Danmark, indtil politiet i august 2008 anholdte ledende medlemmer af bevægelsen og udviste dem til retsforfølgelse i Tyskland. I den aktuelle debat om højre- og venstreekstremisme afholder man sig fra at forholde sig til den ideologiske baggrund, som den højreradikale bevægelse bygger på og handler ud fra, nemlig racisme, antisemitisme, homofobi og sexisme i rendyrket form. Ideerne følges op af voldelige overfald ofte med døden til følge. Seneste eksempler er fra Rusland, hvor fascisterne er særdeles aktive og ekstremt farlige. Tyskland har adskillige eksempler på mord og mordbrande. Det samme gælder for østeuropæiske lande især Rumænien. Også i Sverige har nazister begået flere mord. Det er i denne kontekst af fascistisk ideologi og vold at nutidens antifascistiske bevægelse er opstået. En bevægelse, der bygger på en demokratisk forståelse for minoriteters rettigheder - og pligten til at forsvare dem. Det er lovligt og nødvendigt politisk arbejde.

Fascisme i Europa

Den fascistiske bevægelse er særdeles aktiv rundt omkring i Europa. Senest demonstrerede en gruppe SS veteraner den 16.3. i Riga, den 6.3. gennemførtes en nazimarch i Budapest, den 13.2. var der nazidemonstration i Dresden og den 12.12. 09 endnu en march i Salem i Sverige. Ud over demonstrationer afholdes der utallige nazikoncerter rundt omkring i Europa. 1. maj i Hamborg er blevet en international samlingsdag for nazister, og til stadighed forsøges det at gennemføre Rudolf Hess mindemarcher. Alt sammen aktiviteter, som har til hensigt at mobilisere den internationale nazibevægelse.

Det antimuslimske univers

I Danmark er de traditionelle nationalsocialister ikke særligt synlige. Derimod ser vi andre grupper med ekstrem udlændingefjendske og nationalistiske holdninger røre på sig. Én af disse grupper er White Pride, en hooligan gruppe tilknyttet AGF i Århus, som i årevis har optrådt racistisk og voldeligt. Det er især gået ud over venstrefløjsmiljøet i Århus, der flere gange er blevet udsat for hærværk og voldelige overfald. Og White Pride spreder racistiske og nationalistiske budskaber på forskellige Internetsteder. Danmarks Nationale Front og Vederfølner er andre af de patriotiske grupperinger med samme budskaber som White Pride i Danmark.

Hvor disse rabiate grupperinger tiltrækker især unge mennesker, er der andre foreninger, der formår at aktivere de ”pænere” borgere til modstand mod islam. I denne afdeling finder vi Trykkefrihedsselskabet, Stop Islamiseringen af Danmark, Frit Danmark og Kvinder for Frihed. Fælles for dem er, at de har sat sig som opgave at dæmonisere og bekæmpe islam. Hele denne ekstreme højrefløj påberåber sig retten til ytringsfrihed, og den søger at opnå større legitimitet på baggrund af en polariserende kultur- og værdidebat, som Dansk Folkeparti er primus motor i.

Efter at Dansk Folkeparti ved valget den 7. juni 2009 opnåede 2 pladser i EU-parlamentet, har partiet forgæves forsøgt at blive optaget i European Conservatives and Reformists, en ny EU- skeptisk nationalkonservativ gruppe i parlamentet under ledelse af britiske David Cameron. ”Det italienske Lega Nord og Dansk Folkeparti lader begge til at være blevet afvist, fordi deres yderst højreorienterede holdninger vil være politisk pinlige for David Cameron«, skriver avisen Financial Times den 21.6. 2009.

Den 2. juli 2009 trådte Dansk Folkeparti ind i EU-parlamentets ekstreme højrealliance, Europa for Frihed og Demokrati, som ud over DF bl.a. består af det antieuropæiske britiske parti, UK Independance Party, det ultrareligiøse hollandske Staatskundig Geformeerde Partij, det halvfascistiske slovakiske Slovenská Národná Strana og det fremmedfjendske italienske Lega Nord. Denne nye EU-alliance kan kun beskrives inden for rammerne af farveskalaens forskellige nuancer af brunt.

Det er især i disse internationale sammenhænge at Dansk Folkeparti for alvor viser sit ansigt som ekstremt parti, når vi ser alliancens højrepopulistiske, nationalistiske, antimuslimske og racistiske holdninger.

Research og registrering som politisk værktøj

Antifascistiske og antiracistiske organisationer herunder Demos arbejder for, at et demokratisk samfund bygger på sammenhængskraft på tværs af etnicitet, hvor solidaritet og inklusion er vigtige komponenter, og arbejder imod, at højreekstremistiske kræfter skal forhåne og udøve hetz og vold mod bestemte samfundsgrupper. Dokumentation og kortlægning af højreekstremistiske aktiviteter er en vigtig del af det antifascistiske og antiracistiske arbejde. Dokumentation kræver research og registrering uanset hvilket samfundspolitisk emne man beskæftiger sig med. Demos har i 40 år brugt denne lovlige arbejdsmetode for at afsløre racistiske eller udemokratiske aktiviteter. Personer er blevet registreret i deres politiske sammenhænge, aldrig i deres private sfære, og registreringer er aldrig blevet brugt til at true eller udøve vold. Derfor er denne form for politisk arbejde ikke ekstremisme, det er offentlighedsarbejde. Gennem årene har mange journalister nydt godt af de oplysninger om højreradikale grupper, som Demos har indsamlet. Og det vil de fortsat kunne. Ved i den offentlige debat at omtale research og registrering som venstreorienteret ekstremisme mistænkeliggøres hele det antiracistiske arbejde. Det er foruroligende i en politisk samtid, hvor racisme-paragraffen igen foreslås afskaffet, hvor racisme og hate-crimes er i stigning, hvor den antimuslimske retorik er blevet hverdagskost, hvor udlændingelovgivningen til stadighed strammes, og hvor bestemte samfundsgruppers demokratiske rettigheder udhules.