15. november 2009

Kronik: Kan man straffe racismen væk?

Mens vi venter på Jonni Hansens racismesag, kaster denne kronik et kritisk blik på idéen om at begrænse den ekstreme højrefløjs racisme med bøder og fængsel. Hvad kan man vente sig af en evt. dom mod nazilederen og andre fascister?

Jonni Hansen risikerer fængsel, hvis han dømmes for overtrædelse af racismeparagraffen.

Som tidligere omtalt, står DNSB’s formand Jonni Hansen tiltalt for racisme (straffelovens § 266 b), og han skal i retten i Roskilde d. 14. december 2009.

Se artiklen: Nazi-Jonni på anklagebænken – igen

Mens der ingen tvivl kan være om, hvor vidt nazilederen er racist eller ej, er det slet ikke sikkert at han kan dømmes for racisme, omend det måske kan virke ironisk. Det er dog ikke bare usikkert, men nærmest utænkeligt, at en dom skulle få nævneværdig betydning for DNSB og resten af det ekstreme højre.

Skal der gøres indhug i problemerne med racisme og fascisme, må der andre strategier til.

Fejlslagen statslig strategi imod højreekstremismen

Strategisk er det temmelig usandsynligt, at racismedomme og lignende straffetiltag fra statens side, skulle kunne stikke en kæp i hjulet på den ekstreme højrefløj. Disse initiativer har i det store hele vist sig at være ineffektive, politisk set.

Det er i bedste fald naivt at tro på, at man gør noget ved racismeproblemet i Danmark, ved at give en inkarneret nazist som Jonni Hansen papir på sine hadske holdninger.

Hvis Jonni Hansen skulle blive dømt for racisme d. 14. december, skal man ikke vente de store politiske forandringer deraf. Racismen er kernen i DNSB’s politiske grundlag og vil følge dem til de går til grunde. Hvad Jonni Hansen selv angår, så tilbyder livet ham ikke andet end hvad han kan opnå som nazist. Næsten ingen uden for det indspiste nazimiljø omkring DNSB vil kendes ved ham.

Kigger man videre end denne enkelte sag, er der stadig ikke meget håb for bøder og fængselsstraf som antiracistisk strategi. Det viser talrige eksempler fra ind- og udland.

Mange højreekstremister er de seneste år blevet dømt for vold, ulovlig våbenbesiddelse, hærværk, trusler og lignende – og er blevet straffet. Dog som regel kun for at vende tilbage til deres politiske aktiviteter og de de selvsamme forbrydelser som de blev straffet for.

Fra udlandet har vi set, at mere konsekvente juridiske sanktioner, rettet imod den ekstreme højrefløj, heller ikke fungerer. Det gælder eksempelvis illegalisering af nazistiske symboler, holocaustbenægelse og verbale angreb på etniske folkeslag etc. I Tyskland ser man således en stor højreekstrem fløj i fremgang, trods lovgivningen. Tyske nazigrupper som NPD har muligvis droppet brugen af hagekorset og ændret på retorikken, men de står stadig for en klassisk nazistisk politik. NPD-medlemmer er også jævnligt indblandet i overfald på indvandrere og venstreorienterede.

Racismedomme kan dog være et irritationsmoment i fascisternes arbejde, ligesom det kan lamme en gruppe midlertidigt, når et eller flere centrale medlemmer fængsles i en periode.

Vellykkede strategier

Mens staten i det store hele er magtesløs over for højreekstremisternes racisme, har forskellige civile grupper større held med at bekæmpe fascismen.

Ved hjælp af afsløringer i medierne, selvforsvar imod fascistgruppers forsøg på at vinde territorie, pres fra kollegaer og pårørende til enkelte højreekstremister etc., er fascismeproblemet her i landet temmelig begrænset. I stedet er det den "pæne" racisme, som har vundet terræn i mange politiske partier, som er den egentlige racismetrussel i Danmark.

Men man skal nok ikke sætte næsen op efter et retsligt opgør med den racisme, som Dansk Folkeparti & Co. udøver på daglig basis?

Opdatering:

Jonni Hansens retssag vil ikke ligge d. 14. december, som planlagt. Læs mere her: Jonnis retssag aflyst – politiet frygter de ikke kan beskytte ham