5. november 2014

12 grunde til ikke at stole på politiet, når nazisterne angriber

På venstrefløjen debatteres det ofte, hvorvidt politiet kan være en hjælpende hånd i situationer, hvor vi bliver angrebet af nazister. Kan politiet være en hjælp? Bør vi få hjælp af dem? Og ønsker politiet overhovedet at hjælpe os?

Af Sille Lindeberg og Andreas Rasmussen

Eksemplerne nedenfor vidner om, at politiet spiller fallit, når det kommer til at beskytte venstrefløjen mod fascistiske angreb. Når der argumenteres for, at den antifascistiske bevægelse skal bruge politiet til at forhindre overgreb fra nazister, viser disse eksempler, at ønsket om politiets beskyttelse er naiv og måske sågar farligt, hvis det udmønter sig i konkret strategi.

Uanset hvor meget man ønsker, at politiet skal beskytte venstrefløjen mod nazivold, så viser det seneste årtis erfaringer, at de enten ikke evner eller ønsker at gøre det.

Her følger 12 eksempler på, at politiet ikke kan beskytte venstrefløjen mod overgreb fra den fascistiske bevægelse.

1) Marts 2004, Fredericia: 60-70 nazister marcherer rundt i dagtimerne i Fredericia. Om aftenen afholdes en antiracistisk fest på det kommunale Ungdommens Hus. Ved indkørslen til festen holder tre af politiets mandskabsvogne fyldt med betjente. Midt på aftenen ankommer 20 nazister, der går direkte forbi politiet og løber ind til Ungdommens Hus, hvor de angriber festen. Politiet reagerer først, da festdeltagerne jager nazisterne på flugt og kaster sig i første omgang over deltagerne i den antiracistiske fest.

2) Maj 2006, København: SUF og Enhedslistens 1. maj-optog går fra Blågårds Plads mod Fælledparken. Ved Nørrebros Runddel dukker fire unge nationalister op og begynder at råbe, true og gøre fysiske udfald mod demonstrationen. Mindre end fem meter fra dem står en betjent ved sin motorcykel og reagerer overhovedet ikke. Først da en gruppe demonstranter jager nationalisterne på flugt griber politiet ind – for at beskytte provokatørerne. Efterfølgende forsøger politiet at anholde en mindre gruppe antifascister, der har taget del i at jage provokatørerne væk, men antifascisterne når dog at forlade demonstrationen.

3) August 2007, Aalborg: En gruppe højreradikale hooligans angriber en musikfestival på kulturstedet 1000fryd, men bliver slået tilbage af festivalgæsterne. Politiet dukker op og tæsker en række festivalgæster, mens hooligangruppen får lov at forlade stedet.

4) September 2007, Århus: En lille gruppe venstreorienterede unge bliver overfaldet af White Pride i det centrale Århus. Vidner på stedet udpeger gerningsmændene, da politiet ankommer, men politiet nægter at anholde gerningsmændene, da de ’ikke har blod på skoene’.

5) Oktober 2007, Århus: 15-20 nazister fra White Pride jager en gruppe venstrefløjsaktivister ned ad gågaden i Århus ved højlys dag. Flere af aktivisterne, der ville demonstrere mod racisme, bliver overfaldet. Selvom politiet er massivt til stede i området, griber de ikke ind.

6) Maj 2009, Århus: En lille gruppe venstreorienterede aktivister sidder på baren ’Vores sted’, da de bliver angrebet af 10-15 White Pride-medlemmer. Da politiet dukker op nægter de at anholde angriberne, selvom disse bliver udpeget udenfor værtshuset. I stedet tilbageholdes den venstreorienterede gruppe, mens nazisterne forlader stedet.

7) Marts 2012, Århus: En gruppe fascister i udkanten af English Defence Leagues demonstration i Mølleparken kaster flasker efter moddemonstranter på Vester Allé. Politiet reagerer, trods massiv tilstedeværelse, ikke. Først da enkelte antifascister returnerer kasteskytset, griber politiet ind - men kun overfor antifascisterne. Nazisterne får lov til uhindret at gå tilbage til kernen af demonstrationen.

8) September 2012, Århus: Faglige aktivister fra gruppen Fremtidsfighters blokerer en café i Århus, der ikke har overenskomst. White Pride dukker op og chikanerer dem, ligesom nazisterne spytter på aktivisterne. Da politiet dukker op, nægter de at tage imod anmeldelse af nazisterne og registrerer i stedet aktivisterne og opløser blokaden.

9) Maj 2013, København: En fotograf fra Projekt Antifa jages af nazister på Københavns Hovedbanegård efter at have dokumenteret en højreradikal demonstration på Københavns Rådhusplads. En gruppe betjente overværer overfaldsforsøget fra sin mandskabsvogn, men reagerer ikke.

10) Maj 2013, Århus: 10 nazister angriber en gruppe unge i Mølleparken. Da politiet kommer yder de ikke hjælp til et offer, der er bevidstløs. Et vidne, der er fulgt efter nazisterne, oplyser politiet om, hvor nazisterne opholder sig. Dette reagerer politiet ikke på, men vælger i stedet at tjekke stelnummeret på en cykel, der tilhører en af vidnerne.

11) Efteråret 2013, København: En kendt nazist forsøger at knuse en rude hos firmaet Sydhavnscompagniet. Politiet nægter at rykke ud med henvisning til, at ruden ikke gik i stykker.

12) Januar 2014, København: En gruppe aktivister fra initiativet Racismefri By står og venter på deres kammerater på Mozarts Plads i Sydhavnen før en demonstrationen. Her bliver de angrebet af cirka 10 nazister. De flygter ind i en nærliggende Fakta og ringer til politiet. Selvom politiet er massivt tilstede i bydelen på grund af demonstrationen går der mere end 10 minutter, før de dukker op. Da politiet senere stopper nazisternes biler bliver disse blot præventivt anholdt. Ingen af dem sigtes for overfaldsforsøget.

Ovenstående er blot et udvalg af episoder. Man kunne tilføje utallige episoder, hvor unge århusianere er blevet overfaldet af nazister og efterfølgende er blevet nægtet at anmelde det hos politiet, ligesom et blik udover Danmarks nabolande blot bidrager til kavalkaden af eksempler på, at politiet ikke kan beskytte venstrefløjen.