30. november 2013

Tag afstand fra afstandstagningen

Venstrefløjen må sige fra overfor mediernes konstante krav om afstandstagen. Det skriver Daniel Wiklander, redaktør på Arbetaren.

Politiaktionen mod venstrefløjsorganisationen Revolutionära Fronten forrige uge er interessant af flere årsager. I det, der blev kaldt et koordineret "morgenraid" slog politiet til mod 13 adresser og anholdt 10 personer. Sigtelserne lyder, udover en række genstande, der blev fundet under ransagningerne, på vold og et knivstikkeri.

Der er intet mærkelig i, at mistænkte tages ind til forhør, men måden det blev gjort på, får en til at hæve øjenbrynene.

Politi og anklagere har et behov for at vise handlekraft, især når de presses af politikere og medier. Det larmer selvfølgelig mere at gå ind med aktionsstyrken for at anholde mennesker, der er mistænkt for vold, end hvis man helt enkelt anholder dem på sædvanlig vis.

En uge efter sidder en person varetægtsfængslet. Resten er løsladt. I alt er syv personer stadig mistænkt, men tydeligvis er mistankerne ikke stærke nok til at varetægtsfængsle dem.

Politiaktionen har givet en del ringe i vandet, ikke mindst indenfor Vänsterpartiet og Ung Vänster. Kravet om afstandstagen har været kraftigt, som man kan forvente sig i et land, hvor en kastet lagkage ligestilles med voldtægt eller terrorisme.

I fin timing med "morgenraidet" lægges sidste hånd på regeringens projekt mod "voldsberedt ekstremisme". I mandags gennemførtes et seminar om slutresultatet. Blandt de indbudte var blandt andet journalisten Magnus Sandelin, der er kendt for sit syn på at fascister og socialister er "lige gode" og for sin veldokumenterede antipati mod venstrefløjen.

I korthed går projektet ud på at trække en klar grænse mellem inddefinerede og uddefinerede politiske grupper og praksisser, selvom grænserne naturligvis er flydende. Den, der ikke agerer politisk på statens præmisser, eller som ikke spørger "hvor meget?", når starten råber "tag afstand!", skal uddefineres på forskellig vis, også selvom de ikke selv bryder loven.

Dette ramte gruppen Megafonen i forbindelse med Husbyoptøjerne, dette rammer politikere fra Vänsterpartiet, som ikke tager nok afstand fra andre venstrefløjsgrupper. Lanceringen af konceptet "ekstremisme" som et fænomem, der kan fremstå med forskellige udtryk - fascisme, jihadisme, socialisme - tjener dels til at blande socialisme sammen med hadske højrefløjsideologier, dels til at vride den offentlige opinion yderligere for at umuliggøre en brede politisk kamp, som nødvendigvis må føres både indenfor og udenfor de rammer, som regeringen og etablisessementet har opstillet.

Regeringen taler i dag specifikt om de "voldsberedte" og fremhæver grupper, der anvender vold som politisk værktøj. I morgen kan rammerne have flyttet sig yderligere, som det sker lige nu i Spanien, hvor demonstrationer uden tilladelse, efter russisk forebillede, forbydes med trusler om store bøder.

Man behøver ikke at dele Revolutionära Frontens analyser eller syn på politisk praktis for at indse, at kravet om afstandstagen ikke stopper ved dem. I morgen kan det være en vild strejke eller kampagner mod skruebrækkere, der er "ekstremisme". I overmorgen en besættelse af en lukningstruet skole. I sidste ende bestemmer vi det selv, ved at enten spille med i afstandstagningsspillet eller at sige fra.

Daniel Wiklander, chefredaktør, avisen Arbetaren, der udgives af SAC