3. februar 2011

Antifascisme på hollandsk

I Danmark har vi Frihedsmuseet som en reminder om de fem forbandede år som den nazistiske besættelse bød landet. I Holland har de Verzetsmuseum, som oversat betyder modstandsmuseum – det har Projekt Antifa besøgt.

Museets baggrund

Museet opstod som ide i 1980, da forskellige antifascistiske grupper med vidt forskellig politisk observans, men med det tilfælles, at de alle havde bekæmpet den nazistiske besættelse, gik sammen for at øge bevidstheden omkring besættelsestiden i Holland. Det hele startede som et projekt, men det viste sig hurtigt, at der var meget stor interesse for emnet og museet blev en realitet i 1985. Siden har museet været en af de mest besøgte attraktioner i Amsterdam og det er med god grund.

Modstandskampen i Holland

Museet har mange særlige udstillinger om alt mellem himmel og jord, der vedrører perioden 1933-1950. I denne reportage fremhæves de mest iøjefaldende elementer, som burde vække interesse for antifascister. Verzetsmuseum forsøger så snart man træder ind af døren, at genskabe den atmosfære, der udspillede sig i Holland og særligt i Amsterdam under besættelsen (og i tiden op til). Atmosfæren bliver fremragende suppleret med store plakater, billeder, film og lyd og som det bedste har museet en lang række andre gamle effekter fra krigens tid som man nemt bliver opslugt af. Billedtekster til effekterne forefindes heldigvis på engelsk, så det hjælper unægtelig lidt på forståelsen af betydningen.

Udstillingerne på museet er opstillet i kronologisk rækkefølge. Udviklingen i Holland, og specielt udviklingen i Amsterdam, belyses grundigt. Står man og mangler et historisk og politisk overblik over de enorme politiske og økonomiske spændinger, der opstod i kølvandet på den store depression kan det klart anbefales at besøge museet, der på udmærket vis dokumenterer de stærke modsætninger, som fandtes i Europa på dette tidspunkt. Ikke alene bliver denne udvikling skitseret glimrende, det samme bliver selve besættelsestiden. Det er museets helt store styrke. Museet giver et helt unikt blik ind i den hollandske kamp mod besættelsen og fascismen.

Den krigskronologiske rækkefølge starter naturligt nok ud med den nazistiske invasion af Holland og de grusomheder det medførte. Det skal huskes, at Holland i modsætning til Danmark, rent faktisk ydede markant militær modstand mod den nazistiske aggression, med store konsekvenser for borgerne. Den organiserede modstandskamp i Holland anskueliggøres også på aldeles fremragende vis. Modstandskampen i Holland blev, i modsætning til det generelle billede i Danmark, også organiseret målrettet fra dag ét af besættelsen og var ganske omfattende. Modstandskampen, som omfattede diverse politiske grupperinger fra nationalister til kommunister, havde folk under våben og folk til folkeoplysning (aviser, flyveblade osv.) Faktisk mindede den illegale modstandskamp i Holland i sin udtryksform om det vi kender fra den danske modstandskamp, da den for alvor kom op i gear. Den organiserede modstand mødte fra starten massiv repression fra nazisterne og deres håndlangere. Særligt skal fremhæves den grusomme repression som de hollandske kommunister blev udsat for. Museet har gruopvækkende dokumentation for de mange myrdede frihedskæmpere, som kom fra det kommunistiske parti. I Holland anerkendes det fuldt ud, i hvert fald på museet, at kommunisterne spillede en helt central rolle i modstandskampen. De kommunister, der blev fanget blev enten henrettet i Holland eller sendt i KZ-lejr. Der er udstillinger af torturredskaber, breve fra dødsdømte samt billeder af disse unge kvinder og mænd, der ofrede deres liv for friheden. Deres historie fortælles levende og med stærke visuelle effekter om alt fra, hvordan man smugler våben, laver sabotage og til den sidste hilsen fra den dødsdømte til de kære derhjemme. Det er dybt rørende og tankevækkende.

Når man når igennem de heroiske fortællinger om modstandskampen ender udstillingerne ud med befrielsen og det dertilhørende opgør med landssvigerne. Det hollandske folk lod ikke forræderne misforstå, at de havde holdt med ondskaben. Det måtte de betale prisen for, også på en måde, som i dag kan forekomme bestialsk. På trods af den forholdsvis brutale afregning fortælles der levende om befrielsesdagene, og det er ikke svært, at forestille sig den lettelse og glæde, der gennemsvøbte Holland i befrielsesdagene.

Ikke kun kommunisterne har en særlig plads på museet. Fremhæves skal også de massive jødeforfølgelser, der udspillede sig i Holland. Efter i starten, at have set lidt igennem fingre med jøderne besluttede de nazistiske bødler sig for at udrense de såkaldt uønskede undermennesker. Museet dokumenterer på skræmmende vis den systematiske jødeforfølgelse og det meget høje antal hollandske jøder, hvis skæbne nazisterne overlod til den sikre død i deres udryddelseslejre. De fleste kender historien om Anne Frank, men det er måske de færreste, der til fulde forstår omfanget af den totale forfølgelse, der rent faktisk fandt sted i Holland. Også på dette område tilbyder Verzetsmuseum en enestående mulighed for at gå i dybden med forståelsen af jødeforfølgelserne. Den brune pest i Holland

Som antifascist med interesse for hvordan fascismen opstår og hvordan den bekæmpes har museet et helt fantastisk afsnit. Afsnittet behandler opståen og udviklingen af det hollandske nazistparti Nationaal-Socialistische Beweging in Nederland, NSB, samt hvordan dette parti opnåede stor indflydelse i landet og hvordan det blev bekæmpet. Efter 1941 var NSB det eneste lovlige politiske parti tilbage i Holland. Det skal tilføjes, at den hollandske regering og kongehuset, i samarbejde med briterne nåede at flygte ud af landet inden nazisterne fik fat på dem. Dermed var der ingen samarbejdspolitik i Holland, som det vi kender fra Danmark. Her var man, med andre ord, ikke tilhænger af samarbejde med nazister. Det betød dog også, at det ret hurtigt stod klart, at det nu kun var politiske aktiviteter arrangeret af nazister, der var legale, hvilket betød, at partiet opnåede en forholdsvis stor medlemstilgang mellem 1940-45. Mere eller mindre alle ansatte i stat og kommune og den generelle borgerservice skulle nemlig være medlem af NSB. Det er ikke svært at forestille sig hvordan opportunister har flokkes omkring NSB. NSB, der helt åbenlyst samarbejdede med besætterne, havde på sit højdepunkt i 1943-44 ca. 100.000 medlemmer og havde den formelle politiske magt i alle byer i Holland. Eksempelvis skulle alle borgmestre i de hollandske byer, som blev udpeget af tyskerne, være medlem af NSB. Lederen af NSB, Anton Mussert var i perioden på flere besøg hos sin Fører i Berlin, hvor han argumenterede for et uafhængigt Holland med ham selv ved roret, men fik klart afslag af Hitler. Reelt var det derfor den østrigske topnazist Arthur Seyss-Inquart, der ledede landet. Mussert måtte nådigst nøjes med titlen Leder af det hollandske folk og fik sit eget sekretariat, men uden reel indflydelse på den overordnede politik. Fra sommeren 1943 mobiliserede NSB sine mandlige medlemmer til at hjælpe med at kontrollere befolkningen (en slags hippokorps) i det såkaldte Landwacht, hvilket forståeligt nok bestemt ikke gjorde partiet populært blandt deres landsmænd. Efter de allieredes indtog i Holland i september 1944 indså ledelsen i NSB, at løbet var ved at være kørt, og stak derfor halen mellem benene og flygtede over til storebror Adolf, hvilket betød, at det forhadte men magtfulde parti, nu stod overfor et reelt kollaps. Den 6. maj 1945 blev NSB forbudt og mange medlemmer blev anholdt. Mange af dem blev dog aldrig dømt. Mussert derimod måtte betale den højeste pris for sit forræderi og blev henrettet den 7. maj 1946.

Museet giver et glimrende indblik i denne historie og har de fornødne effekter, der gør udstillingerne medrivende. Dertil skal nævnes, at museet giver en udmærket forståelse af, hvad nazismen vokser ud af. Det er helt essentielt for antifascister, at forstå hvordan og hvorfor ukrudtet skyder frem, ikke bare fordi det er interessant, men også fordi, at desto bedre vi forstår hvad der driver fjenden, desto bedre kan modstanden organiseres og dermed medvirke til, at den brune pest aldrig spredes igen. Skulle man være i tvivl om, hvorfor det er vigtigt, at bekæmpe fascismen og nazismen, så skal det varmt anbefales, at besøge Verzetsmuseum – ens foragt for nazister og ens viden om deres forbrydelser tænder modstandslysten hos enhver bevidst antifascist.

Besøg selv museet online (Hollandsk)