4. november 2010

Derfor mindes vi Krystalnatten 9. november

Natten mellem 9. og 10. november 1938 blev 267 jødiske synagoger udsat for brandattentater eller hærværk, mere end 7.000 jødisk ejede butikker blev ødelagt og 91 jøder blev dræbt. Teksten er skrevet af Fynske Antifascister.

Natten mellem den 9. og 10. november 1938 er i Tysklands og den vestlige verdens historie gået over som “Rigskrystalnatten” eller slet og ret “Krystalnatten”.

På denne nat blev 267 jødiske synagoger stukket i brand eller udsat for hærværk, over 7.000 jødisk ejede forretninger blev ødelagt, og næsten alle jødiske kirkegårde blev skændet, 91 jøder blev myrdet, og mange flere blev gennemtævet. Omkring 30.000 jøder blev arresteret og deporteret til koncentrationslejre.

Statsdirrigeret voldsorgie

Navnet, “Krystalnatten” er ikke opfundet af det tyske nazistparti. Det er et udtryk, der dukkede op i folkemunde i dagene efter den uhyggelige nat. “Krystalnatten” henviser til de tusindvis af glasskår fra de smadrede butikker og hjem, der dagene efter flød i gaderne. Men samtidig er forstavelsen “Rigs-” en antydning af, at begivenhederne var dirigeret fra centralt hold - og at man vidste det i befolkningen.

Officielt hed det sig, at hele Krystalnatten var et udtryk for folkets spontane vrede over, at en polsk jøde havde skudt en tysk diplomat ved ambassaden i Paris den 7. november.

Den 9. november om aftenen var Hitler i München til en festmiddag i anledningen af årsdagen for hans og nazistpartiets mislykkede kupforsøg i 1923. Under middagen dukkede et bud op med et telegram, som meddelte, at den tyske diplomat var død af sine sår. Hitler forlod kort tid efter festen - uden at holde en tale som planlagt. I stedet holdt Göbbels en flammende antisemitisk tale, hvori han meddelte de tilstedeværende, at den tyske diplomat var død, og han ytrede håb om, at folket spontant ville reagere. Hvis dette skete, skulle partiet ikke forhindre det.

Men Krystalnatten var ikke nogen spontan reaktion, udløst af folks vrede mod jøderne. I virkeligheden var det en nøje organiseret operation udtænkt af det tyske nazistpartis øverste ledere. Nyheden om den tyske diplomats død havde været nazistpartiets top bekendt i flere timer før festmiddagen, og episoden med telegrambudet var endnu et eksempel på nazisternes sans for iscenesættelse.

Bag de “spontane” masser stod hovedsageligt nazisternes egne SA-tropper, der havde fået ordre til at trække i civilt tøj, i stedet for deres brune partiuniformer. Også Gestapo - det hemmelige politi - og SS - nazistpartiets elitetropper deltog aktivt i begivenhederne. Brandvæsnet var udkommanderet - ikke for at redde de brændende synagoger. Deres opgave var tværtimod at sikre, at ilden ikke bredte sig til de omkringstående ejendomme.

Befolkningens passivitet

Overalt så man grupper af mennesker, der betragtede skuespillet. Nogle af tilskuerne deltog i plyndringerne af de jødiske butikker. Andre - de fleste - forholdt sig tavse.

Hvordan så den tyske befolkning så på hele Krystalnatten? De udenlandske journalister og diplomater, der berettede hjem til deres aviser og regeringer, var ikke i tvivl om at befolkningen var imod dette voldsorgie.

Hvorfor forholdt de sig så passivt? For at belyse det nærmere må vi kigge lidt på tiden før Krystalnatten.

Oppositionen knækkes

I marts 1933 lykkedes det det nazistiske parti at opnå 43,9 procent af stemmerne ved parlamentsvalget, og kort tid efter erobrede de den totale regeringsmagt i Tyskland. Dette kunne lade sig gøre blandt andet fordi de Konservative troede, at de kunne bruge nazisterne til deres egen fordel. På dette tidspunkt var det kommunistiske parti allerede blevet tvunget under jorden, da dets ledere og rigsdagsmedlemmer var blevet arresteret efter Rigsdagsbranden (27/2-33).

I maj blev alle fagforeninger forbudt. Deres bygninger og formuer blev beslaglagt. Lederne arresteret og sat i koncentrationslejre. I juni kom turen til Socialdemokratiet. Partiet blev forbudt, og derefter opløste de øvrige partier sig selv. En måned senere vedtog det nazistisk kontrollerede parlament en lov mod dannelse af nye partier. Det tyske nazistparti var det eneste lovlige parti der var tilbage.

Hermed var den mest sandsynlige modstand mod nazisterne knækket. Tyskernes tavshed og passivitet på Krystalnatten kan tolkes som et udtryk for den totale magtesløshed.

Den internationale presse

Den internationale presse fordømte nazisternes voldsorgie mod jøderne, men det kom ikke til tyskernes kundskab: Göbbels sørgede for at de udenlandske aviser fra disse dage af ikke kunne sælges i Tyskland.

Den udenlandske presses reaktion var altså overvejende negativ. Men der var undtagelser. F.eks. vores hjemlige avis Jyllandsposten, der i en leder skrev:

“Når man har fulgt jøde-spørgsmålet i Europa i årtier, kan man til en hvis grad forstå tyskernes animositet overfor jøderne.”

Jyllandsposten kunne altså godt forstå det brutale jøde-had, Krystalnatten var udtryk for.

Umenneskeliggørelse via systematisk diskrimination

Den 9.november 1938 er undertiden blevet fremstilled som en enkeltstående begivenhed, hvor en omfattende jødeforfølgelse pludselig eksplosivt fandt sted i Tyskland. Dette billede er dog ikke korrekt.

Der er snarere tale om en kulmination på en lang række racistiske overgreb mod det daværende Tysklands såkaldte “ikke-ariske” befolkning.

Som noget af det første efter nazisternes magtovertagelse i 1933 indførtes en lov om, at alle “ikke-ariske” skulle afskediges som embedsmænd i statsadministrationen. Alle jødiske læger, tandlæger og sagførere fik forbud mod at drive praksis. Kort tid efter blev alle jødiske lærere, skuespillere, forfattere og andre kunstnere udelukket fra at arbejde.

I 1935 kom så “lov til beskyttelse af tysk blod og ære.” Loven forbød ægteskab mellem jøder og tyske “ariere”. Samtidig blev jøderne berøvet deres rettigheder som tyske borgere. De mistede valgretten og sociale rettigheder. 450.000 jødiske borgere var blevet gjort til andenrangs-borgere. For at få arbejde skulle alle tyskere fremvise en “arier-attest”. Den skulle vise deres “rene race” tre generationer bagud.

Efter den 9.november blev jødiske børn lukket ude fra skolen, jøder blev berøvet alle penge, og udelukket fra offentlige steder. Som en grotesk krølle på denne lovgivning, blev den tilbageværende jødiske befolkning idømt en bøde på en milliard rigsmark for den skade, der var sket på Krystalnatten.

Jødiske flygtninge

Hvis det - som nogle mener - havde været nazisternes plan, at få jøderne til at flygte fra Tyskland, så lykkedes planen ikke!

For i stedet for at hjælpe de jødiske flygtninge begyndte de europæiske lande at lukke deres grænser. 4 ud af 5 jøder, der forsøgte at komme til Norden, blev standset. Ikke af tyskerne, men af de nordiske landes myndigheder.

Ligeledes havde de danske myndigheder ikke været begejstrede for de politiske flygtninge i årene forinden. Tværtimod havde det danske politi indledt et tæt samarbejde med Gestapo om udlevering af tyske flygtninge. Man kan altså sige, at Krystalnatten blev et symbol for 30’ernes tragiske og dobbelte forbrydelse: 1) De tyske nazister ville udrydde deres politiske modstandere og syndebukke, og 2) resten af verden ville ikke hjælpe de forfulgte.

Selvfølgelig er det vigtigt, at vi idag tager afstand fra og viser vores foragt for den nazistiske tankegang og menneskefjendskhed - både før og nu.

Men det er ligeså vigtigt, at vi ikke gentager 30’ernes dobbelte forbrydelse ved at lukke grænserne for folk i nød, eller ved passivt at acceptere diktaturer og forskellige regimers forfølgelse af mindretal.

Aldrig mere en krystalnat! Asyl til alle!

Fynske Antifascister