7. august 2009

Om racisme

I artiklen forsøger sociolog og informationsleder ved det norske Antirasistisk Senter Henrik Lunde at beskrive, hvad racisme er, og hvordan den fungerer. Artiklen er lettere redigeret, så den passer til danske forhold.

Hvilke ord skal vi bruge om racismen?

Racisme er et ord, alle har hørt, men det er ikke sikkert, at vi er enige om, hvad ordet egentlig betyder.

De fleste mener, at racisme er et onde, men få mennesker ved noget særligt om, hvordan racismen fungerer i dag, og på hvilke områder, indvandrere og flygtninge møder racistisk diskrimination.

Et problem, man ofte støder på, når man skal snakke om racisme, er, hvilke ord man skal bruge. Der er skrevet tykke bøger om emnet, som diskuterer, hvilke udtryk man bør benytte. I denne artikel vil vi kort gennemgå nogle af de begreber, man kan støde på, når man snakker om racisme. Det er vigtigt at være klar over, hvilke ord vi bruger, når vi snakker om racisme, men vi må ikke glemme, at det vigtigste er at gøre noget imod racismen.

Det handler om dig og mig

Racisme handler om dig og mig. Alle har vi et ansvar for at diskriminering, uretfærdighed og racisme ikke ødelægger livet for andre. Vi har et ansvar, fordi et samfund med racisme er et dårligt samfund at leve i for alle, ikke bare for dem, der bliver direkte ramt. Vi har alle et ansvar, fordi vi alle har mulighed for at kæmpe mod racismen. Det er let at få dårlig samvittighed for alt det, man ikke får gjort, og måske er det lidt ubehageligt at snakke om racisme. Men selvom racismen måske nok er ubehagelig at snakke om, så er den et helvede at blive udsat for.

Idéen om forskellige racer

Race er et ord, som tidligere blev brugt om grupper af mennesker, men der findes ikke noget videnskabeligt grundlag for at dele folk ind i forskellige racer. Man har forsket i hudfarver, blodtyper, benstrukturer og hovedformer uden at formå at skabe kategorier, som egner sig til at sortere jordens befolkning efter. Det betyder ikke, at alle er ens, eller at alle ser ens ud, men forskellene er ikke store nok til at dele folk ind i såkaldte racer. Man finder mange mennesker, som ser “ens” ud; de har samme hudfarve, næsetype eller ører, men det siger ingenting om, hvordan de er eller opfører sig. Det findes altså ingen “naturlige” kategorier, som vi kan putte mennesker i. Alligevel grupperes og stigmatiseres folk stadig. I dag hedder kategorierne bare ikke race, men kultur og religion.

Fælles for alle former for racisme er, at man deler folk ind i grupper for så at tillægge disse grupper værdier, meninger og handlinger, som for eksempel, at “alle indere stjæler”. Disse kategorier laver man ikke ud fra, hvad folk gør (går i skole, har stjålet noget, spiller guitar), men ud fra hvad de er (født i Indien, er muslim, er sort).

Når nogen er sat fast i en kategori, rammes de af de forestillinger, vi har om folk i denne kategori. Ingen kender alle individer i en stor gruppe, og vi skaber vores meninger ud fra fordomme. Fordomme vil sige, at man tror noget negativt om en hel gruppe mennesker, og at disse meninger gælder alle, som er med i den gruppe. For eksempel kan man have en fordom, der siger, at pakistanere stikker folk ned med kniv. Dette er noget, man tror, fordi man har hørt det, læst det eller “bare ved det”. Hvis man så møder en pakistaner, vil man tænke: “Jeg ved, at alle pakistanere er knivstikkere. Der kommer en fyr hen imod mig. Han er pakistaner, og dermed er han også knivstikker. Hjælp!”. Man vil i dette tilfælde behandle fyren anderledes, end hvis han havde været hvid dansker. Der er ingen, som kender alle pakistanere, der findes. Man kan derfor ikke vide, om det virkelig er sandt, at de alle sammen stikker folk ned med kvive, så snart de får chancen, men man har denne fordom, og derfor “er det sådan”.

Det er interessant, at vi ville finde det meget mærkeligt, hvis nogle gjorde det samme med hvide danskere, idet vi ved, at alle i denne gruppe er forskellige. Vi ser godt nok ens ud, og de fleste er medlem af statskirken, men derfor er vi jo ikke ens alligevel? Vi gør jo forskellige ting alle sammen; nogle havner i fængsel, nogle spiller professionel fodbold i England, nogle synger Ten-Sing og så videre. Hvis man antager, at alle danskere er ens, begår man samme fejl, som hvis man tror, at alle, som er født i Indien eller Kenya er ens.

Ofte laver man endda større grupper som for eksempel “indvandrere”, som består af gamle kinesiske damer, tre-årige pakistanske drenge og voksne kvinder fra Afrika. Alle befinder de sig i gruppen af indvandrere, og så siger vi ting som, “at indvandrere ikke vil have et arbejde”. Det gælder så for dem alle. Det er jo noget vrøvl, men sådan fungerer racismen, og racismen er alt andet end fornuftig.

Så mange ord...

Racisme kan forklares på mange (og lange) måder. FN bruger en definition, som man kan bruge, men kort sagt er racisme at behandle mennesker efter, hvordan de er født og ikke på baggrunden af deres handlinger.

Racistiske holdninger er idéer, som er bestemt af fordomme. Hvis man bare har sådanne fordomme inde i sit hoved og ikke lader det påvirke, hvordan vi opfører os, hvad vi siger, eller hvad vi gør, ville det måske ikke være noget stort problem. Men sådan forholder det sig desværre ikke. Alle disse meninger danner holdninger og er med til at påvirke det, vi gør.

Racistisk diskrimination er, når en person bliver behandlet dårligere end andre uden, at der er nogen anden grund til forskelsbehandlingen end vedkommendes oprindelsesland, kultur, religion eller lignende.

Hvis de mennesker, som styrer samfundet, har racistiske holdninger, kan man indrette landet efter deres holdninger ved at lave love og regler, som forskelsbehandler folk alt efter hvilken gruppe, de tilhører. I så fald har man et racistisk samfund som for eksempel Sydafrika før apartheids fald. Dette kaldes også statslig eller institutionel racisme, men det behøver ikke nødvendigvis at indebære, at racismen er nedfældet i skriftlige love og regler. Det kan også indebære, at den praksis, som udøves af det offentlige, fungerer racistisk. Det kan være politiets behandling af ikke-hvide eller praktiseringen af udlændigeloven.

Den måde, hvorpå vi afgør, hvad der er racisme på, kan inddeles i to hovedretninger. Den ene ser på motivet - hvad sker der inde i hovedet på dén, som udøver racisme - og mener, at personen skal være overbevist om, at f.eks. hvide er bedre end sorte, hvis det skal kaldes racisme. Den anden måde ser på resultatet - hvordan oplevede den, som blev ramt, af det, der skete? - Hvis det, at han er indvandrer, var grunden til dårlig behandling, vold eller noget andet, så er det racisme.

Det er ikke altid helt så enkelt og heller ikke altid vigtigt at sætte mærkater på, hvad der sker i samfundet. Det er i hvert fald ikke særlig let at bestemme, om noget er racisme eller ej. At kalde nogen for racist er et stærkt ord, og fordi mange forbinder noget negativt med ordet, vil de fleste reagerer negativt på at blive kaldt racist.

Racist er en person, som konsekvent og over længere tid handler racistisk. Det er en fejl at kalde en person for racist, selvom vedkommende siger eller gør noget racistisk én gang. Det, han eller hun siger, kan man kalde en racistisk udtalelse, men det betyder ikke nødvendigvis, at personen er en overbevist racist. Derfor bør man være forsigtig med at kalde mennesker for racister, men hellere bruge ordet om det, de siger og gør.

Forskellen på mobning og racisme

En vigtig forskel på racismens ofre og andre grupper, som også kan blive udsat for mobning og forskelsbehandling, er, at man kan se, at indvandrere og flygtninge ser anderledes ud end gennemsnitsnordmanden. Som udgangspunkt har alle lige stor sandsynlighed for at blive dårligt behandlet, mobbet eller slået ned på gaden. Men indvandrere løber en ekstra risiko, fordi de i tillæg kan blive udsat for en sådan behandling på grund af deres udseende.

Når vi snakker om andre folk eller om noget, som sker i verden, er vi nødt til at lave forenklede billeder. Ofte må man generalisere for at kunne forstå helheden, og alle forenklinger eller fordomme behøver ikke være farlige. Man kan sige, at “Jeg kan ikke lide film, fordi jeg var i biografen én gang, og det var utroligt kedeligt”. Det er jo lidt dumt, da der findes millioner af forskellige film, og man kan ikke sige, at alle film er kedelige, fordi man har set én, som var det. Det er dermed et dårligt argument og en tåbelig indstilling film, men det er ikke en farlig holdning.

Men hvad sker der, når vi har en fordom, som bliver udfordret af virkeligheden? Lad os sige, at man mener, at alle afrikanere er dumme og slemme. En dag kommer der en ny afrikansk pige i klassen, og hun er både smuk og klog. Hvad så? Når hun ikke stemmer overens med vores fordomme, kan vi reagere på forskellige måder:

Man holder fast i de fordomme, man har. Den nye pige er dum og slem, for det er sådan, afrikanere er. Basta. Eller man siger, at alle afrikanere er virkelig smarte, fordi der er én i klassen, som er vældig klog. Eller at de fleste afrikanere er dumme, men hun er en undtagelse, fordi hun er rar. Eller at afrikanere ikke er dumme, fordi jeg kender én, som ikke er det, og de er nok både dumme og kloge akkurat som nordmænd og svenskere. Det er nok den sidste variant, som giver mest mening. Selv om verden bliver vanskelig, fordi alle er så forskellige, så er det desværre og heldigvis, sådan det er.

Racisme er ikke noget medfødt eller naturlig, men noget, som vi lærer. Og vi har alle vore fordomme: danskere mod svenskere, franskmænd mod tyskere, indere mod marokanere og hetorseksuelle mod homoseksuelle. Det hænger sammen med, hvordan vi ordner virkeligheden inde i vores hoveder. Derfor kan indvandrere selvfølgelig også have racistiske fordomme mod nordmænd. Men det er yderst sjældent, at indvandrere har magt til at forskelsbehandle nordmænd ved for eksempel at nægte dem bolig eller arbejde.

Racisme i praksis

Racisme og racistisk diskriminering sker i alle lande og på alle områder. Der er mange ting, som sker hver eneste dag, og som ingen opdager, hvad enten det er en slåskamp, at nogen siger noget negativt til nogle andre, eller at man bliver behandlet dårligt. Der er utrolig få, som går til aviserne eller til politiet. Man holder det for sig selv. Derfor er det en vanskeligt at opgøre, hvor meget racisme, der er i Danmark, eller om det øges eller mindskes. Men AT det sker, bliver flere og flere klar over. Og det sker på alle områder i samfundet.

Hvis man spørger folk med indvandrerbaggrund om, hvordan det er i Danmark, vil man få alt at høre fra dem, som aldrig har oplevet noget negativt, til dem, som mener, at hele Danmark er et racistisk land, som giver dem problemer hver dag. Begge beskrivelser er for såvidt rigtige, og det er vigtigt at have sig denne forskel for øje, når man diskuterer racisme i Danmark. En ting er sikkert - racismen findes over alt i Danmark, og den skaber store problemer for de, som bliver ramt af den.

Arbejdslivet

Racistisk diskrimination i arbejdslivet vil sige, at man ikke får et bestemt job, fordi man er født anderledes end som hvid dansker. Der kan være mange grunde til, at man som ansøger til et job ikke får det, men hvis man er lige så godt eller bedre kvalificeret end de andre ansøgere og alligevel ikke får jobbet, kan racisme være en årsag. Nogle gange er det let at opdage, fordi arbejdsgiveren siger det rent ud, andre gange kan det være vanskeligere.

For et stykke tid siden søgte en mand job som ambulancefører i en kommune i Vestlandet i Norge. Manden havde arbejdet som ambulancefører i Bergen i flere år, havde gode anbefalinger og fik også jobbet. Han var adopteret fra Sydafrika, og da kommunen opdagede dette, ville de ikke give ham jobbet alligevel, fordi de var bekymrede for, hvad patienterne ville sige, når de opdagde, at chaføren ikke var hvid.

Bolig

Mange indvandrere kan opleve, at det er vanskeligt at finde et sted at bo. Særligt kan det være vanskeligt at finde en lejebolig. Når man ringer og opgiver et udenlandsk navn, så er lejligheden allerede ulejet, mens en med et dansk-klingende navn, som ringer efterfølgende, får at vide, at den er ledig. “Det giver bare problemer, når så mange kulturer skal bo sammen på ét sted” er et typisk argument. Men er det sikkert, at kulturkonflikterne egentlig er så store? Hvis et afrikansk barnn leger på en plæne, som der ikke må leges på - hvad er det så? Er det et “indvandrerproblem” eller en “kulturkonflikt”? Eller handler det måske om, at fem-årige børn leger, hvor de vil - uanset hvilken kultur de kommer fra?

På gaden

Både indvandrere og danskere kan blive udsat for alt fra trusler og mobning til slag og spark på gaden. Alle har lige stor (eller lille) chance for at blive offer for dette.

Men indvandrere har en ekstra risiko, som hvide danskere ikke har - de kan blive ofre for racistisk vold. Lad os forestille os, at der bliver begået fire mord i den by, du bor i. Så vil du antagelig blive ganske bange og tænke, at der er en morder løs, som dræber, hvem som helst. Men så kommer det frem, at de fire døde er indvandrere. Hvis du er hvid dansker, vil du antageligt slappe af, men hvis du har oprindelse i et andet land, vil du blive endnu mere bange.

Diskoteker og barer

Et problem, som indvandrerungdommen kan møde, er ikke at kunne komme ind på diskoteker og barer. Alle hvide kommer ind, mens sorte får at vide, at man skal have medlemskort, at der er fuldt, eller så siger dørmanden lige ud, at “der er så mange problemer med indvandrere”. Det er ydmygende at være den eneste, som ikke kommer ind, og mange reagerer stærkt på dette. Det er uretfærdigt, at det, andre har gjort, skal være grunden til, at man ikke selv kommer ind. Hvis en svensker er kommet op at slås på en bar på Mallorca, så ville det være både dumt og uretfærdigt at nægte alle fra Skandinavien adgang. Men det sker på diskoteker og barer i Danmark.

I idrætten

Inden for idrætten har vi også flere tilfælde, hvor publikum har råbt racistiske tilråb mod udenlandske spiller som f.eks. “Trigger, trigger - kill the nigger” eller har kastet bananer mod sorte spillere. Dette er hændelser, som er langt mere alvorlige end en pibekoncert mod Kjetil Rekdal (Pensioneret norsk fodboldspiller, og nuværende træner, der står i spidsen for Aalesunds FK, født 6. november 1968). Han blev pivet ud for noget, han havde gjort, mens den sorte spiller bliver pivet ud for det, han er. Rekdal kan forsøge at spille bedre fodbold for at undgå kritikken, men den sorte spiller kan ikke forandre årsagen til, at han er blevet pevet ud.

Højreekstremister

Der er ingen andre diskussioner i samfundt, hvor der bruges så stærke ord som i indvandrerdebatten. Det er også specielt, at der findes så mange organisationer og grupper, som arbejder for at kaste alle indvandrere og flygtninge ud af landet. Disse grupper - højreekstremister - bruger al sin tid og kræfter på at skrive og aktionere for at få indvandrere og flygtninge “hjem, hvor de kommer fra”. Men for mange er hjemlandet ikke trygt, og for endnu flere er Norge “hjemme”. Det er ubehageligt at vide, at du bor i et land, hvor folk organiserer sig og er villige til at ty mod vold mod dig, bare fordi du er den, du er.

Retten til at være sig selv

Det handler om noget så enkelt og vanskeligt som at få lov til at være den, man er. Retten til at blive behandlet som den, man er, og ikke det andre tror, man er. Det handler om at få lov til at være anderledes end de andre uden at blive behandlet dårligere af den grund.

Racistiske fordomme og holdninger sætter folk, som vi ikke kender eller ved noget om, i kategorier, hvor de ikke længere er enkeltmennesker, men medlemmer af en gruppe. Man er bare en “indvandrer” eller “perker” og ikke et menneske med et navn, en historie, venner, evner og interesser.

Racistiske grupper er med til at sprede holdninger i samfundet, som fører til racistiske handlinger. De fleste af os gør ikke alt, vi tænker på, og det er måske meget godt i mange tilfælde. Alle, som har racistiske holdninger eller fordomme om andre mennesker, går ikke nødvendigvis af den grund ud og foretager sig noget racistisk. Heldigvis. Mange ønsker, at verden var helt anderledes. Nogle mener, at folk skal bo dér, hvor de “naturligt” hører hjemme - kinesere i Kina, afrikanere i Afrika og Danmark for danskere. Det kan man godt ønske sig, men virkeligheden er anderledes. Danmark kommer for al fremtid til at være sammensat af folk fra hele verden. Nogle flytter hertil, nogle flytter ud igen, nogle gifter sig og får børn, og verden bliver mere og mere sammensat. I Danmark snakker vi om “et multikulturelt samfund”, som skal betyde, at de forskellige mennesker bor i samme land. Indvandrere er kommet til Danmark for at blive. De er ikke gæster, men skal være her hele livet sammen med alle andre, som bor her.

Et samfund med racisme er ikke noget godt land at bo i for nogen, fordi racisme er noget af det allermest uretfærdige, som findes. Racisme og uretfærdighed kan man ikke lade være med at forholde sig til, fordi det påvirker samfundet for alle, som bor der. Og som Arnulf Øveland (norsk forfatter, født 27. april 1889) skrev: “du skal ikke tåle så inderlig vel, den urett som ikke rammer deg sig selv”.

Henrik Lunde, sociolog og informationsleder ved Antirasistisk Senter.

Artiklen er hentet fra Antirasistisk Senters hjemmeside.