3. november 2011

Højredrejningen i Ungarn fortsætter

Højreekstreme borgerværn terroriserer romaer, regeringen kræver et ”nationalt samarbejde" og sletter begrebet "republik" fra nationens navn. Myndighederne fjerner venstreorienterede- og liberale ansatte fra kultur- og videnskabelige institutioner: Ungarn udvikler sig mere og mere til en autoritær nation - med tydelige referencer til den ungarske Horthy-fascisme fra 1930’erne og 40’erne.

Teksten er oversat af Projekt Antifaredaktionen, fra den tyske antifascistiske avis Lotta.

"Berlusconi jagter os og hans politi ødelægger vores hytter" skrev Juan de Dios Ramírez-Heredia, præsidenten af den spanske Unión Romaní, i maj 2011. "Sarkozy deporterer os og jagter os ud af landet" fortsatte romaaktivisten. Og som om det ikke var slemt nok i det så progressive Europa i det 21. århundrede slutter han med, ”I Ungarn slår de os ihjel som krybdyr"

Denne kommentar er næppe overdrevet. "Landet skal befries fra disse parasitter", sagde Gabor Vona, lederen af det ekstreme højreparti Jobbik, sidste sommer, lige efter han krævede lukkede ghettoområder for romaer. Til parlamentsvalget i 2010 fik dette parti 16,7 % af stemmerne. I de sidste par år er 7 romaer blevet slået ihjel og mange er blevet såret. De højreorienterede demonstrationer som går gennem romaernes bydele, har i flere år skabt frygt og sorg blandt beboerne. I starten har det været den ungarske garde som stod bag disse demonstrationer. Efter organisationen blev forbudt i sommeren 2009 blev navnet udskiftet til den ungarske nationalgarde og siden foråret 2010 har borgerværnet "for en bedre fremtid"(Szebb Jövõért Polgárõr Egyesület) overtaget rollen som demonstrationsorganisator. Foreningen vil gerne opnå en "forbedring af den offentlige sikkerhed" og det, efter deres opfattelse, vil lykkes bedst med at bekæmpe "sigøjnerkriminaliteten".

I foråret er situationen yderligere eskaleret og det er næsten et mirakel at ikke flere romaer har mistet livet. I landsbyen Gyöngyöspata med 2500 indbyggere, gennemførte borgerværnet "for en bedre fremtid" demonstrationer i ugevis, som skabte massiv frygt og bekymringer blandt de 400 romaer. Børnene turde ikke længere at gå i skole og politiet gjorde intet for at beskytte romaerne. Situationen eskalerede da den paramilitære organisation Vedero opreklamerede at de ville afholde skydeøvelser i Gyöngyöspata - i umiddelbar nærhed af romakvarteret. Røde Kors valgte at evakuere romaerne. Først ved den øgede internationale opmærksomhed om begivenheden blev politiet presset til at forbyde skydeøvelserne. I landsbyen Hejõszalonta i Nordungarn gennemførte Jobbik i april en lignende demonstration. I stedet for at stoppe demonstrationen valgte politiet at rydde romakvarteret og samle romaerne på et samlingssted bagved et hegn - selvfølgelig for deres egen sikkerhed.

Den ungarske regering, som intet gør for at stoppe de højreekstreme aktiviteter og beskytte romaerne fortjener også opmærksomhed. Viktor Orban og hans parti Fidesz leder landet med to tredjedels flertal. Hans første aktion som statsminister var at offentliggøre en "politisk deklaration om nationalt samarbejde" som skal hænge i alle offentlige kontorer i hele landet. Blandt andet står der i deklarationen: Efter realsocialismen og 20 kaotiske overgangsår er der i kølvandet på Fidesz’ valgsejr i 2010 opstået en ny samfundskontrakt: Arbejde, hjem, familie, sundhed og orden vil være de bærende søjler for vores fælles fremtid. Påskemandag fjernede Orban ordet republik fra nationens navn. Kort efter underskrev han en ny medielov som betyder den faktiske afskaffelse af mediernes ytringsfrihed og uafhængighed. Artikler skal nu blive fremvist en kommission som Fidesz’ tilhængere er en del af. Efter deres smag og behag kan de stoppe offentliggørelsen af artikler som ikke passer dem. Man må også gå ud fra at Orbans reformbestræbelser ikke er afsluttet endnu.

Samtidig gennemførte Fidesz massive personaleforandringer i de kulturelle og videnskabelige institutioner i Ungarn. Kritikere af Fidesz begynder at tale om udrensninger. Allerede få måneder efter Fidesz valgsejr er hele ledelsen af den ungarske statsopera skiftet ud med tilhængere af Fidesz. Det samme skal nu ske med nationalteateret hvor chefens Robert Alföldis homoseksualitet ikke passer sammen med Fidesz verdensbillede. I slutning af 2010 blev kritiske filosoffer fra det ungarske videnskabelige akademi fjernet, eksempelvis den prominente socialist Miklos Tamas. I øjeblikket rammer disse udrensninger for det meste filosoffer, som f.eks. Agnes Heller, født i 1929 i Budapest. Hun var datter af jødiske forældre og undgik lige akkurat en deportation til Auschwitz. Den gamle leder af Holocaust Centrum i Budapest, Laszlo Harsanyi, er allerede blevet afskediget. Et stykke tid forinden udtalte justitsministeriets statssekretær, Andras Levente Gal, at der i Holocaust Centrums udstilling fandtes "graverende historiske interpretationer". Han lagde især vægt på at der af Miklos Horthy, den øverste leder af det fascistiske Ungarn i 1920-40, blev skabt et alt for dårligt billede i den permanente udstilling. Gal syntes ikke man kan sammenkoble den ungarske fascistiske besættelse af Rumænien i 1940 og den senere deportation af jøderne fra den besatte del af Rumænien. Den tidligere museumsleder, Harsanyi fulgte ikke statssekretærens anmodning og ville ikke ignorere den velbekendte og åbenlyse deltagelse af mange ungarske antisemitter i deportationen. Midt i maj blev han fyret.

En ny opfattelse, faktisk en renæssance af Horthy-tiden, er siden Fidesz valgsejr at se over hele landet. I sommeren 2010 blev der i den centralungarske by Kecskemét, ved siden af rådhuset, opstillet et gammelt kort der viser "Storungarn". Ved mindesmærket hænger et flag på halv indtil at Storungarn bliver forenet igen. Sidst det blev hejst var da Ungarn begyndte med besættelsen af naboterritorier i 1938. Byen Oroshaza gjorde Gyula Gömbös til æresborger. Gömbös har været ministerpræsident i det fascistiske Horthy-regime. Dem som tror at alle disse forandringer ikke er alvorlige skal bare lytte til Zsolt Bayer. Bayer var med til at oprette Fidesz og er en af de mest prominente journalister i landet. Han fik i januar en berømt mediepris. Kort inden viste han, efter han allerede sidste år udtalte at alle jøderne spytter på Ungarn, sine historiske tilhørsforhold. "Desværre er det ikke lykkes", sagde han i sin kritik af udenlandske journalister med et jødisk lydende navn,"at grave dem ned til halsen i Orgovanyskoven." I skoven ved Orgovany, tæt ved Kecskemét dræbte et Horthy-tro frikorps i 1920, hundreder af tilhængere af den ungarske republik, her i blandt mange jøder.