12. marts 2014

Hændelsesforløbet omkring mordforsøgene i Malmø 8. marts

En gruppe venstreorienterede blev stukket ned af fascister i Malmø efter en 8. marts-demonstration. Men hvad var de nærmere omstændigheder? Svenske Researchgruppen skaber overblik over de konkrete hændelser, baseret på en metodisk undersøgelse. Man går bag om politiet og nazisternes fejlagtige forklaringer af optakten til volden. Projekt Antifa bringer her en oversættelse.

Støttehilsen til Showan, der endnu svæver i livsfare på hospitalet efter det fascistiske angreb, 8. marts 2014. Foto: Feministisk Initiativ Malmö. #KämpaShowan

Af Researchgruppen. Oversat fra Storify.

Researchgruppens gennemgang af naziangrebet

Natten til søndag den 9. marts blev seks personer angrebet af nazister på Möllevangen i Malmø. Flere blev knivstukket, en mand svæver endnu mellem liv og død efter at have fået alvorlige hovedlæsioner. Dette er en gennemgang af hændelsesforløbet fra journalistgruppen Researchgruppen:

Vi har talt med flere implicerede fra den 8. marts i Malmö og har forsøgt at sammenligne info. #KämpaShowan Den version som præsenteres i Kvällsposten (som er den SvP spreder) indeholder mange fejlagtigheder.

Hvert år afholdes der Tag natten tilbage-demonstrationer 8. marts. Plakater opsat i hele Malmø. Kendt demonstration.

Seks personer, hvoraf fire er bekræftet som SvP-medlemmer, samledes på pubben Sir Tobys ved Davids Hall, langt fra Möllan. SvP-gruppen har bevæbnet bevæget sig ned til Möllevangstorget, 15 min. fra pubben. Ved Möllen har de stillet sig udenfor venstrefløjscaféen Glassfabriken, begyndt at opsætte sine klistermærker og lede efter folk.

Dette sker samtidigt med at Tag natten tilbage-demoen afsluttes et par gader væk. Feministerne begyndte at bevæge sig mod Folkets Park. På Kristianstadsgatan nær ved Friisgatan/Folkets Park støder fem-seks personer fra demoen ind i SvP-slænget.

Nazisterne angriber. Showan havner bagtil og fældes til jorden af nazisterne. En nazist sætter sig på ham og "hamrer" slag mod hans hoved. Showans venner prøver at hjælpe ham løs. En person får nazisten der sidder på ham væk.

En af kvinderne fra demoen trykkes op med ansigtet mod væggen. Hun stikkes i ryg, mave og under armen. En anden kvinde stikkes i armhulen. En mand hugges under armen ind i lungen. Han genkender nazisten der stikker.

Råbene fra de angrebne lyder ned til runddelen ved Kristianstadsgatan uden for Folkets Park, hvor der nu befinder sig flere demodeltagere. Disse løber hen mod larmen og råber af nazisterne for at jage dem væk. Dette sker efter mordforsøgene.

Vidnet som udtaler sig i Kvällsposten ser denne kulmination. Præcis samtidig ankommer ridende politibetjente. Det er altså dette som politiet kategoriserer som et "masseslagsmål". På det tidspunkt er personer allerede blevet knivstukket og mordforsøget har fundet sted.

Nazisiden Realisten og Kvällsposten bytter om på hændelsesforløbet. De påstår fejlagtigt at nazisternes blev jagtet før mordforsøget. Ud over vidneberetninger taler skaderne fra volden imod nazisternes version. Knivstikkene er nemlig tildelt bagfra. Showan er blevet mishandlet mens han lå på jorden. Nazisterne påstår også at de blev angrebet da de trådte ud af pubben. Men Sir Tobys ligger langt derfra, ved Davids Hall.

SvP-medlemmet som var ledende i overfaldet, og holdt kniven, kom hjem fra Ukraine nogle dage forinden. Flere Malmø-medlemmer deltog i rejsen til Ukraine, hvor SvP hjalp til med at patruljere gaderne og besætte kommunistpartiets lokaler.

Nazisterne løber til "Jesusparken", hvor politiet indhenter dem og stopper dem. To tages med, mens knivstikkeren løslades af politiet. SvP-medlemmet der blev stoppet ved Jesusparken havde sin Ukrainehue på sig. Politiet afviste ham blot fra stedet.

Politiet har fået oplysninger på mange af de folk der kom løbende til, for at hjælpe de sårede demonstranter. Ingen er dog blevet kontaktet endnu.

Politiets version baseres altså på, at de var de sidste der kom til stedet. Kvällsposten beskriver først det der skete, efter at mordforsøget allerede havde fundet sted.