19. marts 2012

EDL bag facaden – Forsvarer af frihed eller fascister?

I anledningen af at EDL har tænkt sig at marchere i Århus den 31. marts, stiller vi i Projekt Antifa skarpt på EDL.

Den islamofobiske og racistiske gruppe EDL, English Defence League, har i den korte tid organisationen har eksisteret fået meget opmærksomhed. Især efter den norske ultra-nationalist og terrorist, Anders Behring Breivik, ovenpå sit massemord sidste sommer erklærede, at EDL er en af de eneste organisationer, der lever op til hans idealer om at bekæmpe islam og multikulturalisme.

I anledningen af at EDL har tænkt sig at marchere i Århus den 31. marts, stiller vi i Projekt Antifa her skarpt på EDL.

EDL er blevet kaldt en islamofobisk facebookgruppe med en gadehær af hooligans. De bliver ofte beskrevet som et løst netværk af racister og hel- og halvfascister organiseret i et uigennemskueligt netværk af “divisioner”.  Historien om EDL er dog væsentlig mere kompleks end dette.

Det er historien om en lille ledelse med rødder i klassiske fascistiske organisationer såvel som det såkaldte Counterjihad-miljø - drevet af indædt islamofobi, nationalisme, racisme og had i al almindelighed. Det er en gruppe, der går nye veje i forsøget på at skabe en sammensmeltning mellem klassisk fascisme og en ny mere spiselig, mainstream type højre-aktivisme, der i al fald retorisk lægger afstand til racisme og fascisme.

2009: En ny bevægelse dukker op på scenen

EDL blev første gang kendt i offentligheden i sommeren 2009 med deres første serie af hærgende demonstrationer rundt om i England. I kølvandet på United People of Lutons (Lutons Forenede Folk) demonstration mod den radikale islamiske engelske gruppe Al-Muhajirouns protest mod Englands militære engagement i Afghanistan i marts 2009, tog deltagere fra United People of Luton, efter eget udsagn, initiativet til organisationen.

Oftest forsøger politiet at pakke EDL-demonstrationer ind fra start til slut, for at dæmme op for EDL og deres sympatisøres vold og hærgen.

Lutons forenede folk samlede, helt som EDL senere har formået, primært hooligan-typer og organiserede såvel som uorganiserede racister og fascister.

Divisioner, ”Fascmobs” og social medier 

EDL organiserer sig i en masse løst knyttede lokale divisioner udover hele England. De er styret oppefra af en lille ledelse. Der er ikke noget kontingent, og det er mere via facebook og hjemmesider EDL kommunikerer og rekrutterer modsat de mere traditionelle organiseringsformer såsom møder og koncerter. EDL står stærkest i små og mellemstore provinsbyer med stærke højreorienterede hooligantraditioner og typisk også med høj arbejdsløshed. Den hårde kerne vurderes af en række eksperter til at være på cirka 300, men med op til tre-tusind medløbere. EDL har desuden hurtigt opbygget et utroligt stort arsenal af merchandise og har fra starten haft relativ professionel web-infrastruktur og arrangeret billige busture fra alle mulige kanter af England til deres demonstrationer, hvilket tyder på, at nogen har skudt betydelige økonomiske og organisatoriske ressourcer ind i projektet.

EDLs altoverskyggende fokus er anti-islamisme og anti-muslimsk racisme (Islamofobi) tilsat tung patriotisme. Siden foråret 2009 har EDL afholdt knap 40-50 større eller mindre demonstrationer rundt omkring i England med afstikkere til Skotland og Wales. Dertil kommer en masse små aktioner og mere eller mindre koordinerede chikanerier, hærværk, overfald og andre had-relaterede forbrydelser.   EDL-demonstranterne kommer ofte fra mange ender af England og har tit kørt i bus i flere timer inden. Mange drikker sig fulde i bussen, eller i lokale pubber inden demonstrationerne. EDL-demonstranterne kommer ofte fra mange ender af England og har tit kørt i bus i flere timer inden. Mange drikker sig fulde i bussen, eller i lokale pubber inden demonstrationerne.

Disse voldsomme og aggressive demonstrationer rundt om i England, tit kaldet ”fascmobs” (en sammentrækning af flashmobs og fascisme) er den ene af EDLs hovedplatforme. Den anden er sociale medier på nettet.

Demonstrationerne har haft meget svingende tilslutning. Fra et par hundrede til omkring 2000 i Bolton, Dudley og Newcastle. I Luton, den 5. feb. 2011, var der omkring 3500 deltagere. På Facebook har EDL titusinder af ”venner” og hundredvis af mere eller mindre aktive brugere på diverse fora.

Målet er ballade

Stort set alle EDL demonstrationer er forsøgt afholdt i, eller omkring bydele med mange muslimske indbyggere og generel stor kulturel diversitet for at fremprovokere konfrontationer med beboerne såvel som anti-fascister.

Derudover vælges hver enkelt demo-mål meget omhyggeligt udfra, at der på det givne tidspunkt kan være særlig store chancer for provokation, ballade og opmærksomhed til EDLs projekt.

Anledningerne for demonstrationerne spænder vidt - eksempelvis modstand mod moske-byggeri, støtte til det britiske militærs engagement i Afghanistan, eller hvis der er blevet begået et islamistisk eller formodet islamisistisk terrorangreb et sted i verden.

De fleste iagttagere af EDL (og også de få første undersøgelser af EDL) peger på, at EDL og deres sympatisører groft skåret kan deles op i to grupper. Nemlig i dem der primært vil slås, og som også gerne marcherer, og dem der helst har deres politiske aktivitet på blogs, facebook og debatfora og som måske vil marchere. Dertil kan man så regne en tredje, lille, men meget afgørende gruppe, ledelsen, som har konstrueret EDL og suverænt bestemmer, hvad der skal ske.

For alle tre grupper er demonstrationerne meget vigtige. EDL har primært tre mål med deres demonstrationer. For det første er det et rum, hvor en ellers meget løs og stort set internetbåret politisk organisering kan mødes og blive “virkelig”. Altså et sted hvor EDL sympatisører kan opleve deres politiske fællesskab manifestere sig socialt.

For det andet bruges demonstrationerne til at fremprovokere konfrontationer med grupper, de anser som modstandere; primært muslimer, folk med ikke engelsk baggrund og antifascister. For det tredje bruges manifestationerne til at få så meget opmærksomhed som muligt på deres projekt, at forsøge at sætte en ”krig” i gang, mellem muslimer og ikke-muslimer.

De forskellige formål hænger tæt sammen

For de grupper der primært gerne vil slås, (som i stor udstrækning er tidligere eller nuværende hooligans, nazi-skinheads og andre fascister) er demonstrationerne en chance for slagsmål med andre grupper, eller politiet. Der skal ikke herske tvivl om, at denne gruppe i stor udstrækning er med på de ideologiske hovedtræk, islamofobi, nationalisme og racisme. Muligheden for at drikke sig fuld og komme i masseslagsmål med nogen de hader, er dog det primære, og noget de gerne kører i bus gennem det halve af England for at få lov til. Denne ”Hooligan”-strategi betyder også at EDLs ledelse lægger demonstrationerne, så de enten ligger lige inden eller lige efter fodboldkampe. At vold og ballade er den drivende faktor for en stor gruppe af EDLs gadeaktive ses for eksempel tydeligt ved, at en del EDL-demonstrationer er endt op med store interne slagsmål midt i EDL-flokken.

For ledelsen og inddirekte også for den store gruppe af EDLere og sympatisører, der ikke deltager, er disse manifestationer absolut lige så vigtige.

Billedet af ballade mellem EDL og muslimer, antifascister eller politiet, der forsøger at forhindre EDL i at “forsvare” England skal EDL´s ledelse bruge. Det skal de nemlig ”fodre” EDL-miljøet med via blogs, facebook, deres hjemmeside og merchandise. Og målgruppen her er ikke bare den hårde kerne af voldsparate halv- og hel-fascister, men også et stort potentielt vækstlag af mere eller mindre aktive højreorienterede som ellers ikke har tilknytning til racistiske eller fascistiske grupper.

Heilende EDL-demostranter er ikke noget særsyn.

Det er netop derfor konfrontationerne er så vigtige. De bekræfter det verdensbillede EDL har opbygget omkring sig. Et billede ledelsen for alt i verden vil have cirkuleret. Nemlig et ekstremt negativt verdensbillede, der fortæller at fredelig multikulturel sameksistens mellem engelske muslimer og engelske ikke-muslimer er umulig, og at en “civilisationskrig” er nært forestående. Det er dette, der er grundtemaet for hele EDL´s aktivitet.

Dette er dog ikke et verdensbillede, der er særlig unikt for EDL. Det er en virkelighedsopfattelse der kendetegner store dele af det yderste højre i USA og i Europa.

Ideologien bag islamofobiens web-aktivister og gadekæmpere

Siden slutningen af 1970erne har der været en fremkomst af en indvandringsfjendsk, højrepopulistisk nationalisme i Europa og et stærkt pro-zionistiske, ultrakonservativt, højre-kristent miljø i USA. Islamofobien er i stigende grad blevet motoren i den højreorienterede politik-udvikling, frem for den mere klassiske fascisme og racismes fokus på hudfarve og antisemitisme.

Der er selvfølgelig undtagelser fra dette billede, men det er dog den generelle tendens og har været det længe. Islamofobien bliver dog formidlet på mange måder og med mange formål.

Hos det, der ofte betegnes som"Det nye højre"; Front National i Frankrig, FPØ i Østrig, DF i Danmark, har islamofobi været opskriften på årtiers parlamentarisk succes. Indvandring, især af muslimer, er blevet gjort til en næsten uoverstigelig trussel mod de respektive samfund. Men det er ikke kun i det mainstream-orienterede yderste højre, at dette skift er sket. I flere både åbne og lukkede højre-netværk og organisationer og ikke mindst på utallige blogs og fora på nettet udvikles og trives disse meget negative og hadske, anti-muslimske verdensbilleder. Især efter angrebet på WTC den 11. september 2001 og i sporet af de efterfølgende krige har islamofobien for alvor overtaget på højrefløjen, hvor den blandes med fragmenter fra zionismen, diverse konspirationsteorier, klassisk fascisme og almen racisme.

Det, der går igen og igen, er fortællinger, der bygger på myter om at Islam truer ”Vestens” overlevelse. Her trækkes på alt, hvad der kan sværte Islam til. Islam og muslimer har meget sjældent nogen nuancer mellem fanatiske islamistiske terrorister og så helt almindelige muslimer. Noget andet, der kendetegner disse myter, er en type grov manipulation, hvor en række usammenhængende tendenser kædes sammen til at tegne et billede af en gruppe mennesker, der ved deres blotte eksistens truer både den nære og den store verden. Et diffust "Vesten" og nogle diffuse "vestlige værdier" bliver gjort til universelle vestlige værdier og trukket ekstremt skarpt op som værende uundgåelige i konflikt med et fortegnet ”Islam", der tilskrives al ondskab. Ofte betegnes denne konflikt som civilisationernes sammenstød og endda somme tider som hellig krig.

EDL-repræsentanter til anti-moske demonstration i New York.

En meget vigtig del af disse manipuleringer med værdier er instrumentaliseringen af de "vestlige værdier". Det yderste højre, for eksempel DF, men også EDL har paradoksalt nok gjort sig til fortalere for demokrati, ytringsfrihed, accept af homoseksualitet, ligestilling og menneskerettigheder generelt, til trods for at de i langt de fleste tilfælde kun halvhjertet eller slet ikke i praksis kæmper for disse borgerrettigheder eller sågar har en tung anti-demokratisk fortid bag sig. Formålet er at sætte disse ”vestlige værdier” op i skærende kontrast til det, der så karakteriseres som ”Islams værdier”. Især det manglende demokrati i Mellemøsten og de mest yderliggående islamisters dogmatiske verdensopfattelse forsøges generaliseret til at gælde for alle muslimer.

EDL og counterjihad

Et af de steder, hvor disse forskellige varianter af manipulation og ekstemt negative myter mødes og opdyrkes, er i den såkaldte Counterjihad-bevægelse. Et relativt lille netværk af islamofobiske bloggere og i regelen ret små organisationer.

Det er et netværk, der trods store og mindre modsætninger og konflikter igennem en årrække, især via anonyme blogs og hjemmesider under pseudonymer med referencer til patriotisme, korstogene og andet mere eller mindre islamofobisk, har vundet større og større indflydelse på den yderste højrefløj.

Grafik for Counterjihad-konference i Zürich i 2010.

Baron Bodissey alias amerikaneren Edward S. Gray og dennes hjemmeside: Gates of Vienna kan nævnes som et centrum for dette netværk. Det er dog ikke kun på nettet, at Counterjihadbevægelsen gør sig gældende. En serie årlige konferencer, der har haft som mål at skabe og styrke kontakter i både den parlamentariske højrefløj i Europa og til ultra-højreorienterede græsrødder i USA, har også gjort sig gældende. Her mødes folk fra Gert Wilders hollandske frihedsparti og Filip Dewinters belgiske parti (Vlaams Belang), med Robert Spencer (amerikanske Jihadwatch), Ted Ekeroth (Sverigedemokraterna), Lars Hedegaard (Trykkefrihedsselskabet i Danmark) med folk som Anders Gravers  (SIAD) og Alan ”Lake” Ayling (EDL). Disse møder er stedet, udenfor nettet, hvor det racistiske, islamofobiske projekt kan formuleres.

EDL-indslag ved Counterjihad-konference i Paris.

Et projekt der retorisk lægger afstand til den klassiske white-supremasist-fascismes ”race”/hudfarvebaseret racisme, til fordel for en meget mere mainstream-orienteret ”værdi-baseret” racistisk retorik.

Borgeretsforkæmpere eller fascister?

EDL er født ud af denne Counterjihad-ideologi. EDL gør retorisk et meget stort nummer ud af, at de ikke er racister eller fascister. De har fra starten forsøgt at opbygge et billede i omverdenen af et netværk af demokratiske og pluralistiske patrioter, der er bekymret for menneske- og borgerrettighedernes fremtid på grund af, hvad de beskriver som Islams anti-demokratiske tendenser, der truer med at overtage både i England og hele den vestlige verden.

For at understøtte billedet i offentligheden af at være bredt sammensat og pluralistisk og af-nazificere deres synspunkter, har EDL således oprettet både en kvinde-division, en jødisk division, en for homoseksuelle og en for sikher og lægger retorisk stor afstand til både til det engelske fascistparti British National Party (BNP), Combat 18 (C18) og National Front (NF).

EDL er spækket med organiserede såvel som uorganiserede fascister.

Man skal dog ikke kradse særlig dybt i overfladen før et helt andet billede end det EDL selv prøver at tegne af sig selv, som ikke-fascistiske, demokratiske borgeretsaktivister, krakelerer.

På gadeaktivist-niveau er EDL primært kendetegnet af hvide mænd - ofte skallede hooligans og organiserede fascister. Til næsten alle demonstrationer ender enkelte, eller større grupper af EDLere, til trods for ledelsens formaninger, med at heile, vise nazi-tatoveringer og råbe racistiske ytringer efter alle muslimer og ikke-hvide.

De fleste EDL-demonstrationer ender også i hærværk, chikanerier og vold. Politiet må gang på gang pakke EDL massivt ind for at forhindre deres hærværk og vold mod sagesløse.

Mange aktive EDLere har over de sidste par år fået domme for chikanerier og hærværk og ikke mindst overfald på muslimer, ikke-hvide, fagforeningsfolk, venstreorienterede og antifascister. I december fik to EDLere, Garreth Foster og Simon Beech (også medlem af BNP), hver ti års fængsel for at have brændt en moske ned i Stoke i 2010.

På nettet er fascist-linkene endnu mere slående. Der har været utallige afsløringer af menige EDLere, der på offentlige fora udbreder fascistisk propaganda og lægger billeder op, hvor der poseres med våben, hagekors og andre fascistiske symboler. Dertil kommer en lind strøm af racistiske, homofobiske, sexistiske og generelt fascistiske ytringer blandet med trusler og hån af andre - som regel med islamofobien i fokus.   Til kvindedivisionens første demonstration mod ”muslimsk kvindeundertrykkelse” i London i 2011, var der ud af de omkring hundrede EDLere omtrent 20 kvinder. Resten var hvide fascist og hooligan-typer, hvoraf de fleste endte med at råbe sexistiske og homofobiske ytringer efter Unite Against Fascisms (UAF) dobbelt så store moddemonstration, der primært bestod af kvindelige anti-fascister.

EDL´s såkalde kvinde-divisions første demonstration, som primært bestod af mandelige fascist-typer hvoraf flere da også endte med at heile.

Den jødiske divisions talsperson og leder, Roberta Moore forlod sidste sommer EDL, fordi hun mente, at EDL var ved at blive overtaget af nazister.

Men fascister i EDL var ikke noget nyt sidste sommer, tværtimod. Det ville Roberta Moore vide, hvis hun havde fulgt lidt med i United Against Fascism (UAF), Searchlight og forskellige engelske avisers afsløringer af EDLs fascistiske links, der går helt tilbage til starten i 2009.

Til de første EDL demonstrationer i Birmingham var en af hovedarrangørerne BNPeren Richard Pierce. EDLs web-del blev oprindeligt sat op af Chris Renton ligeledes fra BNP. Ved EDLs demonstration i Stoke, der udviklede sig til optøjer, blev både lokale BNP-folk og to Combat18 ledere, Alan Thomson og Barry Osborne, set dele ordre ud til de andre EDLere. Der er utallige lignende eksempler.

Det er ikke kun på de lavere niveauer, at EDL er fuld af fascister. EDLs leder og talsperson, Stephen Yaxley-Lennon alias Tommy Robinson, har trods sin konstante offentlige afstandtagen til racisme, fascisme og vold selv været medlem af BNP. Han har desuden flere voldsdomme, blandt andet for at slå en anden EDLére ned ved at nikke ham en skalle.

EDLs leder Stephen Yaxley-Lennon (alias Tommy Robinson) bliver anholdt af politiet, denne gang for brud på den offentlige ro og orden.

En anden fra den absolute inderkreds med fascistiske tendenser er den skyggefulde rigmand Alan Ayling alias Alan Lake. Han er måske den egentlige bagmand bag EDL. Det er i alle fald det indtryk, han gerne vil give af sig selv. Den mystiske London-bankmand Alan ”Lake” Ayling har længe været en aktiv del af counterjihad-bevægelsen og har ihærdigt ”blogget” islamofobi og nationalisme fra sin hjemmeside 4 freedoms. På hjemmesiden beskriver Alan ”Lake” hvordan England og hele Vesten, i løbet af de næste årtier, vil udvikle sig til islamistiske kalifater, hvor ikke-muslimer vil blive nedkæmpet, hvis ikke de forsvarer sig og nedkæmper Islam i en altafgørende krig. Dette er netop hvad EDL er udset til.

”Lake” har ifølge eget udsagn finansieret EDL og har proklameret ”at vi (det yderste højre) har et problem, når det kommer til antal. Vi har en hær af bloggere, men det vil ikke få tingene til at ske”. Han fortsætter, ”fodboldfans er potentielle allierede. De gider godt at komme op af sofaen og er klar til at rejse langt, og de er klar på ting før og efter fodboldkampene”.

Alan ”Lake” har mange kontakter til counterjihadbevægelsen såvel som andre dele af det yderste højre i Europa. Han har flere gange talt ved forskellige islamofobiske møder og konferencer også udenfor England eksempelvis i Sverige i efteråret 2009, hvor Sverigesdemokraterna afholdte en konference om ”islamisering”.

Alan Ayling (alias Alan Lake) den lysky rigmand og bagmand bag EDL har haft stor betydning for EDLs muligheder for opbygge kontakter til udlandet.

EDLs ledelse har lagt afstand til Alan ”Lake”, men de har ikke smidt ham ud. EDLs leder, Stephen Yaxley-Lennon (Tommy Robinson) og resten af EDLs ledere fik travlt med at lægge afstand til ham i dagene efter Breiviks massakre i Norge. Alan ”Lake” udtalte sig nemlig så tvetydigt efter Anders Behring Breiviks terrorhandling, at EDL der i forvejen var stærkt belastet af links til Breivik ikke havde andet valg end at prøve at tage afstand fra ham.

Hvad nu?

EDL er nået til et punkt, hvor de på grund af utallige skandaliserende links til fascister, affæren omkring Anders Behring Breivik, domme for voldelige overfald og den voksende modstand mod organisationen, er ved at gå i stå. Derfor prøver de på den ene side at nærme sig UK Independence Party (UKIP), som er et parti, der er splittet ud fra BNP, og på den anden side forsøger de at alliere sig med andre europæiske organisationer.

Antifascister demonstrerer mod EDL.

Ledelsen af EDL forsøger at eksportere projektet, dels som defence league-satellitter, og dels via alliancer med andre islamofobiske og fascistiske grupper i Europa, men også USA. EDL har problemer, lige så snart at de bliver stoppet i at lave ballade og tiltrække sig den type opmærksomhed, de selv ønsker sig. Det er i dette lys, at Århus demonstrationen skal ses.

EDL er et forsøg på at skabe en sammensmeltning mellem en klassisk voldsparat ”gadehær” og så en mere mainstream racisme og fascisme, som vi kender den fra de europæiske højrepopulistiske partier og organisationer. Til trods for dette forsøg på at fremstå som en ikke-racistisk organisation, er EDL dog gennemsyret af racisme, fascisme og vold.

Deres hovedmål er at provokere til en islomofobisk ”race”-krig mellem muslimer og ikke-muslimer, og andre der ikke deler EDLs synspunkter. Al erfaring fra England viser, at brede mod-mobilseringer, primært fredelige blokader og moddemonstrationer støttet af civilsamfundet fungerer. Her får EDL ikke den chance de håber på til at puste sig op og promovere deres islamobiske krigsdrøm. De brede folkelige mod-manifestationer skal dog kombineres med afsløringer af EDLs ideologiske afsæt, motiver, handlinger og ikke mindst fascistiske bagland. Lader vi grupperinger som EDL stå uimodsagt og uafdækket har de rum og tid til at manipulere og vokse.

Tusindvis af antifascister blokerer med held den østlige del af London for at holde EDL ude af kvarteret Tower Hamlets.

EDL har nok retorisk skiftet fascismen ud med patriotisme og islamofobi, men de er stadig racister og fascister og skal mødes som sådanne, hver gang de forsøger at anspore til vold og had.

Ingen fascister i vores gader! 

Videre læsning: Download Projekt Antifas tidslinje over EDL’s udvikling her