6. oktober 2010

Turen går til EU (3. del)

Næste stop er i EU-rundrejsen er Storbritannien. Briterne har meget at være stolte af, ikke mindst fodbold, punk, øl og Monty Python. Mindre stolte kan de gæve britter være af Nick Griffin og Andrew Brons, de to herrer repræsenterer nemlig British National Party (BNP) i Europa Parlamentet.

BNP blev stifter i 1982 efter en splittelse i National Front, datidens største engelske fascistiske organisation. Den såkaldte New National Front-gruppe under John Tyndall slog sig sammen med en fraktion fra British Movement, og dannede BNP, med Tyndall som første formand.

Under Tyndall er BNP et parti der ikke lægger skjul på sine holdninger og som ikke går afvejen for et godt slagsmål. På samme tid nærer partiet parlamentariske ambitioner, uden at de dog bliver til noget større. Det er først i 1993 at partiet får sin første folkevalgte, da Derek Beackon bliver valgt til lokaludvalget i Tower of Hamlets i det østlige London. Samme år ændrer en af partiets sikkerhedsgrupper navn til Combat 18, og springer ud som åbenlyse nazister. Mere om dem senere.

I løbet af 90’erne begynder BNP langsomt at slå rod i det sydøstlige London, særligt i det område der kendes som Millwall.

I 1995 melder Nick Griffin, partiets nuværende formand og MEP, sig ind i partiet og Tyndall giver ham til opgave at redigere bladene The Rune og Spearhead. Griffin er ikke nogen nybegynder på den højreekstreme scene i England, og allerede i 1999 vipper han Tyndall af pinden som formand for BNP.

Nick Griffin blev født i 1959 og meldte sig ind i National Front allerede i 1974, og allerede 1980 var han avanceret til medlem af partiets landsledelse. Griffin deltog ivrigt i National Fronts radikalisering, og var en af initiativtagerne til "Political Soldier"-fraktionen, under indflydelse af den italienske højreekstremist Roberto Fiore, der var eftersøgt for terrorisme i sit hjemland. Efter fraktionsstridigheder i fraktion (jo, jo, højrefløjen kan skam også) forlader Griffin, Fiore og Derek Holland National Front, og danner i 1989 gruppen International Third Position (ITP). Allerede året efter forlader han dog gruppen, går fallit og mister et øje i en vådeskuds ulykke. Det var for meget, selv for en hærdet højreekstremist som Nick Griffin, han forlader politik, og flytter hjem til mor og far der gladelig forsørger deres søn, der jo har været så grueligt meget igennem...

I 1993 dukker Griffin dog op i det højreekstreme miljø igen, blandt andet som vagt ved et arrangement om holocaust, holdt af revisionisten David Irving. Det med holocaustfornægtelsen skal vi vende tilbage til.

I 1995 er Griffin altså blevet medlem af BNP, og har formand Tyndalls tillid selvom at de var medlemmer af hver deres fraktion tilbage i National Front dagene. Griffin vipper som sagt John Tyndall af pinden i 1999, og begynder at modernisere partiet, blandt andet ved at moderere hvordan man præsenterer sin politik. Det giver pote og partiet begynder at kunne ane en fremgang i stemmeboksen, godt hjulpet på vej af raceurolighederne i Oldham og Burnley. Uroligheder der blev hjulpet godt på vej af Combat 18, som partiet ellers tog stærkt afstand fra allerede i 1993.

Men det er ikke kun i Oldham og Burnley at BNP mærker fremgang, rundt omkring i Storbritannien har partiet fremgang, og vinder en del pladser i byråd og lokaludvalg, de såkaldte "wards". Mindre succes har partiet ved valgene til det britiske parlament og ved valgene til Europa Parlamentet, blandt andet pga. det britiske valgsystem der favoritiserer de store partier.

Partiets første store sejr kom i 2008 da det lykkedes af få valgt et medlem af byrådet i London, en sejr partiet senere har smidt væk ved at ekskludere Richard Barnbrook, der nu sidder som uafhængig i The London Assembly.

Torsdag den 4. juni 2009 gik briterne til stemmeurnerne for at stemme til EU parlamentsvalget. Eller rettere sagt, så gik en tredjedel af de stemmeberettigede briter til stemmeurnerne. Ud af disse stemte 6,2% på BNP hvilket var nok til af få valgt to medlemmer af EU parlamentet. De to er som nævnt tidligere Andrew Brons og Nick Griffin. Andrew Brons var som Griffin også medlem af National Front, før han skiftede hest og meldte sig ind i BNP. Men Brons første politiske medlemsskab var af gruppen National Socialist Movement. I 1983 skrev Brons i NFs valgmateriale at der var brug for et "globalt apartheid", for at sikre den hvide races overlevelse. Brons har også tidligere udtalt at han principielt ikke er modstander af at bombe synagoger. Griffin og Brons har holocaustbenægtelsen tilfælles, selvom at partiet af taktiske grunde forsøger at nedtone dette emne, og affærdige det som fortidens synder.

Griffin er BNPs absolutte leder, og ethvert tegn på modstand slås ned med hård hånd, således skilte han sig af med en god håndfuld af partiets mere kompetente kræfter under en partistrid der fandt sted i 2008, hvor flere medlemmer af partiets "moderate fløj" enten blev ekskluderet eller forlod partiet i protest mod Griffins lederskab, og hans holden hånd over flere direkte inkompetente medlemmer af partiets lederskab. Griffin formår at balancere melle parties fløje, nemlig den såkaldt "moderate" fløj og hardliner-fløjen der tegnes af nazisten Chris Jackson.

BNP forsøger at fremstille sig selv som et parti af "white folks like you, working for white people like you". Det tiltrods trak det store overskrifter at en medlemsliste blev lækket, og offentliggjort på WikiLeaks. Den engelske presse gik agurk, selvom det senere viste sig at listen var ukorrekt, blandt andet fordi der var flere personer på listen end der var medlemmer af partiet. I partiets rækker finder man op til flere hooligans, og tidligere medlemmer af Combat 18, narkohandlerer og voldsmænd. Altså ikke just disse helt almindelige hvide mennesker, der arbejder for helt almindelige hvide mennesker. En af disse er Andrew Wells, hooligan og tidligere medlem af Combat 18, der sammen med et andet BNP medlem blev idømt 2 år og 3 måneders fængsel for at have sex med en mindreårig.

Internationalt har BNP kontakter rundt om i den ganske fascistiske sump. Partiet er med AENM, Alliance of European National Movements, sammen med blandt andre de ungarske fascister i Jobbik og Fiamma Tricolore fra Italien. Der er gode kontakter til det tyske NPD, til David Duke, tidligere KKK leder, og aktiv holocaustbenægter. Man har sågar snakket med DNSB om at etablere et samarbejde angående en radiosender.

Partiet tager officielt afstand fra både Blood and Honour og Combat 18, men både på ledelsesplan, og i særdeleshed på græsrodsplan er der hyppig kontakt til de to grupper. Medlemmer af Blood and Honour er velkomne som gæster til partiets årlige festival.

BNP er et fascistisk og racistisk parti, der imod homoseksualitet, vil afvikle det multikulturelle samfund, forbyde islam og genindføre dødsstraffen.