4. august 2011

Kronik: Højrepopulismens medansvar for massakren i Norge?

Hvordan kunne det gå så galt, at en kristen nordmand begik massemord på sine politiske fjender, i nationens navn? Det spørgsmål debatteres meget for tiden, med god grund. For hvis vi skal undgå denne type højreterror fremover, giver det mening at finde dens udspring.

Har højrepopulismen, og dermed partier som Dansk Folkeparti og Fremskrittspartiet, et politisk medansvar for massedrabene?

Anders Behring Breiviks såkaldte manifest har iøjnefaldende ligheder med den retorik vi kender fra højrepopulistiske partier som Dansk Folkeparti og norske Fremskrittspartiet. Et parti Breivik i øvrigt selv var medlem af i en årrække. Dette faktum er blevet påpeget flere gange i den offentlige debat, men højrefløjen benægter ethvert slægtskab med Breivik. Specielt Dansk Folkeparti udviser en fuldkommen mangel på selvrefleksion.

Her vil vi se på, hvad det er for et fremmedfjendsk klima, der er frembragt under de højrepopulistiske partiers fremmarch, og hvordan det spiller sammen med Breiviks ord og forbrydelser. For har højrepopulismen, og dermed partier som Dansk Folkeparti og Fremskrittspartiet, et politisk medansvar for massedrabene?

Støtte til vold?

Umiddelbart efter terrorangrebet siger Dansk Folkepartis Søren Espersen på partiets hjemmeside: “Ingen kan forestille sig det helvede, som de purunge socialdemokrater har måttet gennemleve på Utøya, mens denne koldblodige, hadefulde morder var i gang med sine henrettelser. Det er en begivenhed, som ingen af de overlevende nogensinde vil kunne glemme. Samtidig går tankerne til de unges pårørende - forældre, bedsteforældre og søskende, som nu har mistet en af deres kære.”

At mange mennesker giver partier som bl.a. Dansk Folkeparti skylden for attentatet er fuldt ud forståeligt, trods den sympatiske, officielle udmelding. Deres nedgørende og foragtende omtale af udlændinge og muslimer kan give et indtryk af, at DF’ere støtter den slags handlinger. Så er afstandstagelsen bare et mediestunt, og er Dansk Folkeparti bare bange for at stå frem med deres virkelige holdninger?

– Nej. Dansk Folkeparti støtter ikke massakren i Norge. Dansk Folkeparti går ikke ind for terrorisme. De er heller ikke nazister. Dansk Folkeparti opfordrer ikke til vold. Ikke direkte, i hvert fald. Højrepopulisme drejer sig ikke, eller i meget lille omfang, om at opfordre til noget direkte. Højrepopulisme drejer sig om at skabe en diskurs og en stemning i samfundet. Gennem fordrejning, overdrivelse og skamløse generaliseringer konstrueres bestemte billeder, der kobler minoriteter sammen med negative associationer. I det har Dansk Folkeparti gjort sig skyldige, fuldt ud.

“Islam kan ikke integreres”

Siden sin dannelse i 1995 har Dansk Folkeparti arbejdet på at knytte indvandring og islam sammen med kriminalitet, vold, kvindehad, terror, bedrageri og en uciviliseret kultur. Blandt andet har Jesper Langballe udtalt: “Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) - og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt.” (Politiken, 11.08.2010). Dette citat er bare ét eksempel på, hvordan Dansk Folkeparti i deres udmeldinger generaliserer en hel befolkningsgruppe. Ifølge denne tankegang er muslimer suspekte, og islam er i det hele taget ondt.

Dansk Folkeparti mener ydermere, at muslimernes kultur simpelthen ikke passer sammen med vores vestlige kultur. Deres kvindehad, vold, demokratifjendtlighed, kriminalitet religiøse fundamentalisme står i direkte modsætning til vores frigørelse, udvikling, ytringsfrihed, kristendom og tolerance. Pia Kjærsgaard skriver i sit Ugebrev, 13.6.2005:  “[Man] ville nemlig ikke i [den] vildeste fantasi have kunnet forestille sig [i 1900], at store bydele i København og andre danske storbyer, i 2005 ville være befolket af mennesker på et lavere civilisationstrin. Med medbragte primitive og grusomme skikke, såsom æresdrab, tvangsægteskaber, halalslagtning - og blodhævn. Det er nemlig lige præcis det, der er sket. At titusindvis og atter titusindvis af mennesker, der tilsyneladende civilisatorisk, kulturelt og åndeligt befinder sig i 1005 - i stedet for i 2005 - er søgt til et land, der for århundreder siden lagde middelalderen bag sig.” Ovenstående er et af partiets mest bogstavelige udstillinger af muslimske indvandrere som “primitive” og “grusomme”.

Ikke alene anses muslimer som laverestående barbarer, men også som én samlet gruppe, der har én vilje. På DF’s landsmøde i 2008 lød det: ”Islam kan ikke integreres. Islam vil dominere Europa. Og islam er uforenelig med vores værdier. Derfor skal Islam sendes ud af Europa.” (Berlingske, 22.09.2008) Udmeldingen er tydelig. Man behøver ikke en gang at prøve. I virkeligheden kan muslimerne ikke integreres, da deres kultur ikke stemmer overens med vores gode vestlige danske værdier, lyder det. Deres svar er at rense samfundet for islam – og muslimer. I sit manifest skriver Breivik til sammenligning, at Islam bør forbydes, og at alle muslimer bør fordrives fra Europa.

Dansk Folkepartis krigsretorik

Denne retorik, hvor Dansk Folkeparti taler om, at muslimerne vil overtage territorier og underlægge sig kulturer, kan kun beskrives som en krigsretorik. Der konstrueres et verdensbillede, hvor Danmark og Vesteuropa er truet af muslimerne, der forbereder sit på at overtage magten. Mogens Camre: “Muslimer er pr. definition erobrere: Fejlen er, at man har troet, at man kunne integrere mennesker, som ikke er kommet for at blive integreret, men for at erobre nyt territorium.” (Nordjyske.dk, 10.03.2009).

Formoder Camre her, at Muhammeds tropper allerede er ved grænsen, frygter han i næste citat fra 2001 allerede for sit liv: “Alle vestens lande er infiltreret af muslimerne - nogle af dem taler pænt til os, mens de venter på at blive nok til at slå os ihjel.” Til sammenligning skriver Breivik i sit manifest, at muslimer deler det samme uforanderlige og ondsindede væsen, at de smugkoloniserer den vestlige verden og at de gennem deres konstante barslen driver en demografisk krigsførelse, der vil blive militariseret, så snart de bliver mange nok. Ligheden mellem Breiviks og Dansk Folkepartis krigsretorik er altså slående.

Man kan tænke, at Dansk Folkeparti overdriver, og gerne vil provokere lidt, og at de i virkeligheden ikke mener det så hårdt, men desværre tager man dermed fejl. Krigsretorikken som DF bruger er ikke tilfældig eller bare en kommentar i et raserianfald. Som Mikkel Thorup fremlægger i bogen om Dansk Folkeparti med titlen, ‘Stuerent’, fra Demos, er krigsretorikken en væsentlig del af højrepopulismen, også kaldet nationalpopulismen. Det er fuldstændig med vilje at man skaber et billede som giver indtryk af, at muslimerne er erobrere, at de undertrykker os og vores kultur, og at vi derfor skal forsvare os. Målet er at skabe en stemning af seriøst frygt, afsky og utryghed over for indvandring og islam, så Dansk Folkeparti kan præsentere sig selv som frihedskæmpere.

Søren Krarup: “Jeg betragter Dansk Folkeparti som en modstandsbevægelse, hvor jeg kan aftjene min nationale værnepligt mod det landsforræderi, som vi ser fra folketingspolitikerne. De lukker hvert år tusindvis af nye flygtninge og indvandrere ind i vores land, samtidig med at bander af unge indvandrere hærger og terroriserer danskerne, og på den måde er de i gang med fuldstændig at afmontere vores land.” (Jyllands-Posten, 21.10.2000).

Ifølge Krarup er Danmark altså nærmest i krig imod en fremmed fjende. Men hvem er så skyldige i, at situationen er nået så vidt? Ifølge højrepopulisterne skal ansvaret placeres hos venstrefløjen, de intellektuelle og landets elite. Venstrefløjen som med deres antiracistiske censur altid har prøvet at stoppe folk i at sige ‘sandheden’ om indvandring og de medfølgende konsekvenser. Særligt skyldig er også landets elite, der, med deres globalisering (herunder EU) og ligegyldighed over for den almene dansker, har åbnet grænsen, så alle kan komme ind. Derfor er venstrefløjen og den politiske elite intet mindre end landsforrædere, ifølge logikken. Også Breivik identificerer venstrefløjen og eliten som landsforrædere, der ifølge ham bør henrettes.

Desværre må det tilføjes, at dette udvalg af grove og diskriminerende DF-citater bare er et lille udvalg. At Dansk Folkeparti nægter noget medansvar for massakren i Norge, er næsten sjovt, hvis ikke situationen var så grusom.

Fra ord til handling

Dansk Folkeparti forsvarer disse udtalelser med, at det jo bare er ord. Men ord kan også være handlinger. Når DF’erne erklærer muslimer krig, og samtidig placerer ansvaret for krigen hos ‘landsforrædere’, så er det oplagt, at det før eller siden fører til vold. Vold mod muslimer og de såkaldte forrædere; venstrefløjen og den politiske elite. At skræmmebilleder og krigsretorik kan føre til, at folk som Breivik får en fornemmelse af, at krigen allerede er i gang, og at de derfor må handle med vold, burde derfor ej heller komme som nogen stor overraskelse for Dansk Folkeparti.

Oslo-massakren var Anders Breiviks ansvar, men højrepopulister som Dansk Folkeparti og Fremskrittspartiet har skabt et politisk og retorisk klima, som han fandt bekræftelse i, og hvor han kunne udvikle sine holdninger og idéer. Man kan derfor i høj grad tale om et indirekte medansvar, såvel som ligheder mellem terroristen Breivik og højreparlamentarikere. Forskellen er, at han var parat til at gå i krig, nu og her, mens Pia & Co. ‘nøjes’ med at føre krig inden for lovens rammer.