4. september 2009

Det minimale skridt fra borgerværn til lynchgruppe (2/5)

Denne artikel er oversat efter ”Det minimala steget från medborgargarde till lynchmobb”, der er anden del i en artikelserie om de fascistiske bevægelser i Italien i tiden efter Anden Verdenskrig og frem til i dag. Herved gives et politisk og historisk overblik over en række fascistiske partier og strømninger, herunder det konservative og sociale højre, og hvorledes disse er historisk koblet til Silvio Berlusconi og statsapparatet.

Gianni Alemanno, Allianza Nazionale, borgmester i Rom.

Postfascisme, neofascisme og det sociale højre i Italien - Del 2

Brændende roma-lejre, koordinerede politirazziaer mod indvandrere, patruljerende borgerværn og nynazistisk gadevold. Og der er kun gået en måned siden højrefløjen vandt valget i Italien. Er det ”sikkerheden” de lovede?

Natten til første maj blev den 19-årige Nicola Tommasoli sparket til døde af en gruppe fodboldhooligans og nynazister i Verona. Veronas borgmester, Flavio Tossi fra Lega Nord, var hurtigt ude og nedtone hændelsen. Han opfordrede venstrefløjen til ikke at politisere emnet og sagde at det blot var et enkelt tilfælde. Men hvordan kan man undgå at se den sammenhæng mishandlen fandt sted i?

Verona er en af de byer der er blevet hårdest ramt af fascistisk vold, med dusinvis grove nyfascistiske angreb de seneste år. På fodboldslægterne har fascister kunnet agere frit blandt Veronas fangruppe Hellas og bruge fascistiske symboler uden reaktioner. I stedet for at modarbejde disse bevægelser har borgmester Tossi sørget for at holde god kontakt til dem, og i stedet forsøgt at nedtone Veronas antifascistiske historie. Som kommunens repræsentant i komiteen for den historiske partisanmodstand der befriede Verona, udpegede borgmesteren Andrea Miglioranzi fra Fiamma Tricolore, der spiller i nazi-bandet Gesta Bellica og har en fortid i den voldelige nyfascistiske gruppe Veneto Front Skinhead.

Den 25. april, på befrielsedagen, modarbejdede Tossi komiteens traditionelle antifascistiske mindeshøjtidlighed og forhindrede en demonstration med 5.000 migranter, der protesterede mod hetzen imod dem, i at komme ind på byens store torv, Piazza Bra. Netop Piazza Bra er blevet symbol for Tossis politik mod migranterne i byen. Borgmesteren har indført speciallove der, for at få gadesælgere, der oftest har indvandrerbaggrund, væk fra torvet, der er byens store seværdighed, hvor den antikke romerske arene ligger.

Borgerværnet

Flavio Tossi var en af de politikere der satte ”sikkerhed” højest på dagsordenen. For at gøre byen ”sikrere” har Tossi opfordret frivillige organisationer til at hjælpe til med at patruljere i byen, og danne borgerværn, såkaldte ”ronde”.

”Man må erkende at der eksisterer en speciel kulturel, social og politisk model i Verona. Det er ikke et samfundsklima der er opstået ud af ingenting, det kommer af de højrekrafter der styrer byen og regionen Veneto generelt. Det indebærer at man understøtter visse budskaber gennem borgerværn og patruljeringer, sikkerheden som det eneste politiske emne og synet på at være egenrådige herrer over området. Men det er også en kultur mod alt der afviger, en søgning efter syndebukke, et hierarki som udpeger underlegne i ordets betydning”.

Det siger Paolo Ferrero, tidligere minister for ”samfundssolidaritet” i Prodi-regeringen til avisen Il Manifesto. Ferraro, der er udpeget som ny mulig leder af Partito Rifondazione Communista, påpeger Lega Nord-ideologien om at se sine kommuner som fort, der skal beskyttes mod indtrængere, understøtter en uro, der til sidst skaber barbarer på indersiden af fortet.

Uroen over fremtiden og det usikre arbejdsmarked i Italien har i den velbjergede venetoregion givet Lega Nord kraftig medvind, eftersom de har kunnet pege på syndebukke, nogle der kan peges ud som ansvarlige for problemerne og derefter marginaliseres. I diskursen om sikkerhed handler svarene altid om hvem der er en trussel mod sikkerheden, hvem der bryder med normaliteten og skal udstødes for at skabe tryghed.

Det er ikke bare i Verona at Lega Nord satser på borgerværn og mobiliseringer i civilsamfundet. Allianza Nazional og Lega er i gang med at indføre værnene i flere byer i Venetoregionen. I Padova driver begge partier parallelt aftenpatruljeringer "mod kriminalitet" i centrum, en navneindsamling for at modvirke opførelsen af en moske som de mener vil "tiltrække kriminalitet". Hetz-stemningen og de populistiske udspil mod muslimer og moskeplaner har skabt stor uro blandt muslimer i byen.

Mordbrande

Udover muslimer, så er gruppen der rammes hårdest, romaer. Natten mellem 14. og 15. maj angreb en stor folkemasse romalejren i Ponticello, Napoli. Pogromen var kulminationen på en uges angreb, hvor unge om natten kørte forbi og angreb skurvognene med jernrør og brandbomber. Angrebene startede på baggrund af et rygte om at en 16-årige pige fra roma-lejren havde forsøgt at kidnappe et barn. Ifølge flere aviser lå den lokale mafia, camora’en, bag angrebene.

Politi og brandvæsen blev natten til 15. maj tvunget til at evakuere 450 personer, deriblandt 40 børn og flytte dem til en hemlig plads, for at undgå flere overgreb. Hetzen mod romaer tog fart i efteråret, og udviklede sig til en moralpanik i Italien med råb på hårdere linie overfor romaerne, efter at en roma havde voldtaget og dræbt en kvinde i Rom. Prodi gennemførte hurtigt en undtagelseslov der gjorde det muligt at udvise migranter fra andre EU-lande, mindske de retslige muligheder for at anke udvisningerne og gøre det muligt at placere EU-borgere i flygtningelejre.

Med Silvio Berlusconis valgsejr den 13. april og Gianni Alemanno, lederen af destra sociale indenfor Allianza Nazionale, som ny borgmester i Rom, er hetzen mod romaerne optrappet yderligere. I Milano er der blevet ansat en specialkommisær for at tage sig af "roma-spørgsmålet", og i Rom er Alemanno gået ud med planer om at begynde at flytte de 85 "utilladte" lejre med romaer, og også udrense i de 28 godkendte lejre.

Højrefløjen i Rom diskuterer også at inddrage midlerne i de frivillige organisationer og kirker der organiserer uddannelse for de 2.000 børn der bor i lejrene. Diskussioner om romaers "kriminalitet" har fået en enormt central rolle i medierne det seneste halve år, og mængder af fordomme og fejlagtigheder cirkulerer. Romaer benævnes f.eks. konstant som rumænere i nyhederne. Der findes en opfattelse af, at alle romaer er nomader der vælger at bo i lejrene. Men mange af de nomadisk romaer har befundet sig i Italien i mange generationer og er italienske statsborgere. De der omtales som romaer er i stedet de romaer der flygtede fra borgerkrigen i Jugoslavien i halvfemserne, hvor lejrene var tænkt som midlertidige løsninger. Flere af lejrene består også af rumænere, albander og personer fra Kosovo, der sæsonarbejder i Italien, og derfor kun har permanente boliger, for derefter at vende tilbage til sine hjemlande.

De seneste har mange advaret mod, at italienske politikere spiller på, og udtrykker, racistiske fordomme mod romaer. Her i blandt svenskeren Thomas Hammarberg, kommisær for menneskerettigheder ved Europarådet, den spanske vice-premierminister Maria Teresa Fernandez de la Vega og den internationale antiracistiske NGO United.

Statslige tiltag

Berlusconi-regeringens første tiltag siden den tiltrådte efter valgsejren den 13. april har været at skærpe flygtningepolitiken yderligere. Et tiltag højrefløjen har forsøgt at gennemføre er, at gøre papir- og lovløse indvandring ulovlig i sig selv, hvilket vil stride mod FNs menneskerettighedskonvention. De fleste papir- og lovløse indvandrere i Italien er folk, der har mistet sin opholdstilladelse på grund af Bossi-Fini-lovene, der indebærer at migranter automatisk mister sin opholdstilladelse hvis de bliver arbejdsløse. Papirløse migranter kan nu placeres i flygtningefængsler i 18 måneder. Berlusconi har også diskuteret at undtage Italien fra Schengen-aftalen, for at kunne begrænse flygtningepolitiken, også for andre EU-borgere, og begrænse bevægelsesfriheden fra EU til Italien, et tiltag der primært er rettet mod de nye medlemslande fra det tidligere Østeuropa.

Om morgenen den 15. maj, usmagligt nok morgenen efter pogromen mod roma-lejren i Napoli, gennemførtes en stort, koordineret indsats over hele Italien rettet mod "illegale" migranter og kriminalitet koblet til migranter. I 15 regioner gennemførte politiet razziaer på offentlige pladser, togstationer og lejre, checkede papirer og visiterede personer der befandt sig der. 383 personer blev anholdt, hvoraf 177 var mistænkt for tyveri, 111 for "illegal indvandring", 92 for narkotika-salg og 3 for prostitution. 53 indvandrere blev udvist med det samme, og 65 blev sendt i flygtningefængsel. Aviserne beskrev politiaktionen som en "udrensningsaktion" og akionen blev motiveret og forsvaret af Allianza Nazionales leder, Bossi: "Folk kræver sikkerhed af os, og vi må give det til dem".

Samfundsklimaet er blevet enormt meget hårdere på kort tid i Italien. Sikkerhed som ideologi har hurtigt vist sig fra sin mest autoritære side: I begrebet sikkerhed ligger der implicit, at der findes en trussel; at nogle personer (læs: migranter) er skyldige i utrygheden, og truslen kan afværges med udlukkelse, marginalisering, patruljering og udrensninger. Politichikanen, politikernes udspil og lovskærpninger, den nazistiske gadevold, anti-roma lynchgrupperne og borgerværnene deler her samme ideologiske grund. Sådan begyndes en fascistisering af samfundet, lige for øjnene af os, hvor de universelle rettigheder ses bort fra og gøres betingede.

Teksten er skrevet af Mathias Wåg, svensk antifascist. Den er originalt publiceret på hans blog.

Artikelserien er fra foråret 2008.