6. november 2011

Den sannfinlandske sejrsmarch

Det højrepopulistiske parti Sannfinländarna hører i dag til de største i Finland. Blandt den brogede skare af parlamentsmedlemmer findes også personer med baggrund i den højreekstreme organisation Suomen Sisu.

Med Timo Soini i spidsen har Sannfinländarna fået en femtedel af stemmerne.

I april 2011 blev Finlands partipolitiske landkort omtegnet. Det højrepopulistiske parti Sannfinländarna gik fra fire procent og fem mandater til at være det tredjestørste parti med 19 procent af stemmerne og 39 mandater.

Årsagen til Sannfinländarnas fremgang kan ikke reduceres til deres racistiske dagsorden. Samtidig står det klart at partiets øgede støtte falder sammen med en eksplosiv spredning af racistiske idéer i Finland. På bare et par år har stemningen i den offentlige debat gennemgået en radikal forandring. Flere forskere tør i dag ikke at kommentere på indvandringspolitiske spørgsmål af frygt for chikane, og en åbent racistisk retorik har gjort indtog i flere partier.

Sannfinländarna blev dannet på ruinerne af Finlands landsbygdsparti FLP, et konservativt bondeparti, som sammen med de danska och norska fremskridtspartier kan kobles til den første bølge af nordiske højrepopulistiske partier. I dag er Sannfinländarna et politisk heterogent parti med to forskellige hovedstrømninger. Den ene repræsenteres af partilederen Timo Soini og har stadig en forankring i den højrekonservative populisme. Denne gruppe definerer sig som et "arbejderparti uden socialisme" med euro-skepsis som det førende politiske tema.

Den anden gruppe repræsenteres af personer med baggrund i den højreekstreme og islamofobiske gruppe Suomen Sisu. Suomen Sisu blev dannet i 1998 og tilhører den nye, etnopluralistiske europæiske højrefløj. Etnopluralismen er en fascistisk påvirket version af det liberale rettighedssamfund, med den bærende ide, at alle folk og nationale kulturer har en egenværdi, der skal beskyttes. Kulturer kan og bør ikke blandes, eller følger uundgåelige konfrontationer. Konsekvensen af den tanke er et "globalt apartheid", som den svenske debattør Rasmus Fleischer for nyligt beskrev det i Aftonbladet.

Idéen om etnopluralisme blev udviklet i amerikanske og franske højreekstreme tankesmedjer i 70’erne og har siden da været mainstream indenfor en voksende skare af partier. Etnopluralismen er først og fremmest blevet spredt gennem en kritik af multikulturalisme og gennem islamofobiske forestillinger om "civilisationernes kamp". Netop den agenda har Suomen Sisu lanceret i Finland. I Sisus program står der i dag at "alle folk, racer og kulturer er i sig selv værdifulde og deres naturlige udvikling bør støttes."

I starten af årtusindet var det ekstreme højre i Finland helt marginaliseret. Både voldelige nazi-skinheads og ’pæne’ racister manglede en politiske organisation. Suomen Sisus debatforum blev en af de vigtigste arenaer for diskussion i den splittede bevægelse. Organisationen gjorde sig fra start til en del af den højreekstreme tradition: websitet linkede til et mangfoldigt udsnit af europæiske højreekstreme grupper og en liste af anbefalet litteratur indeholdet blandt andet bøger af den tyske nazist Alfred Rosenberg og den amerikanske nynazist David Duke. Suomen Sisu besøgte ved mindst to tilfælde den svenske nyfascistiske gruppe Nordiska Förbundets årlige "Nordiska Festival og Front Nationals samlinger i Frankrig.

Præcis som Nordiska Förbundet havde Suomen Sisu en "identitær" og "ny-hedensk" stil, med blonde og blåøjede skandinaver og livsruner i deres grafiske udseende. Suomen Sisu og Nordiska Förbundets grundlag ligger meget tæt op ad hinanden, men mod slutningen af sidste årti delte gruppernes strategier sig i to forskellige retninger. Mens Nordiska Förbundet beholdt den identitære og ny-hedenske profil lavede Suomen Sisu et 180-graders strategisk kursskifte.

I forbindelse med kommunalvalget i 2008 blev Suomen Sisus hjemmesider renset for næsten alt ideologisk materiale. Forummet blev lukket, det samme gjorde alle tekst-samlinger. Kun det gamle program forblev tilbage. Cirka samtidig blev der åbnet en ny hjemmeside og debatforum med navnet "Homma". Forummet samlede krafter fra den horde af højreekstreme og racistiske finske blogs der i årene forinden var vokset frem i smug. Homma-forummet har ingen ideologiske udsmykninger, men interne jokes fra det højreekstreme miljø findes der masser af.

Lanceringen af Homma faldt sammen med en dobbeltoffensiv af parti- og medieaktivisme udført af den voksende racistiske højrefløj. Allerede ved parlamentsvalget i 2007 havde flere Sisu-medlemmer været opstillet som kandidater for Sannfinländarna og i kommunalvalget i 2008 var de endnu flere. Det lykkedes bevægelsen at omdefinere sig fra at være racistiske til at være "multikultur- og indvandringskritisk", en terminologi som alle store medier ukritisk overtog.

Med godt 7.000 brugere er Homma i dag det største politiske forum i Finland, selvom indlæggene skrives af en kerne på knapt 100 aktivister. Aktivisterne på forummet anvender en strategi der er kendt fra andre nordiske lande: gennem koordinere invasioner af andre mediers artikler lykkes det for Homma-skribenterne at dominere flere avisers kommentarspalter.

Den mest markante repræsentant for Homma er Jussi Halla-aho, professor i lingvistik og igennem lang tid medlem af Suomen Sisu. Halla-ahos politiske karriere begyndte igennem hans personlige blog, Scripta, der har været en af de vigtigste kanaler for spredningen af såkaldt "kontra-jihadisme". Kontra-jihadisme er en islamofobisk og konspiratisk bevægelse der blandt andet repræsenteres af Gates of Vienna og Ayan Hirsi-Ali. I parlamentsvalget i 2011 fik Halla-aho, med 15.000 stemmer, næstflest stemmer i hele Helsingfors’ valgkreds.

Homma har haft en uhørt stor indflydelse på finsk politik generelt og på Sannfinländarnas politik i særdeleshed. Halla-aho og hans holdningsfæller har fået lov at definere størstedelen af Sannfinländarnas indvandringspolitik. To tredjedele af det indvandringspolitiske afsnit i partiets politiske program er direkte kopieret fra et valgmanifest som Sisu-medlemmer publicerede før valget i 2011.

Sannfinländarna havde gjort manegen klar til Suomen Sisu - eller repræsentanter for lignende grupper - allerede flere år før Homma blev grundlagt. Allerede i år 2000 forklarede partilederen Timo Soini i et interview at han ville starte et finsk højrepopulistisk parti som FPÖ i Østrig eller FRP i Norge. Selvom Soini mente, at disse partiers fremgang primært skyldtes evnen til at tale "folkets sprog" introduceredes en restriktiv indvandringspolitik som et centralt tema i Sannfinländarnas partiprogram.

Mere problematiskt end Sannfinländarnas øgede støtte er, at næsten alle partier i Finland har anlagt en restriktiv holdning mod indvandrere og forskellige minoriteter. Inden parlamentsvalget trak regeringspartierne planlagt forbedringer af udlændinges arbejdsopholdstilladelser tilbage. Udlændingeloven i Finland skærpes med jævne mellemrum og Finland udviser stadig flygtninge i strid med UNHCR’s anbefalinger.

Sannfinländarnas største fremgang er altså en slags “fascistisering” af den finlandske politik, en højredrejning af hele det politiske klima. I strategien indgår at med jævne mellemrum udfordre grænserne i den offentlige debat med forskellige kommentarer med høj chok-værdi. For eksempel sagde Jussi Halla-aho for nyligt at kun et militærdiktatur kunne løse krisen i Grækenland. Da forslaget vakte opstandelse i medierne trak han det tilbage og undskyldte sig med at det var en joke.

I stedet for at dissekere det ekstreme højres nye ideologier og organiseringsformer har den finske diskussion desværre fulgt den svenske. Vage begreb som "ekstremisme" og "had-retorik" har reduceret det nye ekstreme højre (sammen med blandt andet Greenpeace og urolighederne i London) til fænomener der alene defineres igennem sin opposition til det liberale selvbillede af politik som værende rationel debat.

Teksten er skrevet af en gruppe finske aktivister. Projekt Antifa har oversat den og lavet minimale redigeringer.