31. januar 2014

Assads fascistiske aktivister fra Europa

Had til Israel, had til demokratiet, had til Vestens politiske systemer. Europæiske fascister samler sig omkring en af verdens værste despoter, Syriens diktator Bashar Assad.

I sommer (2013) besøgte lederen af det britiske fascistparti British Nationalist Party (BNP), Nick Griffin, det despotiske Assad-regime i Syrien. Forskellige fascistiske organisationer i Europa er gået sammen for at danne et støttenetværk for Assad. Der har sågar også verseret rygter på internettet om, at græske fascister kæmper som frivillige for i Assads hær. Vi kigger her på hvad der ligger til grund for denne lidt ejendommelige politiske alliance.

I juni rejste den fascistiske, britiske EU-parlamentariker Nick Griffin til Damaskus som en del af en delegation af ligesindede EU-parlamentarikere og parlamentsmedlemmer fra nationale parlamenter i Belgien, Polen og Rusland. Delegationen kaldte turen for en ”fact finding mission,” hvor de ifølge dem selv, ville modbevise ”Vestens mediers løgne” om Syriens regime. Under besøget i Damaskus mødtes Griffin og resten af delegationen med Syriens premierminister og viceudenrigsminister og andre medlemmer af regimets top. Nick Griffin brugte turen til at tale mod, at Storbritannien og resten af EU støtter de syriske oprører og til at tale Assad-regimet sag. Griffin roste også den shia-muslimske, libanesiske Hizbollah-milits for at bistå det syriske regime i kampen mod oprørene.

European Solidarity Front For Syria

Delegationen med Griffin er dog ikke det eneste besøg fra europæiske fascister Assad-regimet har fået i år. Også polske og italienske fascister fra mere gadeorienterede grupper har lagt vejen forbi Damaskus for at vise deres støtte til Assad og hans diktatur blodige nedkæmpelse af det folkelige oprør i landet. Fascistiske organisationer fra en lang række europæiske lande er gået sammen i et netværk, de kalder European Solidarity Front For Syria. Netværket har tilsyneladende de to fascistiske italienske organisationer Casapound og Forza Nuova, samt den polske fascistiske organisation Narodowe Odrodzenie Polski (National Genfødsel af Polen) som nogen af de absolut bærende kræfter. Henover sommeren og efteråret har European Solidarity Front For Syria, udover at sende de polske og italienske fascister på støttetour til Syrien, også arrangeret små demonstrationer og andre arrangementer til støtte for Assad-regimet i Polen, Italien, Tyskland, Belgien, Frankrig Tjekkiet, Rumænien og Grækenland. European Solidarity Front For Syria skilter ikke særlig tydeligt med at deres ideologiske afsæt er fascisme. Selvom retorikken både rummer anti-semitisme og islamofobi, er deres argument hovedsagligt, at de syriske oprører er islamister, der er støttet af Vestlig imperialisme og af Saudi-Arabien, og at Assad derfor helt legitimt forsvarer Syrien mod disse kræfter når han bekæmper oprøret. De henviser dog også til at Assad-regimet fører en art national-socialistisk politik, som de politisk set ser sig forbundet til. Mest af alt prøver European Solidarity Front For Syria dog at fremstå som krigsmodstandere og som venner af Syriens folk. Begge dele er dog helt paradoksale, når man ser på de voldelige fascistiske organisationer bag initiativet.

Ved første øjekast virker alliancen mellem Assad-regimet og diverse europæiske fascister ideologisk ganske sær. De europæiske fascister og Assad-regimet har dog faktisk en hel del til fælles. For det første vil begge meget gerne have de syriske oprører til at ligne en islamistisk terrorbevægelse. Assad, fordi han på den måde kan legitimere sin brutale nedkæmpelse af oprøret overfor Vesten og håbe på, at Vesten trækker sin støtte til oppositionen. For de europæiske fascister er de syriske oprører et kærkomment fjendebilledet. Oprørerne er ifølge fascisterne både islamistiske terrorister, der er i ledtog med de europæiske demokratier, Saudi-Arabien, Israel og USA. På den måde er de syriske oprører alt, hvad disse fascister elsker at hade samlet i et.

For fascisterne er der formentlig også en mere praktisk og mindre ideologisk forklaring på alliancen. Assad-regimets desperate behov for ”venner” er en mulighed for at få ressourcer fra et regime, der til trods for, at det er hårdt presset, er i stand til at smide mange penge i retning af villige aktivister i udlandet. Assad-regimet har desperat brug for støtte og legitimitet – især fra politikere og politiske grupper i Europa, da de frygter at EU sammen med USA, i den nærmeste fremtid, for alvor vil begynde at støtte de syriske oprører med våben og med tiden måske endda også med soldater. De eneste støtter Assad ellers har, er Iran og organisationer omkring shia-militsen Hizbollah i Libanon og til dels Rusland. Ingen af disse støtter vinder dog særlig meget af Vesten eller resten af verdenssamfundet for Assads sag og derfor har selv meget marginale og fascistiske grupper interesse for Assads regime.

Tradition

Når Nick Griffin, Casapound med flere valfarter til Damaskus, er de langt fra de første ultra-højreorienterede der plejer omgang med mellemøstlige diktatorer i nyere tid. Franske Front National har en lang tradition for have støttet mellemøstlige despoter, hvoraf mange af dem nu er væltet. Jürg Haider, den nu afdøde leder af det ultra-nationalistiske og ekstremt fremmedfjendske, østrigske fremskridtspartiet, FPØ, havde tætte forbindelser til både Muammar Gaddafi, daværende diktator i Libyen, og den irakiske diktator Saddam Hussein, indtil han blev væltet. Ku Klux Klans tidligere leder David Duke har tidligere besøgt Assad-regimet og har holdt taler ved såkaldte anti-zionistiske konferencer finansieret af Iran. Derudover har flere nazistiske og fascistiske grupper gennem tiden plejet omgang med Mellemøstlige regimer. De har kunnet mødes om modstand mod demokrati, et indædt had til Israel og til Vestens regeringer. Hvor dybt de europæiske fascisters støtte til Assad stikker, er det endnu for tidligt rigtigt at sige noget om, men indtil videre virker det mest som om, at det er noget, de bruger til at profilere sig med derhjemme, og der er indtil videre ikke noget bevis for om europæiske fascister f.eks. rent faktisk er taget til Syrien for at kæmpe for Assad.