5. november 2011

År 1 efter Sverigedemokraterna

I september sidste år blev Sverigedemokraterna for første gang valgt ind i den svenske Riksdag. Det har ændret det politiske landkort i Sverige permanent – også på den udenomsparlamentariske højrefløj. Projekt Antifa giver et overblik.

Svenskarnas Parti-lederen Daniel Höglund er central i den nynazistiske bevægelse i dag.

Siden personkredsen, der blev til Nationaldemokraterna (ND) i 2001, brød ud af Sverigedemokraterna, har de nynazistiske og racistiske bevægelser i Sverige trukket sig væk fra det nyvalgte parlamentsparti. Sverigedemokraterna har – med leder Jimmie Åkesson og hans nærmeste håndlangere i spidsen – i samme periode bevæget sig væk fra den militante højrefløj. Partitoppen har stået bag en reel udrensningsproces internt, hvilket har betydet et farvel til de fleste medlemmer med bånd til nynazistiske grupper.

Bruddet mellem Sverigedemokraterna og den nynazistiske bevægelse kom efter ti års parløb op igennem halvfemserne. Meget sigende blev det netop en nynazist med baggrund i Sverigedemokratisk Ungdom der kom til at tegne det følgende årtis aktivitet på den yderste højrefløj i Sverige. Robert Vesterlund var siden sluthalvfemserne den absolut vigtigste figur i den nynazistiske bevægelse, og stod i spidsen for blandt andet nyhedssiden Info14 (der lukkede i år), aktivistnetværket Fria Nationalister (der har ligget i dvale de sidste to år) samt Salemfonden, der stod bag den famøse Salem-march, der for sidste gang løb af stablen i 2010. Vesterlund har i dag trukket sig fra alle organisatoriske roller og har efterladt scenen til nye generationer, nye strukturer og nye projekter.

Avisen skal ud

Den centrale alliance – de absolut stærkeste aktører i dag – kredser om uge-avisen Nationell Idag (NI). Avisen har mere end 2.000 abonnenter og har siden april 2010 fået pressestøtte af det svenske Presstödsnämnden. Alene i 2010 fik avisen 1,6 svenske millioner kroner. Avisen er officielt set partiavis for Nationaldemokraterna, men styrkeforholdet mellem redaktionen og partiledelsen er så ujævnt, at det giver bedre mening at tale om en avis med et tilknyttet parti end et parti med en tilknyttet avis.

Netop Nationaldemokraternas organisatoriske og politiske svækkelse de seneste år, der skyldes en række interne konflikter, personsager, eksklusioner og protestudmeldinger, har overladt pladsen som den nynazistiske bevægelses parti åben for Svenskarnas Parti (SvP). Partiet, der tidligere hed Nationalsocialistisk Front, har de seneste år været igennem en fornyelsesproces hvor både det grafiske og retoriske udtryk har fået et mere moderne touch. Samtidig fik partiet ved kommunalvalget i 2010 et enkelt byrådsmedlem, som de dog senere mistede fordi den indvalgte kandidat reelt ikke boede i kommunen.

For nylig lanceredes så Förbundet Nationell Ungdom (FNU), en arvtager til det hensygnende Fria Nationalister. Fria Nationalister var et netværk af uformelle, lokale grupper af nynazister i cirka ti af Sveriges største byer. Netværket var knyttet til, og styret af, redaktionen bag Info14. Den løse organisering – og en redaktionsgruppe bag en nyhedsside der fungerede som ledelse – mindede meget om den struktur som Dansk Front havde herhjemme.

FNU blev lanceret ved et arrangement hvor repræsentanter for både Svenskarnas Parti, Nationaldemokraterna og Nationell Idag var til stede. Især Nationell Idag spiller en central rolle i den nye aktivistgruppe – af to årsager: Først og fremmest fordi netværket i opstartsfasen har haft en fastansat koordinator betalt af Nationell Idags pressestøtte, og sekundært fordi uddeling af avisen i en årrække var en af Fria Nationalisters hovedaktiviteter, en aktivitet som FNU nu overtager.

Alliancen mellem Svenskarnas Parti, der kan stå for det parlamentariske, politiske arbejde, Förbundet Nationell Ungdom, der kan stå for gadeaktivismen og agere uofficiel ungdomsorganisation samt Nationell Idag, der fungerer som talerør og et af bevægelsens vigtigste hververedskaber, har potentiale til at blive meget stærk. Den påtvungne alliance med Nationaldemokraternas enerådige leder, Marc Abrahamsson, har dog potentiale til at kaste grus i maskineriet. Hans parti, der stadig besidder byrådsmandater i Södertälje og Nykvarn, er som følge af de seneste års interne konflikter voldsomt decimeret. Det er dog ikke på forhånd sikkert, at Abrahamsson vil acceptere en rolle som fjerde-aktør ved siden af trekløveret SVP-FNU-NI.

Italiensk for begyndere - Nordisk Ungdom og CasaPound

Netop Marc Abrahamsson var også hovedpersonen i dannelsen af den fascistiske organisation Nordisk Ungdom. Han røg nemlig i konflikt med toppen af Nationaldemokratisk Ungdom, der derfor skred fra partiet og dannede den uafhængige ungdomsorganisation.

Udover at være et organisatorisk brud med ND er Nordisk Ungdom i lige så høj grad en politisk nyskabelse. Deres primære inspiration stammer fra det italienske CasaPound. CasaPound er en fascistisk bz-bevægelse centreret omkring den besatte bygning CasaPound ved togstationen Termini i Rom. CasaPound – og Nordisk Ungdom – er på mange måder en drejning væk fra halvfemsernes fokus på flygtninge- og indvandrerspørgsmål. I stedet forsøger man at kapre venstrefløjsstøtter ved at aktionere på klassiske socialistiske spørgsmål.

Nordisk Ungdom har f.eks. gennemført en 1. maj-demonstration i Västerås med paroler om arbejde til ”svenske unge”, de har lavet støtteaktioner for Palæstina, mod dyreplageri, brændt EU-flag af og forstyrret det borgerlige Centerpartis møder. I januar forsøgte de sågar at gå ind i en faglig konflikt som den svenske syndikalistfagforening SAC havde i MTR – på arbejdernes side.

Udover at fascinationen af italienerne har drejet Nordisk Ungdoms politiske fokus væk fra alene at handle om migrationsspørgsmål, så har det også haft en anden konsekvens. Nordisk Ungdom har fra CasaPound lært hvor effektivt det er at have sociale samlingssteder og har derfor fået deres eget, kaldet Stacken. Det er hverken så stort eller omsiggribende som CasaPound, men det er det første (semi-)åbne nazilokale i Sverige i mange år.

Selvom Nordisk Ungdoms topfolk traditionelt set har haft ganske fine relationer indenfor blandt andet Fria Nationalister står de i dag ganske isolerede på den svenske højrefløj. For mens NU beskæftiger sig med sociale spørgsmål er den stærke alliance mellem FNU, NI og SVP ikke beredt til at skifte fokus. Det betyder at NU ses som en slags eksotiske afvigere. Dødsstødet til NU’s popularitet i den svenske nazibevægelse kom, da gruppen tidligere på året meldte ud, at den støtter Sverigedemokraterna, i øvrigt uden at partiet ønsker det. For de vigtigste nazigrupper er ungdomsorganisationens støtte til det åbent pro-israelske parti et grundlæggende svigt mod bevægelsens værdier. Af samme årsag er Nordisk Ungdom som en af de få grupper ikke med i arrangørkredsen bag årets falske Salem-march.

Paramilitær isolation

Den sidste af de store svenske naziorganisationer i Sverige er Svenska Motståndsrörelsen (SMR). SMR er den absolut mest voldsberedte organisation i Skandinavien og dens øverste leder, Klas Lund, har da også baggrund i terrorgruppen Vit Arisk Motstånd, der huserede i Sverige i starten af halvfemserne. Han er endvidere dømt for mord.

Omkring 2007 havde SMR et gevaldigt opsving, og var en periode den største, stærkeste og mest aktive nazigruppe i Sverige. De gæstede blandt andet Hess-marchen i Kolding hvor de skjorteklædte svenskere udgjorde hoveddelen af marchdeltagerne. I samme periode var de involveret i en række voldsomme overfald, blandt andet blev en ung mand stukket i halsen med en kniv i det centrale Stockholm og overlevede kun med nød og næppe.

Voldsbølgen omkring 2007 betød at SMR kom ind i en cyklus, hvor de begik vold, blev udsat for repression af politiet, blev mere rabiate, begik mere vold og blev udsat for mere repression. Den udvikling betød, at gruppen i høj grad begyndte at opfatte sig selv som den eneste organisation der var villige til at tage kampen op mod systemet, og derfor isolerede sig, delvist frivilligt, fra resten af den svenske nazibevægelse. De seneste år har relationen mellem SMR og resten af bevægelsen derfor været køligt.

Bedre er det ikke blevet efter alliancen SVP-FNU-NI har taget den tidligere SMR-leder Magnus Söderman til sig. Söderman var daglig leder i en årrække, men forlod omkring nytår SMR på grund af interne stridigheder. Han har i stedet dannet tænketanken Nordengruppen, der står som medarrangør af marchen i december. SMR har dog meldt ud, at man trods den manglende deltagelse i planlægningen, påtænker at deltage i demonstrationen.

Det falske Salem

Den 10. december vil den svenske nazibevægelse forsøge at rejse sig efter et årti med Salem døde en alt for lang og smertefuld død. Marchen bliver mange ting. Først og fremmest en styrkemarkering fra den nye alliance mellem SVP, FNU, NI og delvist også ND. Samtidig skal Nordisk Ungdom forsøge at sikre en nogenlunde forsonlig stemning til arrangørsgruppen, mens SMR skal marchere side om side med forræderen Magnus Söderman.

Ligeledes skal arrangørerne overbevise uorganiserede støtter og sympatisører om, at aflysningen af den rigtige Salemmarch ikke var et nederlag, og at den nye march er en forbedret udgave af mindesmanifestationen.

Samtidig er det første gang siden Folkets March, der ikke er blevet gennemført de seneste år, at en bred koalition af nazigrupper skal marchere igennem Stockholm. På samme måde som det bliver en styrkeprøve internt, bliver det derfor også en styrkeprøve mellem de svenske nynazister og den antiracistiske opposition.

Artiklen beskæftiger sig kun med de grupper der spiller en reel rolle på den svenske højrefløj i dag. Information om minigrupper som Nordiska Nationalsocialister, Forsvarskåren Sveriges Självforsvar, Swedish Defence League og lignende må du finde andre steder. For videre læsning henviser vi til Researchgruppens artikler om den svenske højrefløj der blev udgivet i Fria Tidningen for nylig. Find dem her, her og her.