17. juni 2014

Polske nationalister skaffer tilhængere med store marcher

Igennem de sidste otte år har nationalister marcheret i Warszawas gader på den polske uafhængighedsdag. Opbakningen til marcherne er kun steget og omfatter grupper lige fra den katolske kirke til fodbold-hooligans. Samtidig er volden eskaleret.

Warszawa, 11. november 2013. Det er tidligt eftermiddag, byen er pakket med mennesker og så langt øjet rækker er der polske flag. Menneskemængden begynder at bevæge sig gennem byen, mens de råber ’Gud, ære og fædreland’ og lignende slagord. Kort efter er alt kaos. Biler brænder, banker bliver angrebet, der bliver sat ild til et regnbuefarvet blomsterbed. Nogle forsøger at sætte ild til den russiske ambassade og et par hundrede bevæbnede mænd angriber to kollektiver.

Det er den polske uafhængighedsdag og for ottende gang i træk benytter nationalister dagen til at mobilisere til den nationalistiske bevægelse. Denne gang deltager 50.000 mennesker, flere end nogensinde før.

Det er ikke et ukendt fænomen, at nationalister forsøger at skaffe tilhængere på officielle nationaldage. I Skandinavien har vi senest set det i Sverige, hvor nazister for nogle år siden forsøgte at lave markeringer den 6. juni, den svenske nationaldag. Men hvor det i Sverige og andre lande har været ’the usual suspects’, så har nationalisterne i Polen de sidste år fået opbakning fra store dele af befolkningen og ikke mindst fra kirken.

Intet Polen uden kirken

Polens historie er helt særlig, idet landet i de sidste 250 år har været mere besat og under kontrol af udenlandske magter som Rusland, Østrig, Preussen og Tyskland end det har været uafhængigt. De mange og langvarige besættelser af landet har i sig selv fremkaldt en stærk polsk nationalfølelse, hvor det er en del af den kollektive identitet, at man skal kæmpe mod det fremmede.

Under de mange hundrede års politisk og religiøs undertrykkelse, har den katolske kirke fungeret som bærer af den polske kultur og det polske sprog i en sådan grad, at den katolske kirke og den polske identitet nærmest er smeltet sammen.

Den katolske kirke har derfor den dag i dag en stærk indflydelse i landet, hvor ca. 90 % af befolkningen tilhører den katolske kirke, hvoraf ca. 75 % er praktiserende katolikker. Rækkevidden af kirkens betydning illustreres også ved, at den kendte fagforeningsleder og senere Præsident, Lech Wałęsa, altid havde en Sort Madonna i sit jakkerevers, ligesom der i oprørsdagene i 1980’erne jævnligt blev holdt katolsk messe på skibsværftet i Gdansk.

Homofober og hooligans

Den katolske kirke er ikke officiel arrangør af marcherne den 11. november, men katolske grupper støtter op om de nationalistiske markeringer og grupperne bag.

De vigtigste grupper blandt arrangørerne er Obóz Narodowo-Radykalny (ONR – National Radikal Lejr) og Młodzież Wszechpolska (MW – Polsk Ungdom). I tråd med den katolske kirke er de modstandere af abort og homoseksualitet og har bl.a. kampråb som ’Let’s gas the fags’.

I et forsøg på at appellere til en større del af befolkningen har de ændret en del af deres retorik og f.eks. kommer de ikke længere med offentlige antisemitiske udtalelser. Substansen i deres holdninger forbliver dog uforandret og deres nye image kan derfor bedst betegnes som gammel vin på nye flasker.

Siden 2011 har ’Uafhængighedsmarch-sammenslutningen’ stået i spidsen for organiseringen. Sammenslutningen omfatter diverse ultrakatolske og nationalistiske grupper såvel som historieforeninger, men ONR og MW er stadig de vigtigste grupper i organiseringen af marchen.

Grupperne har brugt marcherne som en nøglefaktor til at opbygge den fælles nationalistiske bevægelse Ruch Narodowy (RN – National Bevægelse). De trækker på landets modstandshistorie og bygger nationalismen på tråde til de historiske modstandskampe mod de tyske og russiske besættelsesmagter under 2. verdenskrig, samt den efterfølgende kamp mod det sovjetrussiske kommunistiske regimes dominans.

Blandt marchdeltagerne er også adskillige amfetaminelskende fodbold-hooligans, der tropper op i deres klubfarver og til daglig slås indbyrdes, samt udenlandske fascister fra bl.a. Sverige, Tjekkiet, Serbien, Italien og Spanien. En cocktail der betyder, at volden, der har fulgt marcherne, er steget kraftigt.

Angreb kollektiver med børn

Ved den sidste march løb et par hundrede bevæbnede og voldsparate mænd ud af demonstrationen og mod kollektiverne Przychodnia og Syrena. Her satte de ild på biler og kastede fakler, sten og flasker mod kollektiverne.

I en efterfølgende erklæring fra de to kollektiver beskriver de, hvordan politiet pludselig forsvandt, da nazisterne begyndte angrebet og hvordan kollektivisterne var tvunget til at forsvare sig.

- Omkring kl. halv fire bevægede uafhængighedsmarchen sig igennem den centrale bydel. Politiet, der stod vagt tæt på Skorupki-vejen spredte sig og forsvandt. Samtidig ankom en flere dusin-stor gruppe af nazi-demonstranter. De ødelagde kæderne ved porten og kom indenfor. Bevæbnet med macheter, flasker og køller, gik de i gang med at angribe folk indenfor. På det tidspunkt var der i Syrena otte børn mellem 3 og 14 år blandt personerne indenfor. De største ødelæggelser skete ved Przychodnia med ødelagte og brændte biler, tilskadekomne og smadrede ruder. I omkring 30 minutter – som en følge af politistyrkens tilbagetrækken – var vi tvunget til at forsvare os selv alene. Havde det ikke været for vores resolutte modsvar, ville det være endt i en tragedie: Nynazistangriberne var klar til at slå ihjel.

Fra gaden til parlamentet

På trods af at den nationalistiske vold gennem årene er eskaleret, er opbakningen til marcherne steget. Den brede befolkning forholder sig enten passivt til marcherne eller støtter op om dem og de mere moderate, konservative medarrangører benægter enten, at det finder sted eller forsøger at forsvare det.

Selv om volden ikke har ændret på opbakningen, er det uvist, hvorvidt nationalisterne igen i år vil bruge den 11. november til at angribe minoriteter, venstreorienterede kollektiver og alt andet de er imod. ’Uafhængighedsmarch-sammenslutningen’ var blot første trin i at skabe en fælles nationalistisk bevægelse og næste trin var oprettelsen af den mere parlamentarisk orienterede organisation Ruch Narodowy (National Bevægelse).

Organisationen stillede ved EU-parlamentsvalget i maj i år for første gang op til et valg. Med 1,4 % af stemmerne kom de dog ikke ind i parlamentet. Ifølge Projekt Antifas kilder i Polen kommer fremtidige marcher den 11. november til at afhænge af, hvilken indflydelse marcherne har på det nye partis parlamentariske muligheder.

Ligeledes er det uvist, hvorvidt kirken kommer til at beholde deres store indflydelse, idet den nuværende unge generation er den første, der vokser op uden at skulle forholde sig til en konkret trussel fra enten øst eller vest. Kirkens traditionelle funktion er derfor forsvundet.

Til november er det 25 år siden Berlinmuren faldt og i efterdønningerne opstod der over hele østeuropa nynazistiske og nyfascistiske grupper. Projekt Antifa sætter i den kommende tid fokus på, hvordan højrefløjen har udviklet sig og ser ud i dag i Polen. Næste artikel i serien vil handle om den parlamentariske organisation Ruch Narodowy.