13. februar 2013

Anmeldelse af AFAs 20 års jubilæums-bog

I anledning af Antifascistisk Aktions (AFA) 20-års jubilæum, har AFA udgivet bogen "At knuse fascismen – fascisme og antifascisme i det nye årtusinde". Projekt Antifa bringer her en anmeldelse af bogen.

Overordnet er ”At knuse fascismen” interessant læsning og et godt oplæg til diskussion på venstrefløjen. Dels om hvordan vi bruger fascisme-begrebet internt i miljøet og i et bredere perspektiv, et bud på hvordan antifascister og andre venstrefløjsaktivister kan få en stemme i den såkaldte ekstremismedebat. I bogen undersøges spørgsmålet om hvem nutidens fascister er, hvordan de kan bekæmpes og hvorfor det er venstrefløjens opgave at gøre det. Spørgsmål, der søges besvaret gennem bogens to dele.

Bogens to dele

Første del af bogen, der beskriver "fascismens politiske væsen og udtryk", kridter banen op ved at tage udgangspunkt i "sammenhængen mellem antifascisme og kampen for socialisme". Endvidere åbnes op for diskussion med den yderst relevante problematisering af "den aktuelle tendens" til at sidestille antifascisme med ekstremisme, samt reduceringen af kampen mod fascismen til en fløjkrig mellem ekstremister fra højre og venstre. Denne opgave løses gennem fire baggrundstekster, der hver især ser nærmere på centrale emner for forståelsen af både fascismen og antifascismen. Teksterne giver en god introduktion til de historiske strømninger, der danner baggrund for hvordan samtidens politiske klima tegner sig. Endvidere sætter kapitlerne i denne del af bogen den antifascistiske aktivisme ind i en relevant politisk sammenhæng, der for nogle vil være en selvfølge, men alligevel til tider kan være svær at få øje på i aktivismen. Det gør bestemt ikke noget at minde læserne om, at den antifascistiske kamp ikke bare er en kamp mod fascismen. Det er i lige så høj grad en kamp for socialisme. Baggrundsteksterne tager det politiske og samfundsmæssige grundlag for den antifascistiske bevægelse frem, og præsenterer det på en tilgængelig måde. Det er tydeligt at der er gjort et stort arbejde for denne tilgængelighed.

Anden del af bogen tager udgangspunkt i tre lokale fortællinger om den antifascistiske kamp, som den kan se ud, i en hverdags-politisk praksis. Denne del af bogen tager fat på både løsningsforslag, problematiseringer af modstandsformer, samt de personlige konsekvenser, det kan have, at være aktiv antifascist. De lokale og personlige beretninger er virkningsfulde. De giver et sjældent indblik i hvordan enkelte grupper har håndteret opgaven med at gå til modstand mod fascismen. Beretningerne peger også på nogle af de store faldgruber ved denne kamp, fx de negative følelsesmæssige konsekvenser, der kan følge i kølvandet på en militant modstand. Beretningerne belyser både de politiske handlinger, der er opstået som et svar ydre omstændigheder, og de aktiviteter, der har sin oprindelse fra egne rækker. Lige såvel som de begynder at tage fat på de retrospektive overvejelser om virkning og konsekvenser af bestemte aktionsformer og handlemønstre. Det er spændende og lærerigt at få lov, at få et indblik i forskellige gruppers overvejelser og erfaringer med den aktive antifascistiske kamp. Særligt afsnittet om Århus brænder i gennem med et stort nærvær, skræmmende realiteter og værdifulde reflektioner over handlinger, konsekvenser og dynamikker i aktivistmiljøet. Den form for erfaringsudveksling lægger op til en videre diskussion på venstrefløjen og blandt aktive antifascister, om de metoder, der tages i brug, men også videre (og måske i særlig grad) om hvorledes man kan modvirke de negative psykologiske og følelsesmæssige konsekvenser politisk aktivisme kan have.

Bogen som helhed

Ideen med at give bogen to dele, en mere teoretisk baggrundssektion om man vil, og en mere praktisk virkelighedsnær, er god. Desværre fungere opdelingen ikke helt så godt som man kunne have ønsket sig. Forskellene mellem de teoretiske og de praktiske afsnit, både i skriftsprog og formidling, er ret markante og der mangler en mere glidende overgang mellem de to dele, eller nogle små tekster, der binder delene sammen. Bogen giver et historisk overblik ved hjælp af faktabokse, hvor vigtige antifascistiske begivenheder opridses kort. Boksene er med til at give første del af bogen et lettere udtryk, og kronologien fungerer godt sammen med baggrundsteksterne, som stemningsbilleder og eksemplificeringer på antifascistisk praksis og betydningsfulde begivenheder. Desværre virker boksene som et forstyrrende element i de lokale beretninger, primært fordi faktaboksenes årstals-kronologien bibeholdes, og ikke knyttes til eller underbygger de historier, der bliver fortalt. Kapitlerne i bogens to dele bærer præg af, at forskellige forfattere har været med til at udforme udgivelsen. Det giver variation i det skriftlige udtryk og er med til at sikre flere perspektiver på fascisme og antifascisme, men kapitlernes forskellighed giver samtidig bogen et manglende flow. Fornemmelsen af, at teksterne er skrevet af forskellige forfattere og sat sammen uden den store sammenskrivning, fortsætter bogen i gennem, og efterlader en til tider usammenhængende tekst, der, desværre, kommer til at skygge for indholdet. Udgivlesen ville have vundet ved at have et opsamlende afsnit, der kunne bruges til at diskutere ud fra, som læser. De personlige beretninger slutter meget brat, og redaktionen får ikke samlet trådende på de to dele af bogen. De indledende spørgsmål om fascismens væsen og hvorfor antifascisme er venstrefløjens opgave, besvares løbende gennem bogen, men bogens pointer bliver diffuse, da der ikke samles op på dem.

Bogen balancerer mellem at være tilgængelig læsning for de fleste, samtidig med at den behandler teoritungt materiale og følsomme emner om livet som aktivist, antifascistisk strategi og, ikke mindst, et selvkritisk blik på den antifascistiske bevægelse. ”At knuse fascismen” er et modigt bud på hvordan venstrefløjen kan bruge det skriftlige medie til at vidensopsamle og dokumentere sit eget arbejde i en form der adskiller sig fra de dokumentaristiske udgivelser, ved at være mere fortællende. Det er en styrke, som er med til at give bogen sin berettigelse. Udgivelsen har store ambitioner og mange bolde i luften, men den får desværre ikke samlet op på de mange perspektiver, der præsenteres. Det er ærgerligt, da bogen tager fat i nogle centrale emner, og forsøger at starte en debat på venstrefløjen, dels om hvad fascisme er og dels om hvorledes man kan forstille sig at bekæmpe den. Selvom bogen på nogle områder snubler på målstregen, giver den et godt grundlag for spændende læsning og lærerige diskussioner i øvrigt.